Flere unge i arbejde og meningsfulde fællesskaber

Ungeløftet er et nationalt initiativ, der har til formål at understøtte unge, som står uden for uddannelse og beskæftigelse. På landsplan drejer det sig om cirka 45.000 unge. Initiativet bygger på et partnerskab mellem kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, hvor fælles fokus er at skabe konkrete jobmuligheder og understøtte unges deltagelse i arbejdsfællesskaber og øvrige meningsfulde fællesskaber. Ungeløftet består af flere indsatser, som tilsammen skal hjælpe unge med at komme i job eller uddannelse. En væsentlig del af indsatsen er beskæftigelsesrettede tilgange, der kombinerer et tydeligt jobfokus med individuel støtte og tværfagligt samarbejde på tværs af kommunale fagområder og eksterne aktører.

Som led i Ungeløftet har kommunerne gennem forskellige puljer mulighed for at søge om økonomisk tilskud til indsatser målrettet unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer udover ledighed. Randers Kommune har i juni 2025 fået tilsagn om 12,7 mio. kr. til at styrke indsatsen for målgruppen gennem beskæftigelsesrettede indsatser som Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) og ’Flere unge skal med’. Forvaltningen ansøgte i januar 2026 om yderligere tilskud til indsatsen og har modtaget et tilsagn på cirka 7,3 mio. kr. Midlerne anvendes til at understøtte en helhedsorienteret indsats, hvor flere fagområder bidrager omkring den unge.

Målgruppen for Ungeløftet

Indsatsen er rettet mod unge i alderen 15-29 år. Målgruppen er en sammensat gruppe, og de unges forudsætninger og behov varierer betydeligt. Nogle unge har været uden for uddannelse og beskæftigelse i længere tid og har komplekse udfordringer, mens andre har færre barrierer og primært har behov for støtte til at komme i gang. Hvidbogen der er udarbejdet som led i Fremtidens Randers har identificeret omkring 1.000 unge i målgruppen. Heraf vurderes omkring 2/3 at have behov for en mere håndholdt og koordineret indsats. Udfordringerne kan bl.a. være psykisk mistrivsel, ustabile livsvilkår, manglende netværk og negative erfaringer fra tidligere forløb i fx skole eller uddannelse.

1.000 muligheder til 1.000 unge

En central del af Ungeløftet er samarbejde på tværs af kommunen og i lokale partnerskaber med virksomheder, civilsamfundsorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Formålet er at skabe konkrete muligheder, der kan bringe de unge tættere på job, uddannelse eller fællesskaber. Randers Kommune har i oktober 2025 afholdt en lancerings-konference som start på det lokale arbejde med Ungeløftet. Her blev der sat fokus på, hvordan det nationale initiativ kan omsættes til 1.000 konkrete muligheder lokalt. Som en del heraf har Randers Kommune tilkendegivet, at kommunen som arbejdsplads vil bidrage med 200 muligheder.

Bidraget fra kommunen omfatter ikke alene ordinære ansættelser, men kan bestå af forskellige typer af muligheder, der understøtter unges progression mod job og uddannelse. Eksempler på kommunale bidrag kan være:

• Ordinære løntimer i form af småjob eller fritidsjob.
• Mentorordninger, hvor kommunale medarbejdere kan bidrage som mentorer.
• Anvendelse af medarbejderes faglige viden og kompetencer til at understøtte netværk, læringsforløb eller kurser til unge.

Selvom Ungeløftet er et nyt initiativ, er det ikke nyt for Randers Kommune at ansætte og understøtte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunen har erfaring med at skabe jobåbninger og løntimer for udsatte målgrupper. Ungeløftet samler og styrker derfor denne praksis i en fælles ramme, men introducerer ikke nye ansættelsesformer.

Disse tiltag skal ses som et supplement til den eksisterende drift og gennemføres inden for gældende retningslinjer.

Retningslinje for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige

I forhold til ansættelse af udsatte grupper af ledige, løfter Randers Kommune sit sociale ansvar jf. rammeaftale om det sociale kapitel.

