Med sundhedsreformen er det vedtaget, at myndigheds- og finansieringsansvaret for udvalgte kommunale sundhedsopgaver flyttes til regionen. Det omfatter: 

• Akutsygepleje: Opgaver omfattet af den nuværende ”Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner”.
• Midlertidige pladser: 70% af de nuværende kommunale midlertidige pladser forventes at være omfattet svarende til 54 pladser.
• Specialiseret rehabilitering: I 2024 var der 8 borgere med en genoptræningsplan med specialiseret rehabilitering foruden at Randers kommune betaler til regionen for den specialiserede genoptræning, de gennemfører.
• Den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning: Er endnu ikke beskrevet og afgrænset, derfor kan omfanget ikke vurderes. Opgaven vil fremadrettet kategoriseres som specialiseret rehabilitering. 
• Patientrettet forebyggelse: Opgaver omfattet af den nuværende kvalitetsstandard ”Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”, hvilket primært er de tilbud, der gives i Randers Sundhedscenter Gudenåen.

Tidsplan

I løbet af efteråret 2025 og frem til foråret 2026, vil der foregå dialoger med regionen om delingsaftale og eventuelle driftsaftaler.

Driftsaftaler omfatter en eventuel fortsat kommunal drift af en, eller flere af ovenstående opgaver, eller elementer af ovenstående opgaver. Regionen (Sundhedsrådet) skal i så fald finansiere den opgave, som kommunen varetager på sundhedsrådets vegne.

Delingsaftaler omfatter aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der overføres til regionen som følge af flytningen af myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaverne. Kommunen skal udarbejde et udkast til en delingsaftale mellem kommunen og regionen. Hvis der indgås driftsaftale om en eller flere af opgaverne, skal disse ikke omfattes af delingsaftalen. 

• Frem mod 1. april 2026: Dialoger med regionen om eventuel drift af opgaver samt vilkår for en eventuel drift.
• 1. april 2026: Regionen giver indstilling til Indenrigs- og sundhedsministeriet om kommunal drift af en eller flere opgaver, såfremt kommune og region er enige om vilkårene herfor.
• 1. maj 2026: Kommunal frist for forelæggelse af udkast til delingsaftale 
• Forhandlinger mellem region og kommune ud fra aftaleudkast for delingsaftale
• 1. juli 2026: Frist for indgåelse af delingsaftale mellem kommune og region

Regionale anbefalinger og forslag til opgavevaretagelsen

Den 16. september 2025 behandlede forretningsudvalget i Region Midtjylland forslag til faglige og organisatoriske rammer for videre dialog og afdækning med de midtjyske kommuner. Oplægget er vedlagt som bilag 1. Forslagene er kort beskrevet i nedenstående for hver enkelt opgave. 

Akutsygepleje og midlertidige pladser - anbefalinger til model

• Ledelsesmæssig integration af akutsygepleje og midlertidige pladser med præhospitalet som vigtig samarbejdspart
• Synergier mellem akutsygepleje, midlertidige pladser og fremtidige hjemmebehandlingsteams 
• Muligheden for at indgå aftaler med kommuner og/eller private aktører om at varetage operatørrolle afsøges nærmere

Specialiseret rehabilitering – anbefalinger til model

• Regionen overtager rehabilitering på specialiseret niveau fra kommunerne 
  -Omfatter også den mest specialiserede del af de avancerede genoptræningsplaner, som endnu ikke er endelig afgrænset
• Fremover vil specialiseret rehabilitering som udgangspunkt varetages på tre matrikler i region midt – Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive og Lemvig Sundhedshus
• Elementer af opgavevaretagelsen vil kunne leveres af kommuner

Patientrettet forebyggelse– anbefalinger til model

• En samarbejdsmodel, hvor regionen indgår samarbejdsaftaler med kommunerne om drift og udvikling af den patientrettede forebyggelse med fælles målsætninger og hvor både hospitaler og kommuner bidrager til opgavevaretagelsen 
• Med samarbejdsmodellen vil både kommunale og regionale medarbejdere være repræsenteret og arbejde tæt sammen om tilbuddene på lokationerne for de patientrettede forebyggelsestilbud
• Elementer af opgavevaretagelsen vil kunne leveres af kommunerne

For akutsygepleje og midlertidige pladser beskriver regionen, at der er mulighed for at indgå aftaler. Hvad disse aftaler kan omfatte, skal afsøges nærmere. 

For specialiseret rehabilitering er anbefalingen at regionen skal varetage opgaven, men der kan være delelementer som kommunerne kan varetage. 

For den patientrettede forebyggelse er der en tydelig anbefaling om en samarbejdsaftale mellem kommune og region. Det er uklart hvad en samarbejdsaftale indebærer og om en sådan står i modsætningsforhold til en driftsaftale.  

Det er på baggrund af ovenstående beskrivelser, at forvaltningen skal indgå i dialoger med regionen om eventuel drift af hele eller dele af opgaverne. 

