Med dette punkt får udvalget en introduktion til det specialiserede socialområde i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. 

Punktet ledsages af et oplæg, der vil uddybe området nærmere. 

I Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen ønsker vi at sætte borgernes mål og drømme i centrum. Derfor har vi organiseret os efter borgernes behov. Når en borger har brug for hjælp fra Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, er det borgerens funktions­nedsættelse, der afgør, hvilke medarbejdere, der kan rådgive, om hjælpe og støtte.

Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen er organiseret i fem borgerrettede indsatsområder, hvilket gør det muligt at møde hver enkelt borger med særlig fokus og faglighed. Hvert område er bemandet med forskellige fagpersoner, som har specialiseret viden inden for det konkrete felt. Det sikrer mere målrettede og koordinerede indsatser.

De fem indsatsområder er:

• Fysisk funktionsnedsættelse (hører under Ældre og Sundhed).
• Vedvarende sygdomsudvikling (hører under Ældre og Sundhed).
• Medfødt hjerneskade (hører under Handicap og Sindslidelse).
• Sindslidelse (hører under Handicap og Sindslidelse).
• Erhvervet hjerneskade (hører under Handicap og Sindslidelse).

Det er forløb medfødt hjerneskade, sindslidelse og erhvervet hjerneskade, der hører under det specialiserede socialområde. 

Medfødt hjerneskade

I medfødt hjerneskade arbejder vi målrettet med borgere, der har en medfødt hjerneskade. Her er der borgere med forskellige grader af mentale funktionsnedsættelser som fx autisme, udviklingshæmning og cerebral parese.

Borgere med sværere medfødte hjerneskader oplever ofte også ændrede kropsfunktioner som fx talebesvær, ændret muskelfunktion og nedsat mental udvikling.

Borgerne oplever i varierende grad begrænsninger i aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, og derfor har de behov for forskellige grader af støtte til at mestre og koordinere aktiviteter i eget liv. Den enkelte borgers forløb koordineres af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer inden for borgerens problemstillinger.

Fokus er på at øge borgerens mestring, læring, udvikling og sundhed, ligesom borgerens selvstændighed fx gennem sociale aktiviteter bliver støttet.

Sindslidelse

I Sindslidelse arbejder vi målrettet med borgere, som har en svær sindslidelse. Her er der unge og ældre borgere med forskellige psykiatriske udfordringer og diagnoser som fx psykoser. Borgerne i dette indsatsområde har brug for støtte til uddannelse, job og hverdagen i eget hjem eller på bosted.

Borgerne har nedsat funktion og svært ved at overskue og strukturere eget liv som følge af deres psykiatriske udfordringer. Den enkelte borgers forløb koordineres af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer inden for borgerens problemstillinger.

Fokus er at øge borgerens mestring, selvstændighed, sundhed og inklusion i samfundet. 

Erhvervet hjerneskade

I Erhvervet hjerneskade arbejder vi målrettet med borgere, der har fået en hjerneskade og som følge heraf kan have fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige udfordringer. Her er der borgere, der pludselig er blevet begrænset i at kunne klare en normal hverdag pga. fx blodprop, hjerneblødning, godartede tumorer mm.

Borgerne har brug for støtte til at lande i og skabe en ny hverdag, hvor de lever med deres nye udfordringer - hvad enten de er forbigående eller vedvarende. Det kan fx være hjælp til at skabe overblik, at tale, at finde rundt eller hjælp til hverdagsaktiviteter som bl.a. madlavning.

Fokus er på at skabe specialiserede rehabiliterings- og genoptræningsforløb, så den enkelte borger opnår bedst muligt funktionsniveau. Der tilbydes intensive træningsforløb på dag- og døgntilbud til borgere, som for nylig har fået en hjerneskade. For borgere, som efter træningsforløbet har behov for omfattende støtte, er der tilbud om ophold på et bosted eller specialplejehjem. 

Udfordringsbillede på det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde har i flere år været kendetegnet ved store udgiftsstigninger både i Odense og på landsplan. De store udgiftsstigninger og det fortsatte udgiftspres har blandt andet betydet, at Ældre- og Handicapforvaltningen iværksatte en såkaldt 8-punktsplan i 2024, som indeholder otte konkrete handlinger, der skal bidrage til at imødekomme udgiftspresset.

Udgiftsstigningen på voksenområdet drives særligt af botilbud. Udgiftsstigningen kan ikke alene forklares af en tilsvarende stigning i antallet af modtagere af botilbud. Der er også tale om stigende enhedsudgifter. Det vil sige, at de gennemsnitlige udgifter pr. borger stiger. De borgere, der modtager de dyreste indsatser, er typisk borgere med meget komplekse udfordringer og behov, herunder borgere med svær autisme, ADHD, udviklingshæmning og/eller volds- eller foranstaltningsdomme. Dette medfører også et øget pres på myndighed både i forhold til ressourcer og kompetencer, idet der i takt med, at sagerne bliver mere komplekse, så tager længere tid at sagsbehandle og kræver konstant kompetenceudvikling.

Fremtidens udfordringer kalder på nye former for opgaveløsninger. På nationalt niveau gælder det psykiatriens 10-årsplan. Og på kommunalt niveau gælder det blandt andet: 8-punktsplanen, Den reviderede rehabiliteringsstrategi, Implements analyse af det specialiserede voksenområde og leverandørstrategien

Fremtidens socialpsykiatri

Forvaltningen har igangsat et arbejde med udviklingen af pejlemærker for fremtidens socialpsykiatri, som udvalget får til behandling i maj. Flere og flere får psykiatriske diagnoser, og mange er i alvorlig mistrivsel. Der er færre sengepladser i behandlingspsykiatrien, og indlæggelsestiden bliver kortere. Økonomien er også presset, samtidig med at borgernes forventninger til de kommunale tilbud stiger.

Dette stiller krav om udvikling af tilbuddene, bedre samarbejde og større tilgængelighed. Der er også udfordringer med at rekruttere kvalificerede fagfolk, da færre søger ind på velfærdsuddannelserne. Konkurrencen om dygtige fagpersoner bliver hårdere.

Psykiatriens 10-årsplan skal udvikle hele psykiatriområdet i de kommende år, med fokus på større kapacitet, særligt udfordrede målgrupper og forskning. Kompetencerne skal styrkes, og tilbuddene og den faglige tilgang i socialpsykiatrien skal udvikles. Selvom alle anbefalingerne endnu ikke er omsat i konkrete tiltag, vil 10-årsplanen påvirke socialpsykiatrien på grund af det tætte samarbejde med den regionale psykiatri. Handleplanens anbefalinger om udvikling af den kommunale socialpsykiatri forventes at få direkte indvirkning på socialpsykiatrien i Odense.