Denne sag omhandler status på det forventede regnskab i 2025 på det specialiserede socialområde i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen. Sagen giver derudover en status på forvaltningernes handleplaner og beskriver forvaltningernes arbejde med kontraktstyring.

Økonomisk afrapportering af forventet regnskab 2025

Det forventede regnskab for 2025 viser et samlet merforbrug på 46,0 mio. kr., som er fordelt med:

• Merforbrug på børneområdet på 0,2 mio. kr.
• Merforbrug på voksenområdet på 30,8 mio. kr.
• Merforbrug på kontante ydelser på 15,0 mio. kr.

Med budgetforlig 2026 er budgettet tilført 46,0 mio. i 2025, så der nu er balance. Dertil afsættes der også i forbindelse med forliget 104,0 mio. kr. i 2026. 

Status på forvaltningernes handleplaner

Forvaltningerne har foruden de samlede initiativer hver især udarbejdet handleplaner. Handleplanerne udgør et vigtigt og vedvarende redskab til at understøtte, at kommunens økonomi på det specialiserede socialområde forbliver i balance.

Alle forvaltninger arbejder forsat med at afdække yderligere tiltag, som kan bidrage til økonomisk balance.

Børn- og Ungeforvaltningen

Børn og Familierådgivningen har udarbejdet handleplaner med et samlet forventet provenu på 14,9 mio. kr., hvoraf 14,0 mio. kr. er realiseret. Det samlede provenu er indarbejdet i forventningen til den samlede opfølgning. 

Uddrag af handleplaner på området:

• Anbringelser: Fokus på mindre omkostningstunge anbringelser fx netværkspleje frem for plejefamilie og plejefamilie frem for døgninstitution/opholdssted. Hertil øget fokus på bortadoption i sager med spædbørn og større fokus på det gode anbringelsesforløb
• Støttende indsatser: Brug af vederlags kontaktpersoner frem for professionelle kontaktpersoner, brug af aflastningsfamilier frem for aflastning på institutioner, tættere opfølgning og dialog, anvendelse af mentorfamilier, inddragelse af familiernes netværk, timeaflastning ved professionel fremfor døgnaflastning
• Hjælpemidler: Gennemgang af procedure og arbejdsgange samt fokus på serviceudtrykket
• Kontante ydelser: Inddragelse af ergoterapeut i alle sager med problematisk skolefravær, ledelsestilsyn og sagsgennemgange

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har udarbejdet handleplaner, som har bidraget til at mindske udgifterne. Det samlede provenu er indarbejdet i forventningen til den samlede opfølgning.

Uddrag af handleplaner på området:

Anbringelser:

• Anbringelse i egen bolig (forvaltningens rækkehuse) frem for opholdssted.
• Øget kapacitet til unge under 18 år på egen institution.

Støttende indsatser:

• Holdforløb til unge i Ungestøtte.
• Øget brug af interne kontaktpersoner, fremfor professionelle.

Forvaltningen arbejder aktuelt med anbefalingerne fra Implements undersøgelse af det specialiserede socialområde. Jævnfør planen for arbejdet med anbefalingerne, der blev godkendt af Økonomiudvalget den 25. juni, skal en række af anbefalingerne behandles i fagudvalgene. Forvaltningen forventer at præsentere Beskæftigelses- og Socialudvalget for forslag til håndtering af de pågældende anbefalinger i løbet af 2. halvår 2025.

Ældre- og Handicapforvaltningen

Ældre- og Handicapforvaltningen har udarbejdet otte overordnede handleplaner, som har medvirket til et øget provenu. Det samlede provenu er indarbejdet i forventningen til den samlede opfølgning. Derudover er forvaltningen i færd med at vurdere og implementere de 17 anbefalinger fra Implements undersøgelse af det specialiserede socialområde.

Uddrag af de otte handleplaner:

• Forvaltningen er i den indledende afdækkende fase for udarbejdelse af serviceniveau, som følge af ekspertudvalgets anbefalinger.
• Forvaltningen er i dialog med By- og Kulturforvaltningen i forhold til at identificere mulige kapacitetsudvidelser inden for den eksisterende bygningsmasse
• Forvaltningen er afsøgende på at identificere yderligere handlemuligheder, der kan udvide 8-punkts handleplanen
• Forvaltningen har fremlagt sag til Ældre- og Handicapudvalget omhandlende retningen for Fremtidens Socialpsykiatri heri indgår anlægsønske til Budget 2026
• Forvaltningen indgår sammen med Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i en analyse med fokus på at identificere potentielle muligheder for yderligere forebyggelse
• Forvaltningen indgår sammen med Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i en kapacitetsanalyse, hvor delanalyse 1 vedrørende selvforsyningsgrad er afrapporteret.
• Forvaltningen vil indgå i arbejdet med at tilvejebringe en langsigtet plan for etablering af egne tilbud

På tværs af de tre forvaltninger Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen er der igangsat en kapacitetsanalyse med fokus på selvforsyning, som forventes færdig i 4. kvartal, så den kan præsenteres for relevante udvalg i begyndelsen af 2026.

