1. Formålet med sundhedsreformen

Formålet med sundhedsreformen 2024 i Danmark er at styrke og fremtidssikre sundhedsvæsenet ved at:

• Flytte sundhedstilbud tættere på borgerne – især i områder med størst behov
• Skabe bedre sammenhæng i patientforløb – særligt for borgere med kroniske sygdomme
• Mindske ulighed i sundhed – ved at sikre lige adgang til sundhedsydelser uanset geografisk placering
• Styrke det nære sundhedsvæsen – fx gennem lokale sundhedshuse og hjemmebehandling.

Sundhedsreformen lægger op til en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet i Danmark. Sundhedsreformen indebærer blandet andet, at der etableres fire regioner (frem for fem), nye lokale sundhedsråd, en lægereform, kronikerpakker og en folkesundhedslov. Reformen træder i kraft 1. januar 2027 og 2026 vil være et overgangsår.

2. De fire opgaveområder hvor myndigheds- og finansieringsansvaret overgår til regionen

Som en del af sundhedsreformen overgår myndighedsansvar og finansieringsansvaret for fire kommunale opgaveområder til regionalt niveau pr. 1. januar 2027.

De fire områder er:

1. Akutsygeplejen
2. Hovedparten af de midlertidige døgnpladser
3. Specialiseret rehabilitering og den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning (forventeligt defineret som avanceret genoptræning inden for neurorehabilitering)
4. Patientrettet forebyggelse.

2.1. Fire mulige scenarier for drift af opgaveområderne fra 1. januar 2027

Regionsrådet i Region Hovedstaden godkendte på deres møde 2. september 2025 fire generiske scenarier for den fremtidige drift af opgaveområderne. Scenarierne skal danne afsæt for regionens dialog med kommunerne på administrativt niveau og et efterfølgende politisk beslutningsoplæg om opgaveoverdragelsen.

Bemærk, at Region Hovedstaden, uanset hvilket scenarier for drift der besluttes, vil overtage myndigheds- og finansieringsansvaret for alle fire opgaveområder pr. 1. januar 2027. Det vil sige, at finansieringsansvaret samt aktiver, passiver, medarbejdere, pligter og rettigheder, der er knyttet til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret, skal overdrages til regionen. Region Hovedstaden har oplyst, at de arbejder på at beskrive, hvad kommunerne konkret skal afgive, når de afgiver myndighedsansvaret.

Regionen Hovedstadens beskrivelse af de fire generiske scenarier for drift af områderne pr. 1. januar 2027 er:

1. Regional overtagelse: Regionen overtager driften af opgaverne pr. 1. januar 2027.
   Hvis denne model besluttes, vil de aktiver, passiver, medarbejdere, rettigheder og pligter, der er knyttet til kommunens varetagelse af driftsopgaven, overgå til regionen i forbindelse med, at overtagelsen træder i kraft 1. januar 2027.

2. Kommunen som leverandør: Helsingør Kommune varetager driften – ved indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale med regionen - af en eller flere af opgaverne for regionen startende fra 1. januar 2027.
   
   Hvis denne model besluttes, vil det udelukkende være aktiver, passiver, medarbejdere, pligter og rettigheder, der er knyttet til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret, som overdrages til regionen. Hvis Helsingør Kommune fx bliver leverandør af de kommende sundheds- og omsorgspladser, så skal medarbejderne på nuværende midlertidige døgnpladser ikke virksomhedsoverdrages. I dette tilfælde skal der indgås en samarbejdsaftale om driften af opgaven mellem Helsingør Kommune og regionen, som beskriver økonomi, kvalitetskrav til ydelsen, deling af data m.m.

3. Kommunen som midlertidig leverandør: Regionen kan bede Helsingør Kommune drifte en eller flere af opgaverne frem til og med 2028 ved indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale med kommunen, hvorefter regionen overtager driften af opgaverne.
   
   Herefter vil de aktiver, passiver, medarbejdere, rettigheder og pligter, der er knyttet til kommunens varetagelse af driftsopgaven, overgå til regionen i forbindelse med, at overtagelsen træder i kraft pr. 1. januar 2029.

4. Hybridmodellen: Helsingør Kommune varetager driften af en eller flere af opgaverne for regionen i et samarbejde med regionen og/eller andre aktører fx andre kommuner startende fra 1. januar 2027.
   
