Udmøntningen af trivselspakken sker inden for rammerne af Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik og kommunens ambition om at skabe attraktive og stærke folkeskoler.

Formålet med indsatsen er at styrke trivslen på skoleområdet ved at styrke et inkluderende og udviklende læringsmiljø, der fremmer livsmod, læringslyst og optimale betingelser for aktiv deltagelse i skolens fællesskaber. Trivsel forstås i denne sammenhæng som et samspil mellem social, personlig og faglig trivsel, der tilsammen er afgørende for børns tilknytning til fællesskabet og deres fremtidige muligheder. Et stærkt almenmiljø, der understøtter deltagelsesmuligheder for flere børn og unge, er samtidig en forudsætning for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe et solidt afsæt for deres videre livsbaner.

Udmøntningen sker vidensbaseret, strategisk og sammenhængende med afsæt i kommunens eksisterende viden og analyser om trivsel, inklusion og skolefravær, herunder anbefalinger fra Implement-analyserne fra 2025, samt inden for de politisk fastsatte mål og prioriteringer på børne- og ungeområdet. Trivselspakken indgår som et integreret element i kommunens samlede arbejde med trivsel på børne- og ungeområdet og understøtter et tæt samspil med dagtilbud, fritidsliv og civilsamfund.

Organisering og lokal handlefrihed

Inden for den fælles ramme gives skolerne et lokalt råderum til at tilrettelægge indsatser, der matcher den enkelte skoles trivselsudfordringer, elevgrundlag og eksisterende praksis. Hver skole udarbejder en lokal plan for anvendelsen af midlerne med afsæt i skolens data, trivselsundersøgelser, elevsammensætning og skolernes faglige vurderinger af, hvor der er størst potentiale for at styrke trivsel og deltagelse.

Den lokale udmøntning kan fx omfatte indsatser såsom kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger, styrket organisering af frikvarterer og pauser med fokus på fællesskaber, indsatser mod digital mobning, øget forældreinddragelse med henblik på at understøtte elevernes læringsparathed, etablering af 2-voksensordninger i udvalgte læringssituationer samt indsatser, der imødekommer talentfulde elevers behov for faglige udfordringer.

Fælles for indsatserne er, at de skal bidrage til en sammenhængende og fællesskabende indsats med henblik på at styrke deltagelse, fællesskaber og læringsmiljøer for alle elever.

Modeller og principper for fordeling af midler

Midlerne fra trivselspakken udmøntes med tilbagevirkende kraft fra januar 2026 som en særskilt pulje til folkeskolerne. Af den samlede ramme på 5 mio. kr. afsættes der ca. 0,5 mio. kr. svarende til 0,5–1 årsværk til pædagogisk og administrativ understøttelse af indsatsen.

Understøttelse skal bidrage til en systematisk og sammenhængende udmøntning af trivselspakken på tværs af skolerne. Funktionen skal sikre vidensdeling og opsamling af data, erfaringer og best practice, understøtte koordinering og opfølgning samt bidrage til, at de lokale indsatser kan udvikles forskelligt og kvalitativt, men med afsæt i samme overordnede dagsorden og faglige retning. Herudover skal funktionen sikre en tæt kobling til kommunens arbejde med et styrket almenområde, herunder sammenhæng til relevante analyser, igangværende indsatser og politiske prioriteringer.

I nedenstående udfoldes tre scenarier med principper for fordeling af midlerne i trivselspakken. 

Scenarie 1: Fordeling med afsæt i elevtal/fordelingsnøgle

Midlerne fordeles forholdsmæssigt mellem kommunens folkeskoler med afsæt i skolernes størrelse via elevgrundlaget. Fordelingsmodellen skal samlet set sikre gennemsigtighed, forudsigelighed og ligelig fordeling, samtidig med at skolerne gives et tydeligt økonomisk grundlag for lokal prioritering inden for den fastlagte ramme.
 

Den forholdsmæssige fordeling fremgår af nedenstående tabel, som fastlægger det årlige økonomiske råderum for den enkelte skole på baggrund af antal elever på de enkelte skoler.

Tabel 1: Fordeling af trivselspakke på skoleområdet ud fra fordelingsnøgle

Bemærkninger:

• Modellen er enkel og justeres årligt ud fra ændringer i elevtal.
• Den opleves som transparent, fordi den følger en kendt og objektiv fordelingsnøgle.

Scenarie 2: Fordeling ud fra socioøkonomi

En analyse fra Cepos om elevtrivsel i folkeskolen viser, at skoler med elever fra stærke socioøkonomiske baggrunde generelt oplever højere trivsel (Trivsel i folkeskolen, 2025). Denne tendens understøttes af en række andre nationale undersøgelser. På den baggrund forelægges et scenarie, hvor midler fordeles med henblik på at styrke trivslen ud fra et socioøkonomisk perspektiv. Formålet er at sikre, at alle elever har lige muligheder for at trives.

Fordelingen af midlerne sker med afsæt i Børne- og Undervisningsministeriets beregning af socioøkonomisk reference. Den socioøkonomiske reference er et beregnet forventet karaktergennemsnit for en skole, baseret på elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx forældres uddannelse, indkomst og herkomst). Den bruges til at vurdere skolens resultater i forhold til, hvad der statistisk kan forventes, og giver dermed et billede af skolens faglige løfteevne uafhængigt af elevsammensætningen. Beregningen foretages som et gennemsnit over tre år.

