Der vil som introduktion til behandlingen af dagsordenspunktet, være et oplæg ved en miljøsagsbehandler, om luftforurening med fokus på brændeovne og miljøzoner.

Odense Kommune har ikke en forskrift for brug af brændeovne i dag. Odense Kommune fungerer som miljømyndighed og foretager tilsyn samt regulerer brugen af brændeovne som følge af konkrete klager over oplevede røggener. 

Formålet med en brændeovnsforskrift er at få et samlet regelsæt for Odense Kommune for korrekt brug af brændeovne. På den måde kan røggener samt klager over brug af brændeovne reguleres via forskriften. Derudover kan et forbud mod brug af brændeovne og pejseindsatser fra før den 1. juni 2008 lovfæstes og finde anvendelse i kommunen. Forskriften sikrer gennemsigtighed for brugere og naboer om reglerne for brændeovne og vejleder i korrekt brug, så røgklager kan undgås.

Målet er at mindske røggener og forbedre luftkvaliteten i byen, og derigennem reducere indholdet af skadelige partikler i luften. Ifølge DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), udgør brændefyring ca. 40 % af de danske kilder til partikelforurening.

København-, Frederiksberg- og Aarhus Kommune har vedtaget et lignende forbud mod brug af ældre brændeovne samt udstedt generelle retningslinjer for brug af brændeovne, som denne drøftelsessag omhandler. 

_{Praktiske erfaringer fra København og Aarhus, der har vedtaget en forskrift}

Både København og Aarhus kommuner har sendt direkte information til brændeovnsejere. I København har det haft den positive effekt, at omkring 1.000 brændeovnsejere har skiftet til en godkendt ovn og 500 har nedlagt ovnen. Det ud af de samlet ca. 2.500 ovne, de anslog, der var. Det er Aarhus' erfaring, at mange brændeovne er blevet udskiftet i kommunen, uden de dog har tal for det.

Begge kommuner har få praktiske erfaringer med at bruge forskriften til sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med røgklager.

Der findes svanemærkede ovne og ovne med prøvningsrapport fra før bekendtgørelsens skæringsdato, der er dog pt. ikke hjemmel til at dispensere til disse. Via en henvendelse til den ansvarlige minister, har Aarhus og København arbejdet politisk for at skabe en mulighed for dispensation.

Der er et godt samarbejde med skorstensfejerne, som har fået travlt på grund af ordningen, og det har været nødvendigt at give tidsmæssige dispensationer, da pejsecentrene ikke kan følge med.

Vedtagelsen medfører en del arbejde i forvaltningen og begge kommuner har brugt i omegnen af et halvt årsværk på opgaven. Henvendelserne drejer sig typisk om:

1. Nedlæggelse af brændeovne
2. Fristforlængelser pga. forsinket levering eller ejerskifte

_{Lokale undersøgelser}

I årene 2020 til 2022 fik Odense Kommune i samarbejde med DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) udarbejdet 3 rapporter omhandlende luftforureningen i Odense Kommune. Rapporterne konkluderer, at et forbud mod ældre brændeovne og pejseindsatser vil være med til at reducere partikelforureningen fra brændeovnene i Odense Kommune med mere end 50 %. Korrekt anvendelse af tilladte brændeovne vil yderligere reducere partikelforureningen. Med baggrund i rapporterne vurderer forskriften desuden at kunne føre til sparede samfundsmæssige udgifter til sygdom og for tidlig død, som følge af luftforurening. 

Den første rapport omhandler en kortlægning af luftforureningen og de helbredsmæssige effekter. En af rapportens hovedkonklusioner er, at de to største lokale kilder til luftforurening er transport (primært NOX forurening) og brændeovne (primært er partikler (PM)).

Den anden rapport er et virkemiddelkatalog for begrænsning af luftforurening fra lokale kilder i Odense Kommune.

Den tredje rapport redegør for effekten af to konkrete tiltag: skærpede miljøzoner og forbud mod ældre brændeovne i Odense Kommune. Årsagen til, at netop disse to tiltag blev udvalgt er, at der er tale om lokale handlemuligheder, som har den største lokale effekt. 

