Udvalget skal med denne sag godkende, hvordan forvaltningen udmønter besparelser i 2027 til 2030 som følge af beskæftigelsesreformen. Beskæftigelses- og Socialudvalget godkendte den 25. november 2025 besparelserne i 2026.

Udvalget drøftede den 3. februar 2026 forvaltningens forslag til udmøntning af besparelserne.

Forvaltningen skal i 2026 gennemføre besparelser på 27,7 mio. kr. som følge af beskæftigelsesreformen, mens der i 2027 skal realiseres besparelser på 63,8 mio. kr. (Beskæftigelses- og Socialudvalget den 25. november 2025). Besparelserne implementeres gradvist over flere år fra 2026, og den største del af besparelserne træder i kraft fra 2027, hvor en væsentlig del af reformens elementer træder i kraft og flere ordninger udfases. I 2027 vil besparelsesniveauet nærme sig den fulde indfasning, og af hensyn til overskuelighed tages der derfor udgangspunkt i udmøntningen af besparelserne i 2027.

Tabel 1. Besparelser i beskæftigelsesreformen

Udmøntningen af besparelsen tager udgangspunkt i de syv pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen, som udvalget besluttede den 28. oktober 2025.

De syv pejlemærker er:

1. Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne 
2. Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  
3. Job First eller uddannelse skal være udgangspunktet for den individuelle indsats 
4. Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet 
5. Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed 
6. Vi styrer efter klare mål og baserer indsatsen på viden om, hvilke indsatser der virker bedst for hvilke målgrupper 
7. Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov og har fokus på det gode borgermatch

Udmøntningen af besparelsen tager derudover afsæt i de politiske intentioner med beskæftigelsesreformen. Det betyder, at besparelsen særligt findes på forvaltningens tilbud til sygemeldte borgere, aktivitetsparate borgere og jobparate ledige. Det skyldes, at det særligt er inden for disse målgrupper, at reformen lemper proceskravene. Derfor kan forvaltningen realisere besparelser gennem en forenkling af indsatsen.

Serviceudgifter

Af figur 1 nedenfor fremgår de fem målgrupper, som kommunerne fremover skal anvende i arbejdet med borgerne. De 13 målgrupper, som kommunerne før reformen skulle anvende, fremgår ligeledes.

Figur 1. Fra 13 til 5 målgrupper på beskæftigelsesområdet

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Det nuværende antal borgere i forvaltningen, fordelt på de nye målgrupper, fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 2. Antal borgere i de nye målgrupper (uge 2, 2026)

Tabel 3 viser forvaltningens forslag til fordeling af besparelserne i 2027 på målgrupper, når reformen nærmer sig fuld indfasning.

Tabel 3. Besparelser i 2027 fordelt på målgrupper - Service

Dagpengemodtagere

Målgruppen er uændret i forhold til før reformen.

I starten af 2026 er der 4.573 borgere i målgruppen i Odense Kommune.

Forvaltningen foreslår besparelser på 2,2 mio. kr. i 2027 på gruppen af dagpengemodtagere.

Indsatsen fokuseres på dagpengemodtagere, som har større risiko for at havne i langtidsledighed. Der vil fortsat være et særligt fokus på ledige dimittender, og ufaglærte ledige med henblik på opkvalificering til faglært niveau. Forvaltningen vil fremover have mindre kontakt til ledige, som forventes at kunne klare sig selv.

Odense deltager i A-kasseforsøget fra 2027 til 2029, hvor A-kasserne overtager ansvaret for kontaktforløbet med ledige borgere i de første fire måneder i stedet for tre. Forsøget indebærer, at kommunen i denne periode skal have færre kontakter med ledige borgere end tidligere.

Jobparate ledige

Målgruppen består af de tidligere målgrupper; jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

I starten af 2026 er der 2.329 borgere i målgruppen i Odense Kommune.