 Den socioøkonomiske reference kan derfor bruges til at fordele midlerne i trivselspakken efter skolernes forskellige socioøkonomi. Det skal fremhæves, at fordelingen er pr. skole samlet set og ikke pr. elev, da administrationen ikke har adgang til socioøkonomisk data på elevniveau.
 

Da den socioøkonomiske reference beregnes på baggrund af afgangsprøver og standpunktskarakterer, foreligger der ikke en beregnet socioøkonomisk reference for Reerslev Skole, som kun underviser til og med 6. klassetrin. Hertil kommer, at en fordeling alene baseret på skolernes socioøkonomiske profil – uden samtidig hensyntagen til elevtal – ville medføre en uhensigtsmæssig fordeling af midlerne. Reerslev Skole er kommunens mindste skole, og en inddragelse i den samlede socioøkonomiske fordeling uden blik for skolens størrelse ville betyde, at skolen modtager en uforholdsmæssigt stor andel af puljen set i forhold til elevgrundlaget.

Tilsvarende gør særlige forhold sig gældende for kommunens største skole, Læringshuset. Skolen har en svag socioøkonomisk profil, men dens meget høje og fortsat stigende elevtal betyder, at en fordeling udelukkende baseret på socioøkonomi – og ikke elevtal – ville medføre, at Læringshuset modtager færre midler end ved en fordelingsmodel baseret på elevtal. Dette vil ikke være hensigtsmæssigt, når formålet er at tilgodese skoler med et socialt og økonomisk udfordret elevgrundlag i et omfang, der står mål med skolens størrelse.

På den baggrund har administrationen i dette scenarie valgt at undtage både kommunens mindste og største skole fra den socioøkonomiske fordelingsmodel og i stedet fordele midlerne til Reerslev Skole og Læringshuset efter elevtal, jf. scenarie 1. Herved sikres en mere proportional og fagligt hensigtsmæssig fordeling, hvor socioøkonomiske forskelle understøttes uden at skolernes meget forskellige størrelse skævvrider den samlede midelfordeling. Det indebærer en tildeling på henholdsvis 0,148 mio. kr. til Reerslev Skole og 0,867 mio. kr. til Læringshuset i 2026.

I nedenstående tabel 2 fremgår den forventede fordeling for 2026.

Tabel 2: Fordeling af trivselspakke på skoleområdet ud fra skolerne socioøkonomi

* Reerslev Skole og Læringshuset tildeles ud fra elevtal
** Procentsatsen er beregnet på baggrund af et fordelingsgrundlag på 3,485 mio. kr. efter fradrag af midler til Reerslev Skole, Læringshuset og understøttelse af indsatsen.

Bemærkninger:

Fordelingen af midler sker ud fra de enkelte skolers socioøkonomiske forhold og ikke på baggrund af skolernes størrelse, med undtagelse af Reerslev Skole og Læringshuset, hvor der anvendes en elevtalsbaseret fordeling.

Scenariet skal i praksis forstås som en datainformeret model, hvor sociale og økonomiske data anvendes som styringsgrundlag, men hvor der foretages faglige, administrative afvejninger for at sikre proportionalitet og anvendelighed i fordelingen.

Scenarie 3: Fordelingen ud fra en kombination af socioøkonomi og elevtal

Dette scenarie bygger på en kombineret fordelingsmodel, hvor midlerne vægtes ligeligt mellem skolernes elevtal og deres socioøkonomiske profil. Formålet med modellen er at balancere hensynet til skolernes størrelse med rationalet om at styrke trivslen dér, hvor socioøkonomiske udfordringer er størst. Modellen understøtter dermed både lighed og proportionalitet i fordelingen.

For Reerslev Skole og Læringshuset er der – som beskrevet i scenarie 2 – anvendt en fordeling baseret på elevtal. Baggrunden er, at skolernes meget forskellige størrelse, som henholdsvis kommunens mindste og største skole, gør, at en inddragelse i den kombinerede socioøkonomiske fordeling uden særskilt hensyntagen til elevtal ville medføre en uhensigtsmæssig skævvridning i forhold til de øvrige skoler.

I nedenstående tabel fremgår den forventede fordeling for 2026:

Tabel 3: Fordeling ud fra en kombination af elevtal og skolerne socioøkonomi

* Reerslev skole tildeles ud fra elevtal
** Procentsatsen er beregnet på baggrund af et fordelingsgrundlag på 3,485 mio. kr. efter fradrag af midler til Reerslev Skole og understøttelse af indsatsen.

Bemærkninger:

Modellen sikrer en balanceret fordeling, hvor både skolernes størrelse og socioøkonomiske forhold indgår som parametre.

Fordelingen opleves som mere nuanceret end de to øvrige scenarier.

Scenariet bygger på en datainformeret tilgang, hvor både kvantitative data og socioøkonomiske forhold indgår i fordelingsgrundlaget, og hvor der foretages faglige, administrative afvejninger for at sikre en proportional og anvendelig fordeling på tværs af meget forskellige skoler.

Faglige vurderinger og administrationens anbefaling

Uanset om midlerne fordeles efter elevtal, efter socioøkonomi eller ud fra en kombineret model, forventes fordelingsmekanismerne kun