Børne- og familieudvalget besluttede den 5. august 2025, i forbindelse med behandling af punktet ’Anmodning fra Socialdemokratiet om sprogarbejde i daginstitutionerne’ (pkt 74), at:

”...der iværksættes et yderligere arbejde med at fremkomme med forslag til, hvordan det generelle sprogarbejde kan styrkes. Som inspiration til denne drøftelse skal forvaltningen komme med et oplæg, med deltagelse af praksis, omkring det sproglige arbejde i dagtilbuddene.”

I denne sag præsenteres aktuelle og kommende indsatser for at styrke det generelle sprogarbejde (dette uddybes i vedlagte notat) og der præsenteres eksempler fra praksis i et inspirationsoplæg. Dette danner afsæt for en efterfølgende drøftelse af sprogarbejdet.

Rammerne for det generelle sprogarbejde i Randers Kommune

Det generelle sprogarbejde i Randers Kommune er dels rammesat af lovgivning dels af lokale politikker og mål. Dagtilbudsloven og Den styrkede pædagogiske læreplan (DSPL) forpligter dagtilbuddene til at arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog, og ifølge DSPL skal børns kommunikative og sproglige udvikling understøttes gennem hele dagen, i både rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. Iflg. dagtilbudsloven skal dagtilbud sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. I tilfælde hvor børn sprogvurderes og vurderingen peger på behov for fokuseret eller særlig indsats skal dagtilbuddet tilrettelægge en sprogstimulerende indsats for barnet.

I Randers kommune skal det generelle sprogarbejde desuden ses i sammenhæng med kommunens Børne- og ungepolitik samt Fælles børne- og læringssyn, herunder at dagtilbud gennem det generelle sprogarbejde skal bidrage til at understøtte Randers Kommunes intention om at skabe de bedste rammer for børn og unges opvækst, så de står på et solidt fundament, når de skal videre i livet og videre i uddannelse.

Således danner de nationale lovkrav samt kommunens egne overordnede rammer inden for børne- og ungeområdet fundament for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene og fastlægger retningen for, hvordan sprogarbejdet skal tænkes sammen med øvrige pædagogiske indsatser.

Fokus i sprogarbejdet
Forskning viser, at et tidligt og stort ordforråd hos børn har en positiv indvirkning på børns afgangskarakterer i 9. klasse i forskellige fag, samt at sproglige kompetencer er en forudsætning for at kunne indgå i fællesskaber. Derfor har forvaltningen stor opmærksomhed på at understøtte sprogarbejdet.

Den største generelle effekt på sprogarbejdet fås ved at styrke det generelle sprogarbejde i institutioner og dagplejen og derfor er der en kontinuerlig indsats for at hæve medarbejdernes faglighed på dette område. Dette er den største og ’primære’ indsats der leveres i det pædagogiske sprogarbejde. Dette arbejde styrker sproglige kompetencer hos alle kommunens børn – både dem der har behov for en særlig indsats og dem der ikke har.

Det er derudover vigtigt at have et særligt fokus på de børn som er udfordret på deres sprogtilegnelse. Dette er det ’sekundære’ fokus hvor der sikres systematiske indsatser af høj faglighed, til de børn der har brug for et særligt tilrettelagt forløb og fokus (fx i form af screening, handleplaner og særlige indsatser). 

Nedenfor beskrives aktuelle og kommende indsatser for at styrke sprogarbejdet, som har til hensigt at sikre, at kommunens børn får de bedst mulige sproglige kompetencer, og dermed styrke deres deltagelses- og livsmuligheder. 

Aktuelle indsatser for at styrke sprogarbejdet

Sprognetværk, -strategi og -vurdering

Siden 2023 er kommunale, selvejende og private dagtilbud, samt dagplejepædagoger, i Randers Kommune, blevet tilbudt deltagelse i sprognetværk. Der er 3-4 årlige møder med skiftende temaer, og der deltager ca. 60 medarbejdere pr møde. Møderne planlægges i samarbejde mellem forvaltningen, PPR og en sprogpædagog.

I forlængelse af årshjulet 2024 blev en arbejdsgruppe nedsat med henblik på at udarbejde en sprogstrategi for dagtilbudsområdet. Sprogstrategien har til hensigt at styrke den fælles faglige retning og ramme for sprogarbejdet på dagtilbudsområdet. Forvaltningen forventer at strategien er klar til implementering inden for den nærmeste fremtid.

