Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om, at alle skoleledere med ledelsesopgaver, herunder også afdelingsledere og viceskoleledere, på den enkelte skole skal undervise minimum én lektion om ugen. Formålet med forslaget er, at skolelederne, som en del af det pædagogiske ansvar for skolen, skal være synlige i hverdagen blandt eleverne, ligesom skolelederne kontinuerligt skal have kontakt med undervisningen og virkeligheden i klasselokalerne. Som en del af forslaget kan skolelederne deltage i egentlig fagundervisning eller som vikar.

Skoleledelse er kendetegnet ved en høj kompleksitet og indebærer drift af organisatorisk store enheder. Det betyder behov for såvel styring og ledelse af økonomi, pædagogisk retning og høj faglighed og forudsætter en tydelig prioritering af skolens samlede ledelsesressourcer.

Den pædagogiske retning, herunder sikring af undervisningens kvalitet og udvikling er således én blandt mange opgaver for skolelederne. Administrationen kan i den forbindelse oplyse, at skolelederne, herunder også afdelingsledere og viceskoleledere, gennem faglig ledelse løbende bidrager til kvalificering af undervisning, pædagogik og didaktik på skolerne. Det sker blandt andet gennem deltagelse og observation i undervisningen, ligesom skolelederne indgår i feedback, sparring og fælles refleksioner med det undervisende og pædagogiske personale. Denne praksis bidrager til, at skolelederne kontinuerligt opnår en indsigt i undervisningens aktuelle udfordringer og udviklingspotentialer, der kan understøtte deres arbejde i forhold til at sætte en klar strategisk og pædagogisk retning for skolen.

Der er herudover en prioritering af, at skolelederne er vigtige i rollen som skolens ansigt udadtil, samt at de er tilgængelige ledelsesmæssigt for skolens personale og for dialog med forældre. Som en del af dette bestræber skolelederne sig på at være synlige blandt elever, forældre og personale, og flere praktiserer som en del heraf regelmæssige ”runderinger” på skolen – ofte om morgenen, hvor flere forældre har deres gang på skolen.

Undervisningens faglighed og organisering

Skolelederne har, i kraft af deres ledelsesfunktion, målrettet deres kompetenceudvikling inden for ledelse. Deres undervisningsfaglige kompetencer og viden er derfor ikke nødvendigvis vedligeholdt eller opdateret. Det betyder, at skoleledernes mulighed for at varetage undervisningsopgaver på et fagligt kvalificeret niveau, kan være begrænset.

Skoleledelse indebærer desuden omfattende mødeaktivitet samt deltagelse i organisatoriske aktiviteter i forbindelse med både skole, administration, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Det betyder, at det vil være vanskeligt at integrere skemalagt undervisning uden risiko for hyppige aflysninger med behov for vikardækning.

Administrationen er ikke bekendt med, at skolernes personale, elever eller forældre har et ønske om, at skolelederne skal indgå i egentlig undervisning, hverken skemalagt eller som vikar.

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen samlet set, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en generel forpligtelse for skoleledere til at påtage sig undervisning. Gennem den faglige ledelse af det pædagogiske personale og det generelle fokus på egen synlighed blandt elever og forældre opnår skolelederne den indsigt i undervisningen og i det daglige den pædagogiske praksis, som partiforslaget efterspørger.