   Ved model 2, 3 og 4 indgås horisontale samarbejdsaftaler mellem Helsingør Kommune og regionen. En horisontal samarbejdsaftale beskriver, hvordan samarbejdet om opgaveløsningen skal ske. Det kan fx indebære fælles ledelse, delt ansættelse, andre snitflader i opgaveløsningen end de der er beskrevet nationalt, m.m. Under alle omstændigheder vil der være et tæt samarbejde, da regionen i alle modellerne har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar.

2.2. Tidsplan for beslutning om scenarier for opgaveoverdragelsen

Region Hovedstaden har inviteret alle de kommuner, som er beliggende i regionen, til to bilaterale møder om scenarierne. Møderne bliver holdt i perioden september 2025-december 2025. På baggrund af møderunderne med kommunerne, vil regionen udarbejde et beslutningsoplæg med mulige fremtidige scenarier til behandling i de forberedende sundhedsråd i januar og februar 2026 og til endelig beslutning i det forberedende regionsråd for den kommende Region Østdanmark i marts 2026.

Regionen har annonceret, at der på tværs af sundhedsråd - for den samme opgavetype - kan komme forskellige scenarier i spil. Samtidig kan der også i nogle tilfælde komme forskellige scenarier i spil inden for samme sundhedsråd, fordi kommunerne nogle steder har meget forskellige udgangspunkter i forhold til geografi, sygdomsbyrde, størrelse, muligheder for rekruttering osv.

Omsorgs- og Sundhedsudvalget har senest på fælles møde med Seniorrådet den 7. oktober 2025 drøftet muligheder og dilemmaer i forhold til sundhedsreformen og vil løbende blive orienteret om status på overdragelsen af opgaver. Hertil vil der ultimo 2025/primo 2026 lægges en sag frem til behandling om, hvordan den politiske inddragelse i sundhedsrådenes arbejde skal være.

2.3. Væsentlige forhold som fortsat er uafklarede

I forhold til dialogen med regionen, er det væsentligt at bemærke, at disse forhold fortsat er uafklarede:

• Hvilken økonomi følger med, hvis Helsingør Kommune aftaler at drifte en eller flere af de fire opgaver for regionen.
• Hvilke faglige standarder skal opgaverne løses efter, hvis Helsingør Kommune aftaler at drifte en eller flere af de fire opgaver for regionen. Hertil kommer, at kvalitetsstandarder for de kommende sundheds- og omsorgspladser først forventes publiceret af Sundhedsstyrelsen i december 2025.
• De præcise rammer og vilkår for overdragelsen af opgaverne. Lovforslag om opgaveflyt forventes fremsat i oktober 2025 og bekendtgørelse og vejledning om vilkår for kommunernes varetagelse af drift forventes publiceret i november 2025.

3. Forslag til tilgang til dialogen med Region Hovedstaden

Helsingør Kommunes første dialogmøde med Region Hovedstaden blev gennemført den 25. september 2025. Den administrative tilgang var her at sondere både regionens perspektiver på de fire opgaveområder samt vilkårene i at indgå aftale om, at Helsingør Kommune bliver leverandør på et eller flere af områderne. Denne tilgang var valgt, for at indhente mest mulig information forud for andet dialogmøde.

Det andet dialogmøde vil blive afholdt i perioden 30. oktober 2025-5. december 2025. Den præcise mødedato mellem regionen og Helsingør Kommune kendes ikke i skrivende stund, men vil blive oplyst mundtligt på udvalgsmødet.

Tilgangen til dialogen med regionerne har været drøftet på tværs af KKR Hovedstaden og KKR Sjælland. Det har resulteret i et positionspapir for de 46 kommuner i det kommende Region Østdanmark. Positionspapiret er vedlagt som bilag 1. Herudover har der været gennemført administrative drøftelser mellem direktører og sundhedschefer om mulige fælles positioner i de otte nordsjællandske kommuner, som vil være en del af det kommende Sundhedsråd Nordsjælland.

I forhold til de fire opgaveområder anbefaler Center for Sundhed og Omsorg, at Helsingør Kommune i den administrative dialog på dialogmødet følger nedenstående tilgang:

3.1. Akutsygeplejen

I Helsingør Kommune består akutsygeplejen af et selvstændigt udkørende akutteam. Hvis der ikke er akutte opgaver svarende til en fuld vagt, løser de også andre sygeplejeopgaver. Akutteamet har udgangspunkt i fysiske rammer i sundhedshuset i tæt tilknytning til de midlertidige døgnpladser. 

Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at Helsingør Kommune fastholder driften af akutteamet efter januar 2027 i et tæt samarbejde med hospitalet. Det kommunale akutteam har kendskab til de kommunale enheder, som skal gribe borgerne efter en akut indsats. Der vil fremadrettet fortsat være behov for et tæt samarbejde og koordinering med den almene hjemmesygepleje, så borgeren oplever et sammenhængende forløb og færrest mulige medarbejdere i borgerens hjem. Dette udfordres ved at flytte opgavevaretagelsen helt til regionen. Derudover har akutteamet et tæt og velfungerende samarbejde med de praktiserende læger og med hospitalets udkørende team.

Center for Sundhed og Omsorg ser også potentiale i eventuelt at varetage en større geografi og dermed dække akutsygeplejen for flere kommuner.

3.2. Sundheds- og omsorgspladser (nu midlertidige døgnpladser)

I Helsingør Kommune er der 47 genoptrænings- og rehabiliteringspladser beliggende i Helsingør Sundhedshus samt én aflastningsplads beliggende på Plejehjemmet Hornbækhave. Med ”Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen” lægges der op til, at 70 % af de nuværende midlertidige døgnpladser i kommunerne skal afgives og konverteres til sundheds- og omsorgspladser. Det svarer til 34 pladser i Helsingør Kommune. For borgerne vil der være frit valg til de kommende sundheds- og omsorgspladser på tværs af Nordsjælland.

Center for Sundhed og Omsorgs forslag til løsningsmodel tager afsæt i:

• Regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse
• Visionen for Helsingør Sundhedshus
• Erfaringer med tværsektorielt samarbejde i Helsingør Sundhedshus.

Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at Helsingør Kommune i en fremtidig model drifter sundheds- og omsorgspladserne under en horisontal samarbejdsmodel (hybridmodel). Med kommunen som ansvarlig for drift fastholder og videreudvikler vi:

• Fuld integreret tværfaglig pleje og rehabilitering
• Tæt kobling til hjemmesygeplejen og helhedsplejen
• Socialfaglig indsats.

En model kan være, at kommunalt ansatte sygeplejersker får udvidede delegerede beføjelser fra en regional læge. Kommunen ser også gerne et tættere samarbejde med hospitalets farmaceuter ift. at afstemme medicin. Nem og hurtig adgang til medicinprodukter, så hurtig behandling kan iværksættes.

Modellen vil indebære et kommunalt ledelsesansvar og indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale om sundheds- og omsorgspladserne ogmed tæt samarbejde med hospitalslæger, som har behandlingsansvar. Der vil være behov tæt ledelsesmæssigt samspil på tværs af kommune og hospital.

Center for Sundhed og Omsorg ser potentiale i en tættere kobling til hospitalets akutmodtagelse i forhold til kompetenceudvikling, dele-stillinger og videreudvikling.

Forslaget om en model med kommunal drift i en horisontal samarbejdsaftale er med forbehold for en række ubekendte faktorer, herunder økonomiske takster, kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser og visitationspraksis. Helsingør Kommune er således afsøgende i forhold til vilkårene i et samarbejde om den fremtidige drift af pladserne. Det kan enten være som kommunal leverandør eller i en hybridmodel, hvor kommunen varetager driften i samspil med regionen.

I forhold til kapaciteten af pladser anbefales, at der fremadrettet vil være kommunal drift af pladser svarende til min. 22 pladser (det svarer til en ”længe” i sundhedshuset). Den endelige sammensætning af pladser skal afklares i den kommende periode frem mod sundhedsreformens opstart 1. januar 2027. Der kan indgå både midlertidige pladser, aflastning og evt. afklaringspladser. Den øvrige kapacitet skal ligeledes besluttes – her har regionen krav på 34 pladser svarende til 70 % af pladserne, som bliver til sundheds- og omsorgspladser.

3.3. Specialiseret rehabilitering

Helsingør Kommune har ikke et kommunalt tilbud om specialiseret rehabilitering, men anvender eksterne leverandører (regionale/privat). Kommunen modtager ganske få forløb årligt (ca. 2-8 forløb om året på børne- og voksenområdet). Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at den specialiserede rehabilitering overgår til regionalt ansvar og regional drift, da der derved er mulighed for mere geografisk nærhed for borgerne.

3.4. Den mest specialiserede del af den avancerede genoptræning (neurorehabilitering)

Neurorehabiliteringen er en del af Helsingør Kommunes hjerneskadeenhed på tværs af sundhedsområdet, det sociale område og beskæftigelsesområdet. Al genoptræning ift. borgere med erhvervet hjerneskade er organiseret under Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, dvs. både den ambulante funktion, midlertidige døgnpladser og det udkørende rehabiliteringsteam. På børneområdet er alle forløb er forankret i sundhedstjenesten. I 2024 havde Helsingør Kommune ca. 109 opstartede forløb.

