I det følgende gennemgås forventet regnskab på drift for udvalgene med de store velfærdsområder - nemlig Børne- og Uddannelsesudvalget, Omsorgs- og Sundhedsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget – i forbindelse med udvalgenes septemberopfølgning.

1. Forventet regnskab for september - drift

På driftssiden har centrene indrapporteret et samlet forventet forbrug på 4.035,7 mio. kr., som fordeler sig med 2.679,8 mio. kr. på serviceudgifter og 1.355,9 mio. kr. på ikke-serviceudgifter, svarende til et samlet merforbrug på 36,2 mio. kr. ift. forventet budget, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Forventet regnskab 2025 for udvalg med de store velfærdsområder, drift

* Forventet budget udgøres af det korrigerede budget samt forventede ekstrabevillinger (tillægsbevillinger og omplaceringer).

** Forventet mer-/mindreforbrug svarer til forskellen mellem forventet regnskab og forventet budget. Merforbrug angives med minus og mindreforbrug med plus.

*** Forbedring af forventet mer-/mindreforbrug angives med plus, og forøgelse angives med minus.

Det forventede merforbrug er faldet med netto 0,5 mio. kr. i forhold til sidste månedsopfølgning. Disse gennemgås i afsnit 1.1 og 1.2.

For udspecificering af udvalgsområderne se oversigter i bilag 1.

1.1 Servicedriftsudgifter

Der forventes et samlet merforbrug på servicedrift på i alt 30,0 mio. kr. ift. forventet budget for de tre udvalg.

Der er under Børne- og Uddannelsesudvalget to økonomisk udfordrede områder, som udgøres af skoleområdet og det specialiserede børneområde med forventede merforbrug på henholdsvis 25,3 mio. kr. og 11,5 mio. kr. Børne- og Uddannelsesudvalget har således en handleforpligtigelse ift. at løse disse udfordringer.

På skoleområdet blev der i 2024 vedtaget en handleplan med henblik på at skabe balance mellem udgifter og budget for den enkelte skole. Målsætningen var, at alle skoler skal være i strukturel balance senest 2027. Handleplanerne skal dog opdateres i forlængelse af den nye budgettildelingsmodel for skole- og fritidsområdet, som blev vedtaget på Byrådsmøde den 27. oktober 2025, da den ændrede model vil få konsekvenser ift., hvornår skolerne vil have mulighed for at komme i strukturel balance og have afdraget deres gæld.

På ældreområdet forventes det et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., og det specialiserede socialområde er med et forventet merforbrug på mindre end 0,1 mio. kr. meget tæt på at være i balance. For at undgå nye merforbrug vil det fortsat kræve en tæt opfølgning af områderne.

Det forventede merforbrug for udvalgene samlet set er øget med 0,2 mio. kr. siden sidste månedsopfølgning. Den marginale forværring dækker dog over en række større bevægelser:

• Børne- og Uddannelsesudvalget: Det forventede merforbrug forøges med 2,7 mio. kr. Nettostigningen skal primært findes på budgetområderne Skoler og Fritidsområdet og Daginstitutioner med stigninger på henholdsvis 2,4 mio. kr. og 1,3 mio. kr. Omvendt reduceres det forventede merforbrug på budgetområdet Udsatte Børn med 1,0 mio. kr.

• På skoleområdet skyldes ændringen primært forværringer på specialskolerne og Skolerne i Snekkersten på henholdsvis 1,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. Det forøgede merforbrug på specialskolerne skyldes en kombination af lavere indtægter grundet færre indskrevne elever end forventet og øgede lønudgifter. Hvad angår Skolerne i Snekkersten vedrører det øgede merforbrug udgifter i forbindelse med konstituering og fastansættelse af ny skoleleder.

• Forværringen på dagtilbudsområdet vedrører primært selve dagtilbuddene, hvor det forventede mindreforbrug reduceres med 1,0 mio. kr.

• Forbedringen på området vedrørende udsatte børn skyldes især, at der på myndighedsområdet nu forventes 1 mio. kr. mere i statsrefusion vedr. uledsagede flygtningebørn, hvor der har været en tilgang på 3 siden sommerferien.

• Omsorgs- og Sundhedsudvalget: Det forventede mindreforbrug forøges (forbedring) med 1,7 mio. kr., som fordeler sig med forbedring på henholdsvis 1,0 mio. kr. og 0,7 mio. kr. på budgetområderne Omsorg og Ældre og Sundhed.

• På førstnævnte budgetområde skal forbedringen primært findes på myndighedsområdet, hvor de forventede udgifter til ny velfærdsteknologi og ”kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom” nedjusteres med henholdsvis 0,6 mio. kr. og 0,8 mio. kr. Omvendt stiger udgifter til plejehjem med 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i udgifterne til køb af plejehjem-/friplejehjemspladser.

• På sidstnævnte budgetområde falder udgifterne med 0,7 mio. kr., som især skyldes færre udgifter til kørsel til genoptræning på HRT, end tidligere forudsat.

• Social- og Beskæftigelsesudvalget: Det forventede resultat for udvalget forbedres med 0,8 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. vedrører budgetområdet Særlig Social Indsats, og som altovervejende skyldes, at udgifter til døgnbehandling vedrørende misbrugsområdet er lavere end tidligere skønnet.

For uddybende detaljer se månedsopfølgninger for fagudvalgene i bilag 2 - 4.

1.2 Ikke-servicedriftsudgifter

Der forventes et samlet merforbrug på ikke-servicedrift på 6,2 mio. kr. Merforbruget skal især findes på beskæftigelsesområdet, hvor det forventede merforbrug udgør 3,3 mio. kr.

I forhold til seneste månedsopfølgning forbedres det forventede merforbrug med 0,8 mio. kr. Forbedringen skal primært findes på beskæftigelsesområdet, hvor det forventede merforbrug reduceres med samme beløb. Ændringen skyldes mindreudgifter til aktivering og ydelser.