Kontraktstyring

Odense Kommune arbejder målrettet på at styrke kontraktstyringen på det specialiserede socialområde. Fokus er at sikre gennemsigtighed, kvalitet og ansvarlighed i samarbejdet med eksterne leverandører samt at professionalisere arbejdet på tværs af forvaltningerne.

Arbejdet koncentrerer sig især om:

• At forebygge og håndtere snyd og svigt hos private leverandører.
• At sikre, at borgerne modtager den støtte, de er visiteret til – både ved ændringer i støttebehov og i forhold til kvaliteten af de ydelser, kommunen betaler for.
• At styrke et gennemsigtigt og bæredygtigt samarbejde med leverandører.
• At sikre, at indgåede sociale arbejdsklausuler overholdes i praksis.
• At skabe fælles retningslinjer for bestilling, opfølgning og kontraktindgåelse på tværs af forvaltningerne.

Det private botilbudsområde fylder både i mediebilledet og i forvaltningernes daglige arbejde. Kontrollen med leverandører er derfor skærpet, særligt i de tilfælde hvor der er mistanke om eller konstateret manglende overholdelse af forpligtelser. Kommunen kan føre tilsyn, gennemføre uanmeldte besøg og pålægge bod, hvis forholdene ikke forbedres. De uanmeldte besøg foretages som udgangspunkt kun ved opfølgning i henhold til den faglige indsats/det borgerettede tilsyn (udført af kommunens kontraktforhandlere eller rådgivere).   

Odense Kommunes arbejdsklausul er indført for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der opleves dog stadig eksempler på eksterne leverandører, som har underskrevet arbejdsklausulen, men hvor der er konstateret mangler i forhold til overholdelse af denne. I disse tilfælde vil Odense Kommunes kontrolenhed i Borgmesterforvaltningen kunne følge op med møder og kan pålægge bod, hvis forholdene ikke forbedres. Kommunens handlemuligheder er dog begrænsede, da der hverken er interne alternativer nok eller et tilstrækkeligt stort marked af eksterne leverandører. 

Selvom det specialiserede socialområde i en årrække, har anvendt sociale arbejdsklausuler, er det dog mere en opfordring end et krav. Det skyldes at andre lovgivninger, som fx serviceloven og barnets lov, har forrang i forhold til arbejdsklausulen. Hvis Odense Kommunes sagsbehandlere vurderer, et tilbud som værende det bedst egnede sted for en konkret borger, kommer arbejdsklausulen således i anden række. Det betyder, at leverandører, der leverer ydelser inden for det specialiserede socialområde, kan sige nej til at underskrive arbejdsklausulen, uden at det som udgangspunkt har indflydelse på, om Odense Kommune kan vælge at bruge dem eller ej.

Det er Socialtilsynet, der har det formelle mandat til at godkende og lukke tilbud samt føre det løbende driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, men Odense Kommune kan iværksætte egne kontroller, hvis der er mistanke om snyd eller utilstrækkelig støtte.

Kommunernes Landsforening har for nylig fremlagt fem forslag til at imødegå snyd og svigt på socialområdet, og Odense Kommune følger dette arbejde tæt.

For at sikre en højere grad af professionalisering og ensartethed i kommunens kontraktarbejde arbejder kontraktteamet på tværs af forvaltningerne med at udvikle fælles retningslinjer for bestilling, opfølgning og kontraktindgåelse. Et aktuelt eksempel er et kommende udbud om støtte til unge, hvor forvaltningerne har nedsat faglige arbejdsgrupper til at afdække behov, muligheder og rammer for indsatsen. Da området er nyt, kræver processen både intern tilpasning og tæt dialog med markedet. Flere større leverandører har allerede vist interesse, og kommunen planlægger møder, hvor krav og forventninger bliver tydeligt formuleret.

Samtidig ønsker Region Syddanmark et tættere samarbejde med Odense Kommune. Målet er at etablere fælles rammer, så der ikke skal forhandles nye aftaler fra sag til sag. Dette vil skabe mere stabile, effektive og borgerrettede løsninger.

Også blandt private leverandører er der interesse for at indgå strategiske samarbejder. Forvaltningerne ser positivt på mulighederne for at etablere overordnede aftaler, der kan bidrage til bedre priser, højere kvalitet og mere stabile tilbud.