I en fremtidig sundhedsreform vil der fortsat være behov for at løfte borgerens indsatser under forskellige lovgivninger i et sammenhængende forløb. Det kræver derfor et koordineret og samlet forløb i særdeleshed, når borger udskrives til eget hjem:

• Avanceret Genoptræning efter sundhedsloven – enten på en døgnplads, i eget hjem eller ambulant
• Pleje, praktisk hjælp og rehabilitering efter enten ældrelov eller servicelov
• Sygeplejeindsatser efter sundhedsloven
• Socialpædagogisk støtte/mentor efter servicelov eller lov om aktiv beskæftigelse
• Afklaring af forsørgelsesgrundlag.

Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at Helsingør Kommune i en fremtidig model drifter avanceret genoptræning for borgere med erhvervet hjerneskade ved indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale. Forslaget om en model med kommunal drift er med forbehold for en række ubekendte faktorer, herunder økonomiske takster og politiske beslutninger.

3.5. Patientrettet forebyggelse

Den patientrettede forebyggelse varetages i dag i Helsingør Sundhedshus i samspil med den borgerrettede forebyggelse. Med den patientrettede forebyggelse tilbydes forløb (typisk på hold) til borgere med diabetes, kræft, KOL, lænderyg-lidelse, kroniske smerter, artrose og hjerte-kar-sygdomme. Området bliver drevet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme. Der blev i 2024 afholdt 515 afklarende samtaler med borgere med kronisk sygdom.

Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at Helsingør Kommune er afsøgende i forhold til vilkårene i et samarbejde om den fremtidige drift af den patientrettede forebyggelse. Det kan enten være ved indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale enten med kommunal drift eller i en hybridmodel. Set fra et borgerperspektiv er det væsentligt, at der er geografisk nærhed i tilbuddet. Der er faglige og økonomiske synergieffekter mellem hhv. patientrettet forebyggelse og borgerrettet forebyggelse og forventeligt øgede krav med den kommende folkesundhedslov. Endelig er der en vigtig opgave i brobygning til tilbud og foreninger i civilsamfundet med henblik på at skabe varige ændringer.

4. Inddragelse af de berørte medarbejdere

Sundhedsreformen har potentielt konsekvenser for medarbejderne på de midlertidige døgnpladser, den ambulante genoptræning, forebyggende indsatser og akutteamet. Konsekvenserne for medarbejderne er potentielt følgende:

• Virksomhedsoverdragelse
• Ændret ansættelsesforhold
• Ændret arbejdssted
• Ændret ledelsesstruktur og reference
• Ændrede opgaver
• Krav til nye tværgående samarbejder.

Derfor er der behov for tydelig kommunikation, inddragelse og støtte til medarbejdere og ledere i overgangsperioden, tæt inddragelse af C-MED, A-MED samt inddragelse af relevante tillidsrepræsentanter. Hertil er der en særlig opmærksomhed på medarbejdere og lederes arbejdsmiljø, da der i overgangsperioden frem mod maj 2026, hvor der er truffet endelig beslutning om overdragelse af opgaver og medarbejdere, kan opstå uklarhed om rolle, ansvar og kommunikation.

Center for Sundhed og Omsorg har derfor igangsat et selvstændigt arbejde med information til og inddragelse af de berørte områder.

5. Politiske ønsker til dialogen med regionen

På et fællesmøde mellem Omsorgs- og Sundhedsudvalget og Seniorrådet om muligheder og udfordringer ved sundhedsreformen, blev det fremhævet, at der i dialogen med regionen skal fremhæves, at der er et stort ønske om flere behandlingstilbud tæt på, og at man skal udnytte, at der er plads i sundhedshuset til flere nære behandlingstilbud. Det blev også påpeget, at det er vigtigt at fastholde det, der fungerer godt kommunalt, at der skal sikres tryghed omkring sektorovergange og at færdigbehandling skal sikres inden hjemsendelse. Der er et ønske om tværsektorielt samarbejde om lighed i sundhed i almene boligforeninger. 

6. Den videre proces

På de kommende politiske møder, vil Center for Sundhed og Omsorg redegøre for status på dialogen med Region Hovedstaden samt hvordan der sikres politisk inddragelse og mandat i Byrådet.