Administrationen oplever i stigende grad, at lokalplanprocesser bliver påvirket på grund af hensynet til strengt beskyttede arter, særligt flagermus. Der er ikke tale om ny lovgivning, men en praksisændring baseret på EU-domstolens fortolkning samt nyere afgørelser fra klagenævn, hvilket har skærpet kravene til kommunerne. Dette påvirker flere af kommunens tilladelser og planer og har betydning for tidsplaner samt administrationens ressourcer.

Beskrivelse af praksis

Kommunen er forpligtet til at beskytte en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttet efter EU’s habitatdirektivs bilag IV. Det betyder, at deres yngle- og rasteområder (områder hvor dyrene hviler, opholder sig eller søger ly) ikke må ødelægges eller forringes, og at arterne ikke må forstyrres eller dræbes. Dette gælder blandt andet en række padder, herunder spidssnudet frø og stor salamander samt danske flagermusarter. Beskyttelsen gælder alle steder, hvor arterne findes, uanset om områderne er by-, land- eller naturområder.

Kommunen kan derfor ikke vedtage en lokalplan, give nedrivnings- eller byggetilladelser, meddele miljøgodkendelser mv., hvis dette kan påvirke strengt beskyttede arter, medmindre der gennemføres afværgeforanstaltninger. En lokalplan er omfattet af miljøvurderingspligt, hvis det vurderes, at den vil medføre en væsentlig indvirkning på strengt beskyttede arter. Dette vil langt oftere være tilfældet, da specielt flagermus er meget udbredte.

Klagenævnenes afgørelser

Der er i de senere år sket en markant skærpelse af den nationale praksis for beskyttelse af strengt beskyttede arter, særligt flagermus, som følge af flere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Nævnene har i en række sager ophævet eller ændret kommunale planer og tilladelser, når dokumentationen for flagermus ikke har været tilstrækkelig, eller når arternes økologiske funktionalitet ikke har været tilstrækkeligt vurderet. Det betyder, at det er nødvendigt at foretage mere omfattende artsundersøgelser allerede i planprocessen.

Flagermus

Høje-Taastrup Kommune gennemførte i 2024 en overordnet flagermusundersøgelse for at få viden om, hvilke arter, der findes i kommunen. Her blev der registreret mindst ni arter af flagermus. Nogle arter yngler og raster i bygninger, andre i træer og flere i begge. Derfor kan flagermus forekomme i både byområder, landsbyer, det åbne land og i naturområder. Hvis et projekt på nogen måde kan påvirke flagermus, skal det undersøges nærmere af fagfolk. Påvirkningen kan f.eks. være nedrivning eller ombygning af bygninger, fældning af træer, opsætning af belysning og renovering af facader.

Undersøgelserne foregår i to trin: Først en levestedsundersøgelse, som kan udføres hele året. Her undersøges om der er bygninger, træer og andre steder, som flagermus vil kunne anvende som levested. Hvis dette er tilfældet, efterfølges den af lytteundersøgelser, som kun kan udføres i flagermusenes aktive sæson, hvilket typisk løber fra forår til sensommer. På baggrund af undersøgelserne skal der foretages en vurdering af, om der er behov for afværgetiltag for at opretholde den økologiske funktionalitet for flagermus i området.

Afværgeforanstaltninger kan bl.a. omfatte tilpasning af tidspunktet for nedrivning eller fældning, bevaring af eksisterende beplantning, veteranisering af træer, opsætning af flagermuskasser eller indretning af nye bygninger, så de kan fungere som alternative levesteder. Der kan desuden være behov for at begrænse lys- og støjpåvirkning for at sikre fortsat spredning og funktionalitet i området. Afværgeforanstaltningerne skal bidrage til, at arternes levesteder opretholdes, selv hvis de påvirkes af et projekt.

Disse forhold kan have betydning for tidsplaner i både planer og projekter, da lytteundersøgelser kun kan udføres på bestemte tidspunkter af året, og der kan være begrænsninger for, hvornår træfældning og nedrivning må finde sted.

Padder

Høje-Taastrup Kommune gennemførte i hhv. 2011 og 2019 en paddeundersøgelse i alle vandhuller eller søer over 100 m² - i alt ca. 450 lokaliteter. Padderne yngler i søer/vandhuller og har deres rasteområder i nærheden, dog op til ca. 1 km fra ynglestedet. Kommunen har med undersøgelserne haft et godt grundlag for at lave vurderinger for de strengt beskyttede padder i forbindelse med lokalplaner mv., og det har begrænset antallet af sager, hvor der har været behov for yderligere undersøgelser. Der er behov for at gentage paddeundersøgelsen i kommunen, for at data fortsat kan anvendes til habitat-vurderinger.