Forvaltningen foreslår besparelser på 6,1 mio. kr. i 2027 på gruppen af jobparate ledige.

Når forvaltningen foreslår besparelser på jobparate borgere, skyldes det især de tidligere omfattende proceskrav til kontakt. Det skyldes også, at forvaltningen vil fokusere indsatsen på målgrupper, som har større risiko for at havne i langtidsledighed. Der vil fortsat være et særligt fokus på ufaglærte ledige med henblik på opkvalificering til faglært niveau. Der vil fremover være mindre kontakt til ledige, som forventes at kunne klare sig selv.

Aktivitetsparate borgere

Målgruppen består af målgrupperne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, nogle af de borgere, der før reformen ville være i målgruppen for revalidering samt nogle af de borgere, der før reformen ville være i målgruppen for ressourceforløb.

I starten af 2026 er der 3.203 borgere i målgruppen i Odense Kommune. Forvaltningen foreslår besparelser på 7,3 mio. kr. i 2027 på gruppen af aktivitetsparate borgere.

Forvaltningens forslag om besparelser for aktivitetsparate borgere skyldes primært, at de tidligere omfattende proceskrav om kontakt også omfattede målgrupper, hvor kontakt ikke var virksomt.

Indsatsen fokuserer på dels de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har kortest tid på kontanthjælp. De erfaringer, forvaltningen har med indsatsen gennem "Alle skal med", vil forvaltningen bygge videre på, hvor primært fokus er på det virksomhedsrettede. For dem, som har længere tid på kontanthjælp, vil der være øget fokus på sociale og sundhedsmæssige indsatser, afstemt med det virksomhedsvendte. For alle aktivitetsparate vil forvaltningen søge at skabe sammenhæng, hvor der er behov for flere indsatser. Det kunne eksempelvis være med bostøtte eller misbrugsbehandling.

Sygemeldte borgere

Målgruppen består af målgrupperne sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, nogle af de borgere, der før reformen ville være i målgruppen for revalidering samt nogle af de borgere, der før reformen ville være i målgruppen for ressourceforløb.

I starten af 2026 er der 4.035 borgere i målgruppen i Odense Kommune.

Forvaltningen foreslår besparelser på 15,3 mio. kr. i 2027 på gruppen af sygemeldte borgere.

Når forvaltningen foreslår betydelige besparelser på indsatsen for sygemeldte borgere, skyldes det, at reformen markant reducerer de tidligere proceskrav til kontakt og samtaler. Samtidig fritages en større del af de sygemeldte fra beskæftigelsesrettede indsatser. Det gælder særligt borgere sygemeldt fra et ansættelsesforhold. Det betyder, at forvaltningen ikke skal levere samme omfang af indsats som hidtil – og kan derfor spare et relativt stort beløb på området.

Forvaltningen vil fremover fokusere på sygemeldte med komplekse problemstillinger som følge af fx stress, angst og depression. Sygemeldte med ukomplicerede forløb - fx brækket ben og andre forudsigelige sygdomsforløb vil få mindre kontakt. Der vil især være fokus på sygemeldte uden et ansættelsesforhold, og der vil være fokus på at understøtte virksomheder i at varetage forløbet for egne sygemeldte de første 26 uger.

Øvrige

Målgruppen består af målgrupperne førtidspensionister, ledige selvforsørgende, unge under 18 år samt nogle af de borgere, der før reformen ville være i målgruppen for ressourceforløb.

I starten af 2026 er der 11.359 borgere i målgruppen i Odense Kommune, heraf er 10.574 førtidspensionister.

Udmøntningen i forvaltningens organisation

Forvaltningen foreslår, at besparelserne udmøntes på følgende måde i forvaltningens organisation i 2027-2030. Beskæftigelses- og Socialudvalget godkendte den 25. november 2025 besparelserne i 2026.

Tabel 4: Forslag til udmøntning af servicebesparelser i forvaltningen

Gruppen af unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse 

Reformen indebærer besparelser på indsatsen for unge i kontanthjælpssystemet. Samtidig modtager forvaltningen i perioden 2025-2028 i alt 23,2 mio. kr. i statslig finansiering via Ungeløftet, som er målrettet unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. De unge, der er omfattet af Ungeløftet, vil fremover modtage en mere intensiv indsats, mens unge uden for målgruppen vil modtage en mindre intensiv indsats. Odense Kommune har imidlertid allerede før reformen prioriteret, at unge skal mødes af en intensiveret og helhedsorienteret indsats. Denne prioritering fastholdes efter reformen, bl.a. gennem indsatserne "Alle Unge Skal Med" og "Forebyggende Indsats for Unge (FIU)", som fortsat skal sikre, at udsatte unge får den nødvendige støtte til at komme tættere på job eller uddannelse.

Arbejdspligt

Arbejdspligten er en lovbestemt pligt for bestemte borgere på offentlig forsørgelse til at deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter i op til 37 timer om ugen.

Frisættelse er ikke mulig inden for arbejdspligtens indsatser, og forvaltningen kan derfor ikke spare på dette område.

Borgere i integrationsprogrammet er kontanthjælpsmodtagere, enten jobparate, aktivitetsparate eller selvforsørgende ledige. De jobparate og aktivitetsparate ledige er i vid udstrækning omfattet af arbejdspligten.

Borgere i integrationsprogrammet findes i målgrupperne jobparate ledige, aktivitetsparate borgere og øvrige.

Indsatser

Budgettet til beskæftigelsesindsatser i 2026 er reduceret med besparelsen på 13,1 mio. kr.

Tabel 5. Besparelser i 2026 fordelt på målgrupper - Indsatser

Budgettet til beskæftigelsesindsatser for 2027 tildeles gennem den årlige økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i sommeren 2026. Kommunerne kompenseres samlet for ændringer i målgruppernes omfang, og med beskæftigelsesreformen følger betydelige forskydninger i sammensætningen af borgere, der skal modtage beskæftigelsesrettede tilbud. På indsatserne anvendes der fortsat i væsentlig grad eksterne leverandører.

Besparelseskravet på 33 mio. kr. i 2027 er et foreløbigt tal. Det endelige besparelseskrav fastlægges først med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen og Odense Kommunes budget for 2027. Forvaltningen udmønter derfor først besparelseskravet for indsatser i 2027 i 2. halvår 2026. Det samlede indsatsbudget vil fremadrettet blive reduceret. Derudover skal forvaltningen reducere udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO), mens forvaltningen får mulighed for at opprioritere ordinær uddannelse.

HR-proces vedrørende stillingsnedlæggelser og afskedigelser

Som følge af besparelser på baggrund af beskæftigelsesreformen gennemføres i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i foråret 2026 en koordineret proces i forvaltningen med stillingsnedlæggelser og afskedigelser. I samme proces håndteres evt. øvrige budgetmæssige tilpasninger i forvaltningens organisatoriske områder. På grund af betydelige besparelser forventes et større antal afskedigelser i et sådant omfang, at der bliver tale om masseafskedigelse. Processen er tilrettelagt efter personalejuridiske regler og retningslinjer, så opsagte medarbejderes individuelle opsigelsesvarsel påbegyndes den 1. maj 2026.

Forvaltningen forsøger igennem processen at nedbringe antallet af afskedigelser mest muligt, bl.a. gennem kvalificeret ansættelsesstop, inddragelse af vakancer, overflytning af medarbejdere til ledige stillinger andre steder i forvaltningen, afsøge muligheder for omplacering andre steder i Odense Kommune samt mulighed for frivillig fratræden. 

Der sker løbende inddragelse af forvaltningens MED-organisation. Medarbejdersiden i Forvaltningsudvalget i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fremsendt bemærkninger til den politiske behandling af håndtering af besparelser på baggrund af beskæftigelsesreformen.