Med sundhedsreformen flyttes en række af de nuværende kommunale sundhedsopgaver til regionerne fra den 1. januar 2027. Ansvaret for samarbejdet om opgaverne vil være placeret i sundhedsrådene, hvor forretningsudvalget og regionsrådet har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

De fire kommunale opgaver, der overgår til regionen, er:

• Akut sygepleje
• Sundheds- og omsorgspladser (svarende til 70 pct. af de nuværende midlertidige pladser)
• Patientrettet forebyggelse
• Specialiseret rehabilitering, herunder dele af den mest avancerede genoptræning

Driften af de fire områder kan fra 2027 varetages efter tre forskellige modeller:

• Det Forberedende Regionsråd Østdanmark kan beslutte, at regionen varetager driften af opgaverne i en kommune fra 2027. Der indgås en delingsaftale om, hvordan aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte overdrages fra kommunerne til regionerne.
• Det kan aftales, at en kommune varetager driften på vegne af regionen, som dog fastholder myndigheds- og finansieringsansvaret. Aftalegrundlaget vil være såkaldte ”horisontale samarbejdsaftaler”, hvor kommune og region skal beskrive det fælles grundlag for samarbejdet samt de formelle rammer i forhold til økonomi og organisering.
• Regionen kan pålægge en kommune at fortsætte driften af en konkret opgave frem til udgangen af 2028 for at sikre forsyningssikkerheden. Der indgås ikke en horisontal samarbejdsaftale, men kommunen afregnes i forhold til udgifterne ved at drive indsatsen.

Hvis der skal indgås horisontale samarbejdsaftaler, skal det Forberedende Regionsråd Østdanmark og det enkelte byråd godkende disse inden 1. april 2026. Byrådet skal derfor afklare, om det ønsker at indgå aftaler med regionen om, at Høje- Taastrup Kommune varetager driften af et område for Region Østdanmark, og hvilke vilkår det skal ske på.

På tværs af opgaverne lægges der op til, at aftalen indgås gældende for 2027 – 2028 og med et opsigelsesvarsel på ni måneder. Samtidig beskrives det, at samarbejdsaftalen skal evalueres efter to år med henblik på, at sundhedsrådet kan vurdere, om samarbejdet om kommunal drift fortsat vil være den bedste driftsmodel for opgaven.

Der vil være en række forhold for en horisontal samarbejdsaftale, som endnu ikke er på plads den 1. april 2026, og som derfor skal håndteres i tillægsaftaler. Herunder tillægsaftaler om, hvordan samarbejdet om opgaverne skal organiseres.

De kommunale og regionale administrationer har i efteråret 2025 drøftet oplæg til, hvordan driften af de fire opgaver kan løftes. Disse oplæg blev drøftet på mødet i det Forberedende Sundhedsråd Amager og Vestegnen den 19. januar 2026. Desuden har Sundhedsrådet prioriteret, hvilke scenarier, der skal indgå i beslutningsoplægget til sundhedsrådets drøftelse på mødet i marts.

Drift af den patientrettede forebyggelse

Der er i sundhedsrådet enighed om, at følgende mål forfølges i den patientrettede forebyggelse:

• Alle borgere med kronisk sygdom skal have et individuelt, sammenhængende forløb af høj kvalitet.
• Borgerne skal have let tilgængelig adgang til forebyggelsestilbud i deres nærområde
• Der skal samarbejdes om at udvikle tilbud, hvor der gøres brug af virtuelle løsninger til de borgere, der har gavn af det.
• Der skal kunne tilbydes indsatser med afsæt i den enkelte borgers særlige behov.
• Kommunerne tilbyder fortsat borgerrettet forebyggelse, og regionen vil fortsat have en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme.
• Samarbejdet med civilsamfund er en vigtig støtte til borgeren mhp. at fastholde gode rutiner.
• Den patientrettede forebyggelse skal udvikles i overensstemmelse med reformens intentioner og de kommende kronikerpakker samt kræftplan V, som fremover bl.a. vil indeholde tidsfrister i forhold til patientrettede forebyggelsestilbud.