Miljøstyrelsen vurderer, at de forventede sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster på landsplan vil kunne beløbe sig til omkring 4,0 mia. kr. i 2040, hvis alle kommuner tilslutter sig ordningen. Hvis alene kommunerne i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Frederiksberg tilslutter sig ordningen, vil den forventede samlede sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinst kunne beløbe sig til omkring 580,0 mio. kr. i 2040. 

Ud fra ovenstående tal, vurderes de samlede eksterne omkostninger ved brændefyring i husholdninger i Odense Kommune alene at beløbe sig til 101,0 mio. kr. 

Beregninger af PM2,5 niveauet (de små partikler) i Odense viser, at niveauet for de små partikler i kommunen ligger omkring dobbelt så højt som WHO’s anbefalinger, hvor den anbefalede grænseværdi er under 5 µg/m3.

_{Hvor vil et forbud mod ældre brændeovne gælde?}

En stor del af Odense Kommune er i dag udpeget som et område med kollektiv varmeforsyning (fjernvarme - område angivet med blåt på nedenstående kort). For dette område vil forbuddet mod brug af brændeovne fra før 1. juni 2008 være gældende ved en eventuel vedtagelse af forskriften. 

_{Påvirkning af brugernes økonomi}

Miljøministeriet har anvendt en gennemsnitspris på 11.500 kr. for en ny brændeovn inkl. transport og montering. Omkostningen til evt. lukning af et ildsted forventes at være gennemsnitligt 5.000 kr. Omkostningerne påhviler ejeren. For Odense Kommune skønnes det, at der vil skulle udskiftes ekstra ca. 3.600 brændeovne i 2026.

Udskiftning af de ældre brændeovne vurderes at give en forbedret brændeøkonomi på gennemsnitligt 10 pct. Dette kan i nogen grad kompensere for udgifterne til udskiftningen.

Overtrædelse af forskriften vil kunne medføre politianmeldelse og bødestraf. Bødestørrelsen forventes ifølge lovforslaget at være 5.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.

_Tilsyn

Tilsynet med overholdelse af reglerne vil skulle foretages af kommunen.

Der påtænkes ikke at iværksætte en særlig tilsyns- og håndhævelseskampagne ved en eventuel vedtagelse af forskriften. Tilsyn vil som hidtil ske på baggrund af konkrete klager over røggener.

Tidsforbruget til opgaven forventes ikke at blive væsentligt forøget i forhold til den nuværende sagsbehandling og tilsyn med brændeovne i forbindelse med klager over røggener m.v.

_{Lovgivningsmæssig hjemmel}

Hjemlen til at lave en forskrift findes i ”Bekendtgørelse om kommunale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse i områder med kollektiv varmeforsyning nr. 640 af 24. maj 2023” og ”Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til brændsel under 1 MW nr. 199 af 4. februar 2022”  

Bekendtgørelsen om kommunale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse er en udmøntning af aftalen ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling”.

Skæringsdatoen for brændeovnenes alder i bekendtgørelsen er sat til den 1. juni 2008, fordi der på dette tidspunkt for første gang blev indført bindende krav til udledning af partikler fra brændeovne. Alle ovne produceret efter skæringsdatoen lever, som minimum op til kravet og har en prøvningsattest, der dokumenterer ovnens miljøeffekt.

En ny forskrift vil betyde, at ejere af brændeovne eller pejseindsatser, der er ældre end 1. juni 2008 beliggende i områder med kollektiv varmeforsyning, skal nedlægge eller udskifte ovnen eller pejseindsatsen. Antikke brændeovne produceret før 1920 er undtaget fra et forbud. Udskiftningen eller nedlæggelsen skal være foretaget senest 12 mdr. efter en vedtagelse og offentliggørelse af en forskrift. Der kan i særlige tilfælde, efter ansøgning fra ejeren, meddeles dispensation i yderligere op til 12 mdr.

Videre proces

• et forslag til forskrift forelægges til politisk behandling med indstilling om minimum 4 ugers offentlig høring.
• indkomne høringssvar bliver behandlet og forskriften forelægges til byrådets endelige vedtagelse
• efter vedtagelse bliver forskriften offentliggjort digitalt på kommunens hjemmeside.