I det følgende præsenteres Beskæftigelsesreformen samt forslag til vision og pejlemærker. Visionen og pejlemærkerne fremgår af bilag.

Beskæftigelsesreformen
Regeringen nedsatte i 2023 en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats – og samtidig reducere udgifterne nationalt med 3 mia. kr. frem mod 2030. I juni 2024 kom ekspertgruppen med deres anbefalinger, som Beskæftigelsesreformen bygger på.

Beskæftigelsesreformen beskrives af Regeringen som en historisk forenkling. Reformen medfører blandet andet at:

• Jobcenterregimet afskaffes og kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen lokalt
• Borgere længere fra arbejdsmarkedet er i vid udstrækning fritaget fra krav
• Hver fjerde ledige kan undtages for indsats
• Cirka 500.000 samtaler årligt (på landsplan) potentielt kan undlades, da krav bortfalder
• Kommunerne måles på resultater og ikke proceskrav

I reformen beskrives, hvordan den aktive beskæftigelsesindsats’ hovedformål fortsat er at understøtte den lediges vej til job og matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Der vil stadig ske en statslig opfølgning på den kommunale beskæftigelsesindsats, men der vil fremadrettet blive fulgt op på resultater - for eksempel om kommunerne formår at få borgere i job eller uddannelse - fremfor proceskrav. Målet er fortsat at sikre, at færrest mulige borgere er på offentlig forsørgelse. Det er af hensyn til borgerne, virksomhederne og kommunens udgifter til forsørgelsesydelser, som er et af kommunens største udgiftsområder. Det er administrationens vurdering, at reformen i høj grad giver kommunen mulighed for selv at tilrettelægge indsatsen, særligt for ledige der har andre udfordringer end ledighed og for sygemeldte. For ledige tæt på job er der stadig en del proceskrav, særligt i den første del af den lediges forløb.

Der er to hovedspor i reformen. De første lovændringer kommer i 2026 og i januar 2027 kommer den nye hovedlov, der samler beskæftigelsesområdet under én hovedlov.

Med reformen følger et betydeligt besparelseskrav, hvor der allerede i 2026 skal realiseres 9,3 mio. kr. i Høje-Taastrup Kommune fordelt på driftsudgifter til aktivering, lovbundne overførselsudgifter og serviceudgifter. Besparelseskravet stiger til 23 mio. kr. i 2027 og derefter årligt frem til et samlet besparelseskrav på 32,1 mio. kr. i 2029. Derudover indføres der en forbrugsgrænse over bestemte udgiftsområder efter samme princip som servicerammen og anlægsrammen.

Politisk retning i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen

Til at sætte retning for beskæftigelsesindsatsen, nu hvor området er frisat, har Arbejdsmarkedsudvalget i de forgangne måneder arbejdet med at formulere en politisk vision samt pejlemærker. Arbejdsmarkedsudvalget har brugt input fra medarbejdere og ledere fra beskæftigelsesområdet samt MED systemet, som inspiration og har også inviteret Socialudvalget og Institutions- og Skoleudvalget med i udformningen.

Et vigtigt fokus i drøftelserne i Arbejdsmarkedsudvalget har været, at kommunen skal udnytte de frihedsgrader, som reformen giver, til at tilrettelægge en indsats, som imødegår hver enkelt borgers behov og udfordringer, og at vi derfor skal give plads til at tænke de rigtige og gerne nye løsninger for den enkelte borger. Det kræver både sammenhæng på tværs af kommunale områder og samarbejde med aktører uden for kommunen, f.eks. virksomheder, foreninger mv. Det har også været drøftet i Arbejdsmarkedsudvalget, hvordan virksomheder og erhvervslivet kan spille en større rolle ind i den lokale beskæftigelsesindsats. Herudover har det været drøftet, hvordan der skal være en tryghed blandt medarbejderne, så de tør gå nye veje og prøve nye ting af i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Vision og pejlemærker

Visionen og pejlemærkerne (fremgår af bilag) skal bruges til at sætte retning i det videre arbejde med tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen og i det daglige samarbejde mellem medarbejder og borger.

Visionen er endemålet - det vi håber der kommer ud af beskæftigelsesindsatsen, når vi lykkes allerbedst. I drøftelserne i Arbejdsmarkedsudvalget har det været vigtigt, at visionen afspejlede, at alle kan være en del af det fællesskab, som et arbejde er, og at det er til glæde både for den enkelte og fællesskabet.

Visionen lyder derfor sådan her:

”Alle skal være en del af et arbejdsfællesskab til glæde for den enkelte og for fællesskabet”

Til at understøtte visionen er der udviklet 6 pejlemærker. Hvor visionen formulerer, hvordan det ser ud, når vi lykkes med beskæftigelsesindsatsen, så sætter pejlemærkerne retning for hvordan vi kommer derhen.

Næste skridt

Pejlemærker og vision vil blive formidlet på hjemmesiden, så borgere nemt kan finde viden om, hvordan kommunen arbejder med beskæftigelsesområdet. Pejlemærker og vision vil også blive formidlet til medarbejdere og ledere, så de kan begynde at arbejde med tilgangen og udviklingen af området. 

I den resterende del af 2025 og i 2026 vil der være fokus på videre planlægning og idéudvikling – både internt i kommunen og i samarbejde med eksterne aktører og borgere. Den nye beskæftigelsesindsats og organisering forventes implementeret i løbet af 2026.
 

Arbejdsmarkedsudvalget vil løbende følge den videre udvikling af beskæftigelsesindsatsen og resultater på området.