Denne sag handler om at give udvalget en introduktion til lovgivninger på forvaltningens område. 

Alle kommuner arbejder på socialområdet efter Retssikkerhedsloven, der har til formål at sikre borgernes retssikkerhed. Alle kommuner samt staten arbejder også efter Forvaltningsloven, der fastlægger grundlæggende rettigheder for parter i en sag og pligter for myndighederne. 

For Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen gælder derudover tre sektorlovgivninger: 

• Ældreloven 
• Serviceloven
• Sundhedsloven.

Vedlagt som bilag til sagen er en oversigt over de mest anvendte paragraffer inden for alle tre lovgivninger. 

Ældreloven - når borgeren er ældre og skal have en helhedsorienteret plejeindsats

Ældreloven trådte i kraft d. 1. juli 2025 og vedrører borgere i folkepensionsalderen. Formålet med Ældreloven er at sikre en mere sammenhængende og værdig ældrepleje. Den lægger vægt på borgernes ønsker, stabilitet i plejen og kvalitet. 

Loven indeholder tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse.
• Tillid til medarbejdere og borgernær ledelse.
• Samarbejde med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber.

Loven indeholder også en række initiativer: 

• Helhedspleje: Samlet, fleksibel hjælp med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. 
• Forebyggelse: Tidlig indsats og rehabilitering.
• Civilsamfund: Samarbejde med pårørende og frivillige.
• Frit valg: Borgeren vælger og kan skifte leverandør af helhedspleje og mad. 
• Plejeoversigt: Et samlet overblik over den hjælp, borgeren får. 
• Kommunens ansvar: Mere faglig frihed og fokus på kvalitet frem for detailstyring. 

Serviceloven - Når en borger har brug for støtte i hverdagen og ikke er nået folkepensionsalderen

Serviceloven dækker det, der handler om at hjælpe borgeren i dagligdagen, fx de ting borgeren ikke selv kan klare pga. nedsat funktionsevne eller sociale udfordringer. 

Loven har tre hovedformål:

• At forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte.
• At tilbyde almene serviceydelser, som fx praktisk hjælp, ledsagelse eller midlertidige tilbud.
• At kompensere for nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Derudover skal hjælpen fremme udvikling, selvhjulpenhed og livskvalitet for den enkelte borger.

Centrale områder i loven: 

• Rådgivning og forebyggelse: Hjælp til voksne med sociale problemer eller risiko herfor.
• Brugerinddragelse: Borgeren inddrages gennem samtaler og handleplaner.
• Hjælp og støtte i hverdagen: Personlig/praktisk hjælp, aflastning, ledsagelse, socialpædagogisk støtte, handicapstøtte, merudgifter og botilbud.
• Kompensationsprincippet: Borgere med varige funktionsnedsættelser kompenseres via hjælpemidler, boligindretning, personlig assistance m.m.
• Tidlig indsats: Forebygge at problemer udvikler sig.

Sundhedsloven - Når opgaven er sundhedsfaglig eller lægefagligt begrundet

Sundhedsloven er den centrale lov, der regulerer hele det danske sundhedsvæsen. Sundhedsloven er den lovgivning, der handler om sygdom, behandling og sygeplejefaglige opgaver. Den beskriver, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og hvilke rettigheder borgeren har som patient. 

Lovens formål er at fremme befolkningens sundhed og sikre forebyggelse, behandling og rehabilitering af sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning.

Derudover fastsætter loven krav til sundhedsvæsenet for at sikre:

• Let og lige adgang.
• Behandling af høj kvalitet.
• Sammenhæng i patientforløb.
• Valgfrihed.
• Let adgang til information.
• Gennemsigtighed.
• Kort ventetid på behandling.

Centrale initiativer i Sundhedsloven: 

• Patientrettigheder: Samtykke, journalindsigt, frit sygehusvalg og hurtig udredning.
• Forebyggelse: Vaccinationer, sundhedspleje, screening og oplysning.
• Behandling: Sygehuse, almen praksis, speciallæger, akutberedskab, tandpleje og rehabilitering.
• Organisering: Regioner driver sygehuse, kommuner forebygger og genoptræner, staten sætter rammer.
• Kvalitet og tilsyn: Krav om patientsikkerhed, kliniske retningslinjer og tilsyn.