Vejen ligger i både by- og landzone. Derfor er sagsbehandlingen og afgørelsen opdelt herefter, da der er forskelligt lovgrundlag i by- og landzone. Grundejerne har kun modtaget afgørelse for den del af vejen, som er relevant for dem.

Fordelingen af udgifterne er fastsat ud fra privatvejslovens §§ 49 og 51, der beskriver, at udgifterne skal fordeles efter "måden hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes at blive benyttet". Vejmyndighedens fordelingsnøgle, som er fastlagt efter en konkret vurdering af de forskellige typer ejendomme og disses anvendelse af vejen, blev efterfølgende behandlet af Vejdirektoratet. Fordelingsnøglen blev hjemsendt, da Vejdirektoratet vurderede, at vejmyndigheden havde pålagt skole, hal og boldklub for stor en andel. Afgørelse nummer to fra vejmyndigheden var baseret på en ny fordelingsnøgle, som fastlagde at skole, hal og boldklub ikke havde en væsentligt anderledes brug af vejen end de almindelige boligejere og derfor ikke skulle bidrage til vedligehold af vejen i byzone. Denne afgørelse er stadfæstet af Vejdirektoratet.

Lovgivning og kommunens rolle

Kommunen er vejmyndighed og fører tilsyn med både offentlige veje og private fællesveje. Private fællesveje indgår i det samlede vejnet, og kommunen har ansvar for at sikre, at vejene er forsvarlige at færdes på.

Vejmyndigheden i kommunerne har pligt til at have et register over vejene i kommunen. Vejene er opdelt i tre kategorier, som er beskrevet nedenfor. For yderligere information om de forskellige vejkategorier i Odense Kommune, henvises til Sektorplan for veje, der er vedlagt som bilag.

• Statsveje, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed og drifter vejene. Det er typisk motorveje og landets største landeveje.
• Offentlig vej, hvor kommunen er vejmyndighed og drifter vejene. Det udgør ca. 1.000 km vej i Odense Kommune. De offentlige veje er i sektorplanen yderligere opdelt efter typer, trafikmængder mv.
• Privat fællesvej, hvor kommunen er vejmyndighed, og de tilstødende grundejere har ansvar for at drifte vejen. Det er typisk mindre boligveje og udgør ca. 350 km vej i Odense Kommune.

Grundejernes rolle for private fællesveje

Grundejerne har ansvaret for løbende at vedligeholde vejen. Vedligehold af vejen rummer både lapning af huller i asfalten, ny asfalt, reparation eller udskiftning af fortovsbelægning, vedligehold af vejtræer, rensning af rendestensbrønde, vinterbekæmpelse på kørebanen og vedligehold af afløbssystemet.

Grundejerne til en privat fællesvej i byzone kan anmode om en trafiktælling efter privatvejlovens § 58. Da trafiktællingen foretages på grundejernes regning, skal der være 2/3 flertal i forhold til udgiftsfordelingen af omkostningerne til vedligehold af vejen. Hvis mere end 50 % af trafikken er gennemkørende – altså uden ærinde på vejen – har grundejerne ret til at få reduceret gennemkørsel eller få opklassificeret vejen. Trafik til institutioner på vejen betragtes som lokal trafik og tæller derfor ikke som gennemkørende. 

I den konkrete sag betyder det, at en trafiktælling kan gennemføres, hvis gartneriet og mindst tre af de fem grundejere i byzone, anmoder om en trafiktælling. Da vejen er blind, er det dog svært at forestille sig, at en tælling vil vise gennemkørende trafik.

Fremtidige muligheder

På baggrund af henvendelser fra grundejere med ønske om at ændre vejens status til offentlig vej skal udvalget drøfte den videre proces. Forvaltningen ser grundlæggende to modeller for det videre arbejde.

1) Vejstatus for Tanggårdvej behandles særskilt

Udvalget kan beslutte, at forvaltningen arbejder videre med en vurdering af en mulig opklassificering. Her vil der være to mulige udfald.

1. Beholde nuværende vejstatus som privat fællesvej

Tanggårdvej forbliver en privat fællesvej. Grundejerne vil fortsat have ansvaret for drift og vedligehold, og kommunens tilsyn fortsætter som hidtil.

1. Opklassificering til offentlig vej

Tanggårdvej opklassificeres til offentlig vej. Kommunen vil i så fald overtage drift og vedligehold. Det er forvaltningens vurdering, at vejen formentlig vil blive placeret i den laveste driftskategori, hvor den gennemsnitlige årlige driftsomkostning kan forventes at udgøre ca. 15.000 kr. pr. 100 meter vej. 

Privatvejsloven og vejloven giver mulighed for politisk at både opklassificere og nedklassificere veje. Det er dog vigtigt at sammenlignelige veje behandles lige. En eventuel opklassificering vil betyde, at flere sammenlignelige veje i kommunen bør vurderes med henblik på vurdering af evt. opklassificering. 

Af andre veje med høj grad af sammenlignelige forhold kan nævnes Windelsvej ved Marienlystcentret, Valhalsvej og Friggasvej ved Bolbrohallen. Ligesom Tingkærskolen, Hunderupskolen og en række børneinstitutioner og plejecentre ligger ved private fællesveje. Det er forvaltningens vurdering, at der som minimum skal vurderes på yderligere ca. 25 veje, hvis Tanggårdvej opklassificeres.

Elementer som kan indgå i den faglige vurdering af, hvilken status en vej bør have kan være trafikmængde, mængden af gennemkørende trafik, offentlige institutioner og andre konkrete forhold i lokalområdet.

2) Vejstatus for Tanggårdvej indgår i en samlet vurdering i forbindelse med sektorplan for veje

Sektorplanen for veje er delegeret til Klima- og Miljøudvalget. Vejens status kan således også indgå som en del af den kommende sektorplan for veje. Dette vil give mulighed for en mere harmoniseret vurdering af alle vejes status i hele kommunen. Det vil samtidig reducere behovet for enkeltstående ændringer. En sektorplan for veje er et styringsdokument, som fastlægger og opdaterer vejklassificeringer og sikrer en samlet, løbende og fagligt ensartet planlægning af kommunens vejnet. 

En helhedsorienteret proces kan samtidig sikre, at vurderinger foretages på et ensartet fagligt grundlag.