En honoreringsmodel på familieplejeområdet angiver, hvordan plejefamilier bliver aflønnet for at have et barn eller en ung i pleje. Aflønningen sker i vederlag og afhænger af karakteren af den konkrete anbringelsessag. 

Den nuværende honoreringsmodel i Randers Kommune blev godkendt af byrådet som en del af handlingsplanen for økonomisk stabilisering af familieområdet d. 22. juni 2015. Honoreringsmodellen består af 4 niveauer samt et skattefrit månedligt omkostningsbeløb på henholdsvis 6.783 kr. for 0-9-årige og 7.270 kr. for 10-23-årige (2026-satser).

Denne honoreringsmodel er ikke længere tidssvarende. Sager om anbringelse i familiepleje er blevet mere komplekse, end de tidligere har været. Der er derfor uoverensstemmelse mellem honoreringsmodellens niveauer for vederlag og de opgaver, der skal varetages af plejefamilier. Det kommer særligt til udtryk på 3 punkter: 

1) Niveau 1 anvendes ikke længere i praksis. Der har siden 2020 ikke været nye anbringelser i plejefamilier på dette niveau.

2) Afstanden mellem niveau 3 (7 vederlag) og 4 (10 vederlag) er for stor. Det medvirker til, at der i dag gives vederlag efter niveau 4 i sager, hvor det passende antal vederlag ville være et sted midt i mellem niveau 3 og 4, så der blev givet 8 eller 9 vederlag.

3) Der mangler niveauer over vederlag 10 til særlige sager, der er meget komplekse. 

Forvaltningen foreslår at lave en ny og mere tidssvarende honoreringsmodel på familieplejeområdet. Anbringelse i familiepleje kan fremover placeres på følgende honoreringsniveauer: 

Der henvises til bilag 1 for beskrivelse af barnets støttebehov og krav til plejefamilien til hvert niveau. 

Den nye honoreringsmodel skal, udover at sikre en mere tidssvarende ramme for samarbejdet med kommunens plejefamilier, også understøtte at honoreringen bedre afspejler opgavens reelle indhold og kompleksitet. Den nye honoreringsmodel vil desuden øge transparensen, fordi den vil skabe tydeligere forventningsafstemning og større forudsigelighed for plejefamilierne.

Den enkelte kommune har ansvaret for at fastsætte og godkende vederlaget til plejefamilier, og taksterne baseres på nationale rammer for bl.a. kost og logi. Kompetencen ligger hos kommunens ledelse for at sikre ensartethed og gennemsigtighed for plejefamilierne. Men selve processen med at indplacere i takstmodellen involverer sagsbehandleren, der vurderer barnets behov og plejefamiliens ressourcer ud fra en faglig vurdering i forhold til den konkrete situation.