Høje-Taastrup Kommune oplever fortsat en stor befolkningstilvækst fra andre lande, og et stigende antal af de nye borgere er familier med børn i skolealderen. Stigningen i antallet af modtageelever har givet anledning til den nye organisering, hvor alle nyankomne elever placeres i modtagelsesklasser. 

Byrådet godkendte den 28-08-2024 en ny organisering af modtageområdet. Formålet med organiseringen er at styrke den faglige kvalitet og fordele eleverne ud fra et større hensyn til elevernes sprogkundskaber, faglige og sociale kompetencer. Det har samtidig den effekt, at modtageelever kan placeres på skoler, hvor der er et stærkt danskfagligt- og socialt miljø, der kan støtte deres udvikling positivt. Placeringen af modtageklasser skal samtidig medvirke til at tilvejebringe et mere balanceret elevgrundlag på alle skoler og sikre bedst mulig udnyttelse af kapaciteten på skolerne. 

Om den ny organisering  

Den ny organisering tager afsæt i en central fordeling af modtageeleverne. Koordinatoren for modtageområdet har ansvaret for at fordele modtageeleverne på modtageskolerne samt at sikre et fagligt højt niveau i skolernes pædagogiske og administrative håndtering.  

I den nye organisering fordeles alle modtageelever, nu inklusive elever på 0.–3. klassetrin, på Fløng Skole, Sengeløse Skole, Ole Rømer-Skolen, Torstorp Skole og Læringshuset. Herved skal der sikres en fokuseret indsats af det danske sprog straks, så eleverne gives forudsætninger for hurtig udslusning til almen. Presset på almenklasserne reduceres samtidig, da lærerne ikke skal differentiere mellem modtagelever og klassens øvrige elever. 

Der er en naturlig stigning i antal modtagelsesklasser, grundet indskrivning af indskolingselever i modtagelsesklasser, modsat tidligere praksis med direkte indskrivning af indskolingselever i almenklasser.  

Elever i alderen 14+ indskrives på Linje10 i udvidede modtagelsesklasser. 

Administrationen fordeler eleverne ud fra pædagogiske og sociale hensyn og for at sikre klasseoptimering, på tværs af distrikter, af hensyn til udnyttelse af kapacitet. Skolerne foretager en faglig- og sproglig afdækning af elevens forudsætninger og kompetencer.  

Den nye organisering startede i august 2025 og bliver fuldt implementeret ved skolestart 2026, når modtageeleverne fra Mølleholmskolen er blevet udsluset til almenklasser.  

Kvalitativ evaluering af skolernes oplevelser med den ny organisering  

Administrationen har spurgt skolerne om deres erfaringer med den nye organisering. Der er vedlagt en samlet beskrivelse af skolernes tilbagemeldinger (bilag 1). Administrationen vurderer på denne baggrund, at den nye organisering af modtageområdet generelt har fået en god start. Tilbagemeldingen fra skolerne er positive, og der opleves en god udvikling i kvaliteten af undervisningen og i elevernes tilknytning til almenmiljøet. Der er en særlig opmærksomhed på kapacitet, udslusning og dennes betydning for klassedannelser.  

Resume af evaluering  

Skolernes evalueringer peger samlet set på en positiv udvikling i arbejdet med modtageelever med øget fokus på udslusning, undervisningskvalitet og systematik. Den nuværende organisering har styrket sammenhængen mellem modtage- og almenområdet og skabt bedre forudsætninger for planlægning, ressourcestyring og kompetenceudvikling på skolerne. 

Skolerne fremhæver at fordelingen af modtageelever på flere skoler, med stærke danskfaglige og sociale miljøer, understøtter elevernes sproglige og faglige udvikling og fremmer en hurtigere integration i almenklasserne. Samtidig peger nogle skoler på, at modtagelsesklasserne bidrager positivt til skolernes samlede læringsmiljøer. Den tidlige og delvise udslusning til almenklasser i fag, hvor eleverne vurderes parate, bidrager samtidig til styrkelse af modtageelevernes relationelle kompetencer. De nyetablerede modtagelsesklasser opleves som velfungerende og som integrerede dele af skolernes samlede tilbud.   

Nogle skoler fremhæver en bekymring for, at mange flersprogede elever med begrænsede danskkundskaber vil stille større krav til undervisningen i almenklasserne ift. det sproglige og faglige niveau.  På de ældre årgange medfører udslusningerne faglige udfordringer, da eleverne ofte behersker et hverdagssprog, men har mangler indenfor de fagsproglige kompetencer.  

Task force, som blev iværksat af direktionen 23-04-2024, har bidraget positivt til at understøtte modtageområdet på skolerne, og har haft en betydelig rolle ved opstart af de nye modtageskoler. Taskforce ophører med udgangen af indeværende skoleår, da de særlige udfordringer med stort pres på Ole Rømer-Skolen er forbedret og den ny organisering af modtageområdet har bidraget til større stabilitet og bedre fordeling.   

Vurdering af fysisk kapacitet på skolerne til modtagelsesklasser  

I organiseringen er der skabt kapacitet til 23 modtagelsesklasser på de fem folkeskoler, grundet nedjustering til to klasser på Læringshuset, og 5 klasser på Linje10, i alt 28 klasser.   

Pr. 01-01-2026 er der i alt 24 modtagelsesklasser, med en gennemsnitlig klassekvotient på 12 elever pr. klasse. Heri indgår ikke to modtageklasser på Mølleholmskolen, da disse klasser udfases forår 2026. Disse to klasser fremgår i statusnotatet. 