Det er forvaltningens anbefaling at fortsætte driften af de pågældende opgaver, såfremt det kan ske på rette faglige og økonomiske vilkår.

Uanset eventuelle driftsaftaler vil der fortsat være et stort behov for samarbejde mellem region og kommune om de borgere, der er omfattet af de pågældende opgaver. I en borgers samlede forløb er de nævnte opgaver ofte kun et af flere elementer. Der kan være tale om komplekse borgerforløb, hvor der er behov for samarbejde mellem sektorer og kommunens forvaltningsområder.

F.eks. vil en borger, der får akutsygepleje ofte også have behov for kommunal sygepleje eller hjemmepleje. En borger med en specialiseret rehabiliteringsindsats kan have behov for hjemmepleje og tæt koordination med arbejdsmarkedsområdet. En borger med lænd/ryg smerter har behov for et tilbud i den patientrettet forebyggelse, koordination med praktiserende læge og arbejdsmarkedsområdet. 

For at skabe gode og sammenhængende forløb for borgerne er det afgørende, at region og kommune kan arbejde sammen og skabe smidige sektorovergange til gavn for borgerne. Det vil fremadrettet være et område som Sundhedsrådet skal beskæftige sig med.

Sundhedsråd

Med sundhedsreformen etableres 17 nye sundhedsråd. Sundhedsrådene består af politikere fra kommunerne i sundhedsrådets geografiske område samt politikere fra regionsrådet. 

Formålet med sundhedsrådene er at udvikle nære sundhedsindsatser tæt på borgeren og skabe tættere sammenhæng i borgerens forløb på tværs af sygehus og kommune. Sundhedsrådene har beslutningskraft tæt på borgerne og vil være centrum for udviklingen af det nære sundhedsområde i sundhedsrådets geografiske område. 

”Hvert sundhedsråd varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundhedsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Hvert sundhedsråd varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for socialområdet og de af regionens specialundervisningstilbud, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.” (Regionsloven §14).

Rammen for sundhedsrådenes opgave fastlægges nærmere af regionsrådet, indenfor rammerne af national lovgivning. Denne ramme er endnu ikke besluttet. 

Randers Kommune vil tilhøre sundhedsråd Kronjylland. Sundhedsråd Kronjylland vil bestå af seks politikere fra regionsrådet og fem politikere fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers Kommune. Randers Kommune vil have to medlemmer i sundhedsrådet. For Randers Kommune bliver medlemmerne formand for sundheds-, idræts- og kulturudvalget og formand for omsorgsudvalget, hvilket fastsættes i styrelsesvedtægten. 

Etableringen af sundhedsråd betyder, at de nuværende sundhedsklynger ophører.

Organisering omkring implementering af sundhedsreformen

I samarbejdet om implementering af sundhedsreformen er der etableret en række samarbejdsfora på forskellige niveauer, der understøtter processen.

Nationalt er der et samarbejde mellem Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL om tidsplan og materiale til at understøtte processen. Herudover understøtter KL kommunerne i processen. 

Med forårsaftalen fra maj 2025 blev der nedsat et nationalt og tværgående implementeringspartnerskab, der har til opgave at understøtte den lokale implementering af sundhedsreformen, samt understøtte løbende dialog mellem stat, regioner og kommune. Direktør for Sundhed, kultur og omsorg i Randers Kommune, Thomas Krarup, deltager i implementeringspartnerskabet. 

I Region Midtjylland er der etableret en tværsektoriel styregruppe med repræsentanter fra kommune og region. Den tværsektorielles styregruppe arbejder bl.a. med den regionale tidsplan for dialog om delingsaftaler og driftsaftaler. Kommunaldirektør fra Randers Kommune, Jesper Kaas, deltager i den tværsektorielle styregruppe. 

I den nuværende Randersklynge og kommende geografiske område for sundhedsråd Kronjylland, har der været tværsektorielle dialoger om opgaver som regionen overtager myndigheds- og finansieringsansvaret for. Herudover er der netværk mellem kommuner ift. ensartet opgavesnit og lign. 

Som følge af sundhedsreformen har KL’s bestyrelse besluttet, at sundhedsområdet skal udskilles fra KKR-samarbejdet. I stedet oprettes der fire sundhedskoordinationsfora (SKF), hvor kommunale medlemmer fra alle sundhedsråd i en region kan drøfte og koordinere sundhedsområdet.

Formålet med sundhedskoordinationsfora er at understøtte den politiske koordination på tværs af sundhedsrådene i en region. Det skal være med til at skabe sammenhæng for kommunerne på tværs af sundhedsråd ift. udvikling af det nære sundhedsvæsen og være ramme for tværgående drøftelser om kommunernes sundhedsopgaver og udviklingen heraf. 

Sundhedskoordinationsforum Midt vil bestå af 10 medlemmer. Det vil bestå af to medlemmer fra hvert sundhedsråd i regionen.