Efter ændringen i praksis omkring sprogvurderinger på dagtilbudsområdet fra sommeren 2025 har forvaltningen udarbejdet støttemateriale til ledere og medarbejdere i dagtilbud. Materialet vejleder om, hvad der kan give formodning om behov for sprogstimulering og sætter en fælles ramme for målrettede sprogindsatser samt systematisk arbejde med handleplaner.

Den Boligsociale helhedsplan 2025-2029

Som led i den boligsociale helhedsplan har 11 pædagoger fra vuggestuer, én pædagog i hver vuggestue, i udvalgte boligområder i Randers Kommune påbegyndt kompetenceudvikling bestående af to diplommoduler ved VIA Efter- og videreuddannelse omhandlende 1) Børns sprogtilegnelse og 2) Sprogpædagogik og sprogindsatser. Formålet er at styrke kvaliteten i det sproglige læringsmiljø samt den sprogpædagogiske praksis. Kompetenceudviklingen understøttes af lokale statusmøder og netværksmøder.

Tværfagligt samarbejde

Dagtilbudsområdet i Randers Kommune skal arbejde tværprofessionelt med afsæt i Den tværfaglige samarbejdsmodel, med henblik på at sikre, at børn og unge hurtigt får den hjælp, de har brug for. Således skal dagtilbud ved behov, herunder fx sproglige vanskeligheder, sikre et tværprofessionelt samarbejde med fx PPR eller Sundhedsplejen. Dertil afholdes Tværfagligt Netværksmøde med deltagelse af barnets forældre, pædagogiske medarbejdere og leder samt øvrige relevante fagpersoner. 

Tilsyn

Arbejdet med sprogstimulering er en integreret del af det kommunale tilsyn hos dagtilbud, dagplejere og private passere. Der lægges både vægt på observationer og på dialog om den pædagogiske praksis. I forbindelse med tilsynsmøder drøftes sprogarbejdet med ledelsen, pædagogiske medarbejdere og forældre, og dagtilbud, dagplejere og private passere får faglig sparring fra forvaltningens tilsynsførende konsulenter. Tilsynet fungerer således ikke alene som en kontrolfunktion, men også som en faglig ramme samt sparring til at styrke og kvalificere den pædagogiske praksis i henhold til sprogarbejdet.

Kompetencepakker

Via kompetenceudviklingsforløbet ’Fælles kvalitetsforståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber’ arbejdes med at styrke den fælles faglighed på dagtilbudsområdet. Dele af kompetencepakkerne understøtter og styrker sprogarbejdet i den pædagogiske praksis.

Kommende tiltag der styrker det generelle sprogarbejde

Deltagelse i forskningsprojekt om børns sprog og deltagelsesmuligheder

Børnehaver i alle kommunale dagtilbud samt nogle selvejende dagtilbud skal deltage i forskningsprojektet ”Drenge og pigers deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber: Pædagogisk kompetenceudvikling, ledelse og forankring”, fra 2025 til 2029. Projektet vil bl.a. undersøge, hvordan man gennem kompetenceudvikling til det pædagogiske personale i dagtilbud kan arbejde med at udvikle sproglige læringsmiljøer med lige deltagelsesmuligheder for både drenge og piger. Forskningsprojektet vil give langsigtet kapacitetsopbygning, der også rækker udover projektet.

Sprogstrategi

Jf. ovenstående omkring proces med udarbejdelse af sprogstrategi forventer forvaltningen at strategien er klar til implementering inden for nærmeste fremtid.

Oplæg om sprogarbejdet i den pædagogiske praksis

Det generelle sprogarbejde varierer mellem dagtilbuddene, men skal altid være forankret i de fastlagte nationale og kommunale rammer. I det vedhæftede notat udfoldes eksempler fra praksis fra forskellige dagtilbud. Eksemplerne belyser, hvordan sprogarbejdet kan indgå i den pædagogiske praksis samt hvordan dagtilbuddene sikrer opsporing af børn med behov for supplerende sprogstimulering og opfølgning på indsatsen.

Under punktet deltager Lisbeth Sommer Nielsen, pædagog fra Børnehuset Jennumparken, Anne Busch Blegvad og Maria Borre Christoffersen, pædagoger fra Børnehuset Overvænget og Signe Frost, pædagogisk konsulent fra Børnefagligt udviklingscenter og holder oplæg med eksempler fra praksis, hvor sprogarbejdet udfolder sig. De vil efterfølgende være tilgængelige for spørgsmål fra udvalget.

Der afsættes i alt 30 min til punktet. 15 min til oplæg og 15 min til dialog.