Oversigt på maks. antal modtagelsesklasser, antal elever og antal klasser januar 2026  

*Der er pt. to modtagelsesklasser på Mølleholmskolen. De udfases frem til juni 2026 og indgår ikke i ovenstående tabel. Dvs. Det faktiske antal modtageklasser er pt. 26 klasser.   

Administrationen har endnu ikke etableret det estimerede antal klasser på Fløng Skole og Sengeløse Skole. Ole Rømer Skolen har netop omstruktureret ved at klasseoptimere. Nu fordeler Ole Rømer Skolen eleverne på tværs af alder, som på de øvrige skoler. Linie 10 står overfor at skulle åbne en 5. modtagelsesklasse (Verdensklasse), og dermed vil de nuværende tilgængelige lokaler være taget i anvendelse.  

Opmærksomheder ved udslusning  
Det tilstræbes, at eleverne bliver på skolen, hvor de har gået i modtagelsesklasse. Det er endnu for tidligt at konkludere, hvorvidt dette sker, da de fleste elever ikke er udsluset endnu. 

Det er en særskilt opmærksomhed, at udslusning af modtagelever kan have betydning for ustabile klassedannelser på skolerne, når eleverne udsluses i løbet af skoleåret. Det kan medføre oprettelse af en ny klasse, hvis udslusning medfører, at loftet på maks. antal elever i klassen er nået.  

Elever, der visiteres til en modtagelsesklasse uden for eget skoledistrikt, har ret til befordring til og fra skole/SFO. Når eleverne overgår til almen undervisning, har de retskrav på at blive på samme skole – men ikke længere krav på befordring. Dette kan betyde, at nogle forældre vælger at flytte deres barn fra modtageskolen. På Sengeløse Skole har to ud af fem elever valgt deres distriktsskole i stedet.  

Den ny organisering har således skabt gode rammer for eleverne i modtagelsesklasserne, og for organiseringen ved skoleårets start. Men udslusningen kan udfordre klassedannelser, kapaciteten og skolens økonomi ved udslusning. Der er derfor fortsat behov for at følge modtageelevernes skolevalg og udslusning tæt. 

Det tilstræbes, at eleverne bliver på skolen, hvor de har gået i modtagelsesklasse. Det er endnu for tidligt at konkludere, hvorvidt dette sker, da de fleste elever ikke er udsluset endnu. På Sengeløse Skole har to ud af fem elever valgt at vende tilbage til distriktsskolen.  

Styring af kapacitet  

Administrationen havde, jf. statusnotatet, ved opstart at ny organisering august 2025 sikret plads til 28 modtagelsesklasser inkl. Linje10. I løbet af skoleåret er det lykkes at klasseoptimere, og der er nu 26 modtagelsesklasser.  

På Fløng Skole har administrationen valgt at lukke modtagelsesklassen i indskolingsklassen, da der kun var to elever. Klassen genetableres, når der er behov. Ud over faglige hensyn er fokus på ind- og udslusning vigtigt i forhold til kapacitets- og udgiftsstyring. 

Kapacitetshåndtering på modtageområdet behandles inden for de eksisterende styringsrammer, herunder den årlige skoleprognose og de tilhørende kapacitetstilpasninger, som forelægges politisk i juni. Eventuelle behov for ændringer i placeringen af modtagelsesklasser, og kapacitet på bl.a. Torstorp Skole, håndteres i dette regi.  

Den faglige kvalitet   

Organiseringen har styrket det faglige arbejde i modtagelsesklasserne gennem en mere systematisk og målrettet vurdering af sproglige og faglige kompetencer. Modtageelever udsluses nu tidligere til almenklasser i fag, hvor de vurderes fagligt og socialt parate, hvilket understøtter en hurtigere integration og elevernes sproglige, faglige og relationelle udvikling.  

Skoler med mange modtageelever oplever, at den løbende udslusning af elever udfordrer stabiliteten i almenklasserne og kan påvirke kontinuitet og undervisningens kvalitet. Eleverne udvikler et funktionelt hverdagsdansk i modtagelsesklasserne, men har fortsat udfordringer med fagsproget, særligt på de ældre klassetrin, hvor det faglige niveau er højre. Samtidig er mulighederne for tilstrækkelig differentiering udfordret i klasser med mange ny-udslusede elever.  

Administrationens opmærksomhedspunkter  

• Udslusningen af modtagelever skal følges og vurderes i forhold til organiseringens konsekvenser for det faglige niveau og ustabile klassedannelser på almenområdet  

• Antal børn fra dagtilbud, der starter i modtagelsesklasse, har stor betydning for, om der er tilstrækkelig kapacitet på skolerne. Derfor samarbejdes med dagtilbud om løft af kvaliteten for de sprogligt udfordrede børn jf. Børnepakke i budget 2026 

• Der arbejdes for at klasseoptimere og hermed færrest mulig antal modtagelsesklasser.   

• Antal børn fra dagtilbud, der starter i modtagelsesklasse, har stor betydning for, om der er tilstrækkelig kapacitet på skolerne. Børnene skal være indrejst i Danmark inden for de seneste to år og vurderes derudover faglig i dagtilbuddene.  

• Udslusningen af modtagelever skal følges og vurderes i forhold til organiseringens konsekvenser for ustabile klassedannelser på almenområdet.