I forbindelse med nogle lokalplaner, tilladelser mv. vil der skulle gennemføres supplerende padde-undersøgelser for at kunne lave den endelige vurdering af, om der er behov for afværgetiltag for at opretholde den økologiske funktionalitet for de strengt beskyttede padder.

Lokalplaner

Lokalplanprocesser kan som ovenfor beskrevet blive påvirket i forskellig grad af de nødvendige vurderinger af strengt beskyttede arter.

Som eksempel kan nævnes lokalplanen for Hovedgaden 488-490 i Hedehusene, hvor projektet kræver nedrivning af flere bygninger. I bygningerne er der mange åbninger mv., hvor flagermus kan komme ind. Der er behov for yderligere undersøgelser, herunder formodentlig lytte­under­søgelser, der kun kan gennemføres på bestemte tidspunkter i sommerhalvåret. Først når resultatet af undersøgelserne foreligger, kan der laves en vurdering ift. flagermus og tages stilling til behovet for afværgeforanstaltninger. Det betyder, at lokalplanprocessen bliver forlænget, og at der muligvis skal udarbejdes miljøvurdering.

I forbindelse med lokalplanen for Blåkildecentret har grundige flagermusundersøgelser medført, at der er fremsendt et ændret projekt, der ikke påvirker et træ, hvor der er konstateret rastende flagermus. På den måde bevares rastestedet, og der skal ikke udarbejdes en miljøvurdering.

Ved planlægningen for DBU´s Campus er der blevet gennemført grundige undersøgelser for både flagermus og padder. Undersøgelserne har vist behov for nødvendige hensyn og afværgeforan­stalt­ninger for især de strengt beskyttede padder og i mindre grad for flagermus. Der skal udarbejdes både en miljøvurdering af lokalplanen og en miljøkonsekvens­vurdering af selve projektet.

I andre tilfælde vil kommunen på baggrund af den eksisterende viden om arterne, de lokale forhold indenfor lokalplanområdet samt projektets karakter og omfang kunne vurdere, at der ikke er en påvirkning af strengt beskyttede arter, og at der vil ikke være behov for supplerende undersøgelser. I disse tilfælde vil lokalplanprocessen ikke blive forlænget.

Lovgivning

Reglerne om strengt beskyttede arter er hjemlet i EU's habitatdirektivs bilag IV og findes implementeret flere steder i den danske lovgivning, hvilket gør området komplekst. Reglerne er tæt sammenvævede på tværs af blandt andet planloven, habitatbekendtgørelsen, naturbeskyttelses­loven og klagenævnspraksis. I plansager gælder særlige krav efter planhabitatbekendtgørelsen, som kommunen skal efterleve ved udarbejdelse af lokalplaner.

Samtidig ændres fortolkningen løbende gennem afgørelser og EU-retlige krav, hvilket betyder, at administrationen kontinuerligt skal navigere i et dynamisk og kompliceret regelsæt. Dette stiller høje krav til rettidig opdatering af arbejdsgange.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at hensynet til strengt beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt, når en lokalplan udarbejdes. Det gør det muligt at foretage en samlet vurdering af, hvilken påvirkning realiseringen af en plan vil medføre, ligesom planen vil kunne tilpasses, så hensynet til arterne tilgodeses mest muligt f.eks. ved bevaring af eksisterende træer, som er vurderet egnede som yngle- og rasteområder for flagermus.

Derfor er der udarbejdet et notat om flagermusundersøgelser, som bliver udleveret til bygherre tidligt i processen, så nødvendige undersøgelser kan iværksættes i rette tid, og projekternes tidsplan bliver påvirket mindst muligt. Notatet er vedhæftet sagen, og administrationen vil udarbejde et lignende notat om padder.

Administrationen forventer, at flere lokalplaner bliver omfattet af krav om miljøvurderingspligt, hvilket er ressourcekrævende og forlænger lokalplansprocesserne. Som nævnt påvirker den ændrede praksis flere af kommunens afgørelser og ikke kun lokalplanprocesser.

Det videre forløb

Administrationen arbejder på at skabe en mere systematisk tilgang til håndteringen af strengt beskyttede arter i både planer og tilladelser. Der foretages løbende prioriteringer af, hvornår der er behov for mere omfattende undersøgelser.

Fremover vil administrationen fortsat følge udviklingen i praksis og justere arbejdsgangene, så der fortsat sikres et fagligt forsvarligt niveau, der både understøtter naturbeskyttelsen og en effektiv behandling af de berørte sager.