Forvaltningen udarbejder hvert år en prognose for offentlige og private virksomheders arbejdskraftbehov. 

Formålet med arbejdskraftprognoserne er at skabe et kvalificeret grundlag for, at der kan træffes beslutning om strategier, indsatser og samarbejder på beskæftigelses- og virksomhedsserviceområdet. Prognosen er også grundlag for dialogen med virksomheder og brancher, der efterspørger arbejdskraft, og den benyttes i planlægningen JobRanders' virksomhedsbesøg.

Årets prognose bygger på interview med 561 lokale virksomheder, og giver et billede af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i Randers Kommune. 

De interviewede virksomheder forventer at ansætte 1.600 medarbejdere inden for de næste 12 måneder, og i 2026 forventer JobRanders at modtage 850 jobordrer.

Det forventede antal jobordrer er baseret på JobRanders generelle viden om og erfaringer med virksomhederne i Randers Kommune, herunder samtalerne med de 561 virksomheder.

De overordnede resultater viser, at 42% af virksomhederne forventer at have lærlinge eller elever ansat i 2026. I 2023, 2024 og 2025 var det henholdsvis 41%, 45% og 52% af virksomhederne i prognosen, der forventede at tage elever eller lærlinge. Samtidig forventer virksomhederne i alt at udbyde 555 pladser til lærlinge, elever, studiepraktikanter eller trainees.

Der er flere årsager til, at der er aftagende forventninger til at tage elever og lærlinge. Undersøgelsen har afdækket en generel og underliggende usikkerhed, der kan spores blandt flere virksomheder, der får nogle til at tøve med at binde sig til en flerårig uddannelsesaftale. 

Blandt de virksomheder, der ikke forventer at ansætte lærlinge og elever, har 37% angivet at de ikke har tilstrækkeligt med opgaver til, at de kan ansætte uddannelsessøgende/studerende.  32% angiver, at de ikke har tid til at oplære uddannelsessøgende og studerende. 23% har angivet, at de ikke har økonomien til det. 18% oplyser, at deres virksomhed ikke kan godkendes som læreplads/praktikvirksomhed. 14% angiver, at de allerede har uddannelsessøgende/studerende ansat for de næste 12 måneder. 7% oplyser, at alle uddannelsessøgende/studerende ansættes gennem virksomhedens hovedkontor eller andre afdelinger.

Overordnet kan der forventes en fortsat høj efterspørgsel på arbejdskraft i Randers Kommune, selvom virksomhedernes forventninger til både jobåbninger, rekrutteringsudfordringer og ansættelse af elever og lærlinge er præget af usikkerhed om fremtiden. På bygge- og anlægsområdet er der usikkerhed i forhold til ordretilgang og i bl.a. industrien er usikkerheden knyttet til en usikkerheden om væksten verdensmarkedet på grund af toldkrig etc.
Blandt de mere synlige sektorer i Randers Kommune forventer virksomhederne især rekrutteringsudfordringer i bygge og anlæg samt inden for industrien og erhvervsserviceområdet (erhvervsservice kan være operationel, fx rengøring eller kantinedrift, eller videnservice fx advokatbistand, revision eller forskellige konsulentydelser).

Inden for social- og undervisningsområdet er der en mere udbredt bekymring for rekrutteringssituationen.

Det er i 2026 prognosen fortsat den faglærte arbejdskraft, der med en efterspørgsel på 33% af de forventede jobåbninger, er den mest efterspurgt arbejdskraft. Sammenlignet med 2025 er der dog tale om en nedgang på 8 procentpoint fra 41% i 2025.

De korte og mellemlange videregående uddannelser er med en forventet efterspørgsel på 24% af jobåbningerne de næstmest efterspurgte kompetencer. Her er det tale om en mindre stigning i forhold til 2025, hvor de udgjorde 22% af de forventede jobåbninger.

De lange videregående uddannelser forventes ligesom i 2025 at udgøre 8% af jobåbningerne i 2026. Dermed er det de kompetencer, der er mindst efterspurgt i Randers Kommune.

Den relativt lave efterspørgsel på arbejdskraft med lange videregående uddannelser skal ses i sammenhæng med erhvervsstrukturen på det randrusianske arbejdsmarked, der ikke er præget af virksomheder, der beskæftiger mange højtuddannede. De højt uddannede udgør 7% af alle arbejdstagere på arbejdsmarkedet i Randers Kommune, og det svarer til det normale niveau i kommunen. Tallene kan således ikke ses som udtryk for, at der bliver beskæftiget færre højtuddannede.

Efterspørgslen af ufaglært arbejdskraft forbliver på næsten samme niveau som i 2025. Der er kun tale om en stigning fra 2025 til 2026 på 1 procentpoint fra 18% til 19%.

Der forventes en større stigning i efterspørgslen efter ufaglærte med kompetencegivende kurser, da det forventes, at antallet af jobåbninger for denne gruppe øges fra 11% i 2025 til 16% i 2026. Denne stigning skal ses i sammenhæng med virksomhedernes udfordringer med at besætte faglærte stillinger.

I forhold til de rekrutterende virksomheder indgår prognosen i planlægningen af, hvilket fokus der skal være i besøgsindsatsen, og prognosen bidrager til at synliggøre, hvor der er jobåbninger overfor jobkonsulenter og borgere.

Samtidig anvendes som baggrund for tilrettelæggelsen af opkvalificeringsforløb i samarbejde med virksomheder, der har konkrete rekrutteringsbehov. 

Prognosen for 2026 viser, at der er en stor interesse for det rummelige og mangfoldige arbejdsmarked. 90% af virksomhederne gør én eller flere ting for at skabe en mangfoldig arbejdsplads. I 2025 var det 91% af virksomhederne, mens det i 2024 var 70%.

Trods den generelt stigende bevidsthed om inklusion og social ansvarlighed er der dog færre virksomheder, der sammenlignet med 2025, vurderer, at de har opgaver, der kan løses af medarbejdere i CSR-job (Corporate Social Responsibility). 44% af virksomhederne vurderer i 2026, at de har opgaver, der kan løses af medarbejdere i CSR-job, mens den tilsvarende andel i 2025 var 54%.

Der vil på mødet blive givet en mundtlig fremlæggelse ved Tine Arensbach, leder af Center for Virksomhedsservice og Rekruttering.

Arbejdskraftprognose 2026 er vedlagt som bilag.