Formålet er bl.a. beskæftigelse af udsatte målgrupper for at tage et socialt arbejdsmarkedsansvar samt at imødekomme et eventuelt medarbejderressourcebehov. I den forbindelse er der en opmærksomhed på, at det ikke medfører en konkurrencesituation med ansættelser på ordinære vilkår, samt at det fortsat sikrer den bedst mulige løsning af kerneopgaven. Der skal derfor være en opmærksomhed på, at ansættelse af udsatte grupper af ledige kan have konsekvenser for personale og arbejdsvilkår for de øvrige ansatte.

Personalemæssige rammer

Ansættelse

I relation til Ungeløftet og målgruppen af unge i alderen 15–29 år, som ansættes af Randers Kommune, er det forudsat, at ansættelserne primært sker i form af småjobs eller fritidsjob. Der er tale om opgaveafgrænsede funktioner med et begrænset timetal, som skal understøtte den unges tilknytning til arbejdsmarkedet og fungere som et første skridt mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Ansættelserne sker på almindelige vilkår. Det betyder, at vilkårene for det enkelte job afhænger af, hvilket område den unge ansættes inden for. Hvis der findes en relevant overenskomst, som dækker det pågældende arbejdsområde, vil ansættelsen være omfattet af denne overenskomst. Det kan fx være inden for service- og driftsområder, herunder rengøring, køkken- og kantineopgaver, pedel- og vedligeholdelsesfunktioner samt inden for omsorgsområdet og det pædagogiske område.

Hvis der ikke findes en overenskomst, som dækker det konkrete arbejde, fastlægges ansættelsesvilkårene ved individuel aftale med den enkelte unge inden for rammerne af gældende arbejdsretlige regler.

MED-inddragelse

I forbindelse med at Randers Kommune selv ansætter unge i småjobs, er der behov for inddragelse af MED-systemet. Dette følger af Rammeaftalen om det sociale kapitel, hvorefter der i hovedudvalget skal ske en overordnet drøftelse af retningslinjen for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige samt drøfte konsekvenser for øvrige medarbejdere, herunder at der ikke sker fortrængning af ordinært ansatte.

Herudover er det hensigtsmæssigt, at der på arbejdsplads-niveau gennemføres lokale MED-drøftelser i forbindelse med etablering af konkrete småjobs. Formålet er at sikre fælles forståelse af opgaveafgrænsning, introduktion og arbejdsmiljø. MED-inddragelsen har således karakter af en ramme- og principdrøftelse, idet der er tale om ansættelser på ordinære vilkår, men i nye og fleksible jobformer, som kan have betydning for arbejdspladsens organisering og opgaveløsning.

Opslag

Hvis ansættelserne etableres som tidsbegrænsede stillinger op til ét år med klar sammenhæng til Ungeløftet, er der ikke nødvendigvis pligt til at opslå stillingerne. Hvis ansættelserne derimod ikke er tidsbegrænsede, gælder udgangspunktet om, at stillinger skal opslås i overensstemmelse med kommunens almindelige rekrutteringspraksis.

Særligt om unge i alderen 15–17 år

For unge i alderen 15–17 år gælder der særlige regler om unges arbejde. Det indebærer, at der ved ansættelse skal tages højde for regler om arbejdstid, pauser, hviletid og fridøgn samt hvilke arbejdsopgaver unge må varetage. Unge omfattet af undervisningspligten må alene udføre lettere arbejde og må ikke beskæftiges med opgaver, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed.

Randers Kommune skal som arbejdsgiver sikre, at ansættelser af unge i denne aldersgruppe sker i overensstemmelse med reglerne om unges arbejde, herunder at arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til skolegang, og at der føres fornødent tilsyn med den unges arbejde

Der skal endvidere ske skriftlig orientering af forældrene om ansættelsen. Underretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om arbejdets indhold, arbejdstid og løn samt eventuelle risici forbundet med arbejdet og hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge disse. Denne orienteringspligt gælder uanset jobtype og timetal.

Hvis den unge ansættes i mere end én måned og arbejder 8 timer om ugen eller mere i gennemsnit, skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt. I disse tilfælde skal forældrene underskrive ansættelseskontrakten, som skal indeholde de samme oplysninger som forældreorienteringen.