Sagen blev indledt af Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), som den 22. august 2022 blev opmærksom på, at et dige var fjernet. Styrelsen sendte oplysningsbrev til ejeren, og den 1. november 2022 indsendte ejerens konsulent en ansøgning om lovliggørende dispensation.

Forvaltningen behandlede ansøgningen og fremsendte udkast til afgørelse 9. oktober 2023. Der blev drøftet muligheden for et erstatningsdige, men forvaltningen vurderede, at det foreslåede alternativ ikke havde tilsvarende kulturhistorisk værdi. 11. januar 2024 blev der meddelt afslag på dispensation, og afgørelsen blev ikke påklaget.

SLKS udstedte den 23. maj 2024 et påbud om lovliggørelse senest 1. oktober 2024.

Ejendommen blev overdraget den 24. oktober 2024. Den nye ejer indsendte den 24. januar 2025 en ny ansøgning med forslag til tre mulige erstatningsdiger. Herning Kommune vurderede den 13. maj 2025, at sagen ikke skulle genoptages, da der ikke forelå nye forhold ud over ejerskifte. 

Beskrivelse af diget

Diget har været beskyttet siden 12. oktober 1992.

Kort: Buskvej 5, 4 cm-kort i seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992, hvor diget ses indtegnet med dige signatur. På kortet markeret med rød cirkel.

Kulturhistorisk værdi

Slots- og Kulturstyrelsen har ved et brev til lodsejer den 18. november 2022 beskrevet diget således:

Diget er et udskiftningsdige. Det vil sige, at det er oprettet i et af de skel, som blev fastlagt i forbindelse med opdelingen af jorden i ejerlavet, Frølund By, ved den store landboreform i slutningen af 1700-tallet til starten af 1800-tallet.

Skellet, som diget markerer, er indtegnet på sognekortet over Gjellerup sogn, Hammerum herred, fra 1837, samt Original 1 kortet over Frølund By, Gjellerup fra 1817-1864. Digestrækningen er desuden indtegnet med signatur for dige på det topografiske kortmateriale og fremgår således på det lave målebordsblad (målt 1872, sidst rettet 1912, udgivet 1914), samt seneste reviderede udgave af 4 cm kortet forud for 1. juli 1992 (se kortet). Diget ses på luftfotos fra 1954 og frem til det fjernes.

Diget har en kulturhistorisk fortælleværdi, om dengang de administrative skel blev markeret fysisk i marken. At diget støder op til et andet dige og således slår et knæk, understøtter den kulturhistoriske fortælling om de administrative skel. Skellet har med høj sandsynlighed været markeret med et dige fra starten af 1800-tallet, indtil det fjernes i perioden 1995-1999.
Diget beskrives som et udskiftningsdige med historisk tilknytning til ejerlavets skel, hvilket giver det kulturhistorisk betydning.

Landskabelig værdi

Diget er på tidspunktet for ansøgning allerede fjernet, og størstedelen af de landskabelige strukturer fra udskiftningen er ligeledes udvisket i området. Det omtalte dige er den sidste rest af en landskabsstruktur, der tidligere har været meget erkendelig i landskabet. 

Diget udgør et synligt spor af den oprindelige struktur fra udskiftningstiden, blandt andet fordi det forløber atypisk i forhold til de øvrige markskel i området.

Biologiske interesser

Diget har været delvist bevokset og diger med træer og buske og kan således fungere som skjule- og ynglested for mindre pattedyr, fugle, insekter, padder og som ledelinje for flagermus.
Idet markerne er lagt sammen, og diget ender i en mark, har diget en begrænset funktion som ledelinje. Diget fungerer dog som en trædesten og har i høj grad en biologisk værdi som levested for en række mindre pattedyr, fugle og insekter.

Herning Kommune vurderer, at diget har en biologisk værdi som levested og en begrænset biologisk værdi som spredningskorridor. De godt 135 meter dige fungerer som en trædesten mellem de resterende småbiotoper i området.

Lovgivningsgrundlag

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens § 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1.

Med formuleringen, at der kun i ”særlige tilfælde” kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald i for så vidt angår så væsentlige indgreb som f.eks. nedlæggelse. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er yderst restriktiv.

Forvaltningens vurdering

Diget, som blev fjernet uden forudgående ansøgning, var på daværende tidspunkt beskyttet, idet diget fremgår af den seneste reviderede udgave af 4 cm kortet før 1992, og det er synligt på 1995 luftfoto. Det, at diget er fjernet, vanskeliggør muligheden for at vurdere, hvor markant diget har været.

Slots- og Kulturstyrelsen har udtalt sig om mulige placeringer for erstatningsdiger (se bilag). Styrelsen har samtidig fremhævet, at det er kommunen, der skal vurdere, om sagen kan genoptages.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til, om sagen skal genoptages på baggrund af, at Slots- og Kulturstyrelsens udtalelser skal betragtes som væsentlige nye oplysninger i sagen, herunder om styrelsens udtalelser kan ligge til grund for en mulig dispensation til placering af erstatningsdige.