Denne sag handler om Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med at styrke børns trivsel, læring og udvikling gennem fællesskaber i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Sagen er på dagsordenen som en del af de temaorienteringer, der indgår i introduktionen til det nye Børn- og Ungeudvalg. Sagen beskriver forvaltningens tilgang og giver eksempler på arbejdet med at skabe gode børneliv. På Børn- og Ungeudvalgsmødet den 3. februar 2026 vil forvaltningens arbejde blive foldet yderligere ud.

Fællesskaber som fundament for trivsel, læring og udvikling

Børn- og Ungeforvaltningens kerneopgave er at sikre, at alle børn trives, lærer og udvikler sig. Det sker i høj grad i fællesskaberne i de lokale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Fællesskaber er fundamentet for et godt børneliv med gode venner, tryghed, leg og læring. Når børn indgår i meningsfulde fællesskaber, får de mulighed for at lære, vokse og opleve, at de er en del af noget større. Det giver børnene vigtig livserfaring og livsduelighed – både i barndommen og senere hen som voksne. Ambitionen er, at alle børn har lige muligheder for at deltage i lokale dagtilbud, skole og fritidstilbud, så ingen står udenfor fællesskabet.

Fokus på kvalitet i vores tilbud

Forvaltningen arbejder kontinuerligt med at skabe kvalitet i alle tilbud, så de understøtter det gode børneliv. Der lægges vægt på tidlig indsats og forebyggelse gennem et tæt samarbejde mellem alle fagprofessionelle omkring børnene. Der arbejdes for, at alle børn og familier får hjælp, før små udfordringer vokser sig store.

Kvalitetsarbejdet i dagtilbud, skoler og fritidstilbud handler om et langt, vedvarende arbejde med strukturelle, organisatoriske og pædagogiske ændringer, der skal sikre mulighed for, at alle børn og unge kan være en del af fællesskabet. Opgaven løftes i fællesskab af hele forvaltningen – uanset om man er pædagog i dagtilbud, lærer i skolen, rådgiver i Børn- og Familieafdelingen, psykolog, tandklinikassistent, leder eller medarbejder med administrative og understøttende opgaver.

Dette fælles ansvar for kvalitet forudsætter tydelige rammer og en klar retning i den daglige praksis. Ledelsen har derfor et særligt ansvar for at skabe de nødvendige betingelser i hverdagen, så der er plads til børns forskellighed i de lokale fællesskaber. Samtidig skal ledelsen sikre, at budskaber og retning bliver oversat og giver mening hele vejen gennem ledelseskæden. Børn mødes med høje, positive forventninger og et blik for deres udvikling. Når noget er svært for et barn, er det de voksnes ansvar at finde vejen frem. Børns adfærd forstås som kommunikation – en invitation til at justere rammerne, så barnet kan lykkes.

Forskellige greb til at sikre kvalitet

Forvaltningen anvender en række forskellige greb til at sikre kvalitet i de mange tilbud, så alle børn trives, lære og udvikle sig i fællesskaber. Der er fokus på, at både ledere og medarbejdere har de nødvendige kompetencer, værktøjer og metoder til aktivt at bidrage til løsninger, der balancerer barnets individuelle behov med hensynet til fællesskabet. Samtidig skal indsatserne understøtte læring og sikre gode resultater.

Indsatserne omfatter blandt andet et vedvarende fokus på tidlig indsats, sprog og dannelse samt løbende tilpasninger af organiseringen. Målet er at sikre rammer, der giver ledere og medarbejdere mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder. Hertil kommer strukturelle greb, som eksempelvis tilpasning af økonomitildelingsmodelleden.

Indsatser tæt på børnene

Kvalitet skabes ikke alene gennem organisatoriske og strukturelle tiltag, men i høj grad også i hverdagen tæt på børnene. Forvaltningen har derfor fokus på det daglige pædagogiske arbejde og de handlinger, der folder sig ud i dagtilbuddenes stuer, i klasseværelset og i de mange arenaer, som hver dag danner rammen om børns og familiers fællesskaber.

I dagtilbuddene er pædagogerne løbende opmærksomme på børnenes reaktioner og signaler og tilpasser aktiviteterne, så alle børn har mulighed for at deltage. Ofte er det små justeringer i hverdagen, der gør en afgørende forskel for barnets oplevelse af at høre til i fællesskabet. Det kan for eksempel være at tilføje en tydelig struktur med billeder, anvende kendte materialer, placere sig anderledes i rummet, justere aktiviteten eller organisere mindre og trygge grupper.

I skolen samarbejder lærere og pædagoger om at skabe variation og tilpasse undervisningen, så den imødekommer elevernes forskellighed. Det kan ske gennem praktiske opgaver, gruppearbejde og bevægelse, variation i materialer med tekst, billeder og konkrete genstande samt pauser og visuelle skemaer. På den måde sikres både faglige og sociale deltagelsesmuligheder – i undervisningen såvel som i fællesskabet i frikvartererne.

Det samarbejdende støttesystem har en central rolle, når der er behov for ekstra støtte i hverdagen. Fagpersoner som psykologer, talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt andre fagligheder arbejder tæt sammen med lærere og pædagoger i klassen og på stuen. Støtten er praksisnær og handler om at finde konkrete løsninger. Det kan være sparring om, hvordan undervisningen tilrettelægges, forslag til små justeringer i aktiviteter eller idéer til strukturer, der skaber ro og overskuelighed for barnet. Denne tætte tilstedeværelse sikrer, at indsatsen er målrettet og understøtter fællesskabet – for alle børn har ret til at være med.

Børn- og Ungeudvalgsmøde den 3. februar

På mødet den 3. februar 2026 præsenteres udvalget for forvaltningens tanker om fællesskaber som fundament for det gode børneliv. Derudover får udvalget eksempler på arbejdet med kvalitet og det tværgående samarbejde.