Sundhedsrådet lægger op til, at den patientrettede forebyggelse varetages af kommunerne per 1. januar 2027.

Dette er i tråd med Byrådets prioriteringer på byrådsmødet 17-12-2025.

På den baggrund lægges der med denne sag op til at indgå en horisontal samarbejdsaftale. Det skal desuden bemærkes, at regionen og kommunerne afventer den endelige kvalitetsstandard, som beskriver, hvad den patientrettede forebyggelse konkret skal indeholde efter 1. januar 2027. Derfor vil der forventeligt skulle laves en tillægsaftale til den horisontale samarbejdsaftale, når kvalitetsstandarden er offentliggjort.

Drift af akutsygepleje

Der er i sundhedsrådet enighed om, at akutsygeplejen skal varetages, så følgende mål forfølges:

• Akutsygeplejen skal forankres med baser i nærområderne med henblik på at sikre nærhed til borgerne og til den kommunale sygepleje samt andre lokale sundhedstilbud og praktiserende læger.
• Akutsygeplejen skal understøtte den kommunale sygepleje med relevant sparring og kompetenceudvikling.
• Akutsygeplejen er et døgndækkende tilbud.
• Almen praksis, det præhospitale beredskab, sygehuse og kommunale sundhedspersoner fx i plejehjem skal let og uden barrierer kunne henvise til akutsygeplejen.
• Akutsygeplejen skal udvikle sig i overensstemmelse med reformens intentioner med særligt fokus på at udfolde potentialet for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser eller besøg i akutmodtagelser ved at styrke sammenhæng og samarbejde med specialister på akutsygehusene.
• Akutsygeplejen skal være robuste enheder, der bemandes af medarbejdere med det nødvendige kompetenceniveau og med en kapacitet, der sikrer, at borgerne kan få den rette hjælp indenfor en relevant responstid.

Etablering af akutsygeplejen vil bygge på de gode erfaringer fra FAF (Fælles Akutfunktion), der er forankret i Høje-Taastrup Kommune og Brøndby- Hvidovre Akutfunktion, der i dag er forankret i Brøndby Kommune.

Sundhedsrådet lægger op til, at driften af Akutsygeplejen varetages af regionen per 1. januar 2027.

Dette er i tråd med Byrådets prioriteringer på byrådsmødet 17-12-2025. Her prioriterede Byrådet, at hvis det ikke var muligt fortsat at varetage den fælles akutfunktion i Høje- Taastrup Kommune, så skulle akutsygeplejen placeres geografisk tæt på Høje- Taastrup Kommune, hvilket sundhedsrådet også lægger op til ved at placere akutsygeplejen i nærhed til Sundheds- og Omsorgspladserne.

Drift af sundheds- og omsorgspladser

Der skal fortsat per 1. januar 2027 være i alt 138 sundheds- og omsorgspladser i Sundhedsråd Amager og Vestegnen. Placeringen af de 138 pladser skal ske med hensyntagen til nærhed for borgere og pårørende. Samtidig skal enhederne have en størrelse, der sikrer høj faglig kvalitet og robusthed. Borgerne vil have frit valg både inden for sundhedsrådets geografi og på tværs af sundhedsråd.

Der er enighed om, at sundheds- og omsorgspladser skal varetages, så følgende mål forfølges:

• Sundheds- og omsorgspladser skal være tæt på borgernes liv og hverdag. Det betyder, at de skal placeres med hensyntagen til tilgængelighed og nærhed.
• Sundheds- og omsorgspladserne bliver en del af et fælles fagligt miljø på tværs af sygehuse og decentrale enheder i sundhedsrådsområdet.
• Sundheds- og omsorgspladser skal etableres i en størrelse, som giver faglig robusthed med ensartet høj kvalitet og medarbejdere med det nødvendige kompetenceniveau
• Et ophold på en sundheds- og omsorgsplads har rehabilitering som det primære formål, og hvis overgangen til pladsen sker efter hospitalsophold, vil de rehabiliterende indsatser allerede startes af hospitalet under indlæggelse.
• Pladserne kan anvendes både forebyggende og/eller til opfølgende ophold efter indlæggelse.
• Der skal være fleksibel anvendelse på tværs af kommunegrænser mhp. bedst mulig anvendelse af den samlede kapacitet, men med hensyntagen til nærhed for den enkelte borgers bopæl.
• Hospitalsafdelinger, akutsygeplejen, den kommunale sygepleje og det almenmedicinske tilbud skal kunne henvise til pladserne. Regionen visiterer til pladserne og skal samarbejde med bopælskommunen om overgange.
• Sundheds- og omsorgspladser skal have fast tilknytning af lægefaglige kompetencer som fx speciallæger i almen medicin eller geriatri. Og medarbejdere på sundheds-og omsorgspladserne skal have adgang til rådgivning fra specialistkompetencer på hospitaler/ sygehuse hele døgnet. Dette skal sikre kædeansvaret og dermed give mere sammenhæng for borgeren

Det har været en grundlæggende forudsætning for organisering og placering af sundheds- og omsorgspladserne, at de 138 pladser skal etableres i eksisterende lokaliteter.

Henvisning til pladserne vil ske fleksibelt og på tværs af klyngerne, men med et altovervejende hensyn til nærhed for den enkelte borger, ligesom borgeren vil have ret til frit valg af plads.

Sundhedsrådet lægger op til, at regionen drifter Sundheds- og omsorgspladserne per 1. januar 2027.

Dette er i tråd med Byrådets prioriteringer på byrådsmødet 17-12-2025, hvor Byrådet også prioriterede, at pladserne skulle placeres tæt på borgerne i Høje- Taastrup Kommune.

138 pladser etableres på fem forskellige lokationer fordelt i tre klynger.

Klynge A (Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk):

• Hvidovre 46 pladser
• Brøndby 25 pladser

Klynge B (Tårnby og Dragør)

• Tårnby 24 pladser

Klynge C (Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj)

• Høje-Taastrup Kommune 19 pladser
• Glostrup 24 pladser

Sundhedsrådet har samtidig besluttet, at de vil se på en mere fremtidssikret plan, i form af en 10 års plan, som tilgodeser befolkningstilvækst og demografien for sundhedsrådets kommuner.

Drift af Specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning

Der er enighed om, at den specialiserede rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning skal varetages så følgende mål forfølges:

• Borgere med behov for specialiseret rehabilitering skal tilbydes forløb med særlig faglig specialviden og ekspertise.
• Borgernes forløb skal planlægges med mest mulig sammenhæng fra sygehusbehandling i den akutte fase, igennem et ofte langvarigt rehabiliteringsforløb og til overgangen til, at borgerne vender tilbage til en ofte forandret hverdag i eget hjem.
• Den specialiserede rehabilitering skal tilbydes i fagligt robuste og tværfaglige enheder med specialiserede kompetencer.
• De eksisterende faglige miljøer og specialister på området skal udnyttes i videst muligt omfang, så alle borgere, der har behov for deres specifikke kompetencer, får gavn af dem.

Det anbefales på tværs af sundhedsrådene, at opgaven varetages af regionen i en fælles model med et antal regionale døgnenheder, som skal udbygges over tid og som organiseres med afsæt i ovenstående principper. Den ambulante del af forløbene organiseres med udgangspunkt i, at der er et tilbud i hvert sundhedsråd. Det foreslås, at borgerne fortsat vil kunne vælge private tilbud.

Sundhedsrådet lægger op til, at den specialiserede rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning varetages i en fælles regional model. Dette er i tråd med Byrådets prioriteringer på byrådsmødet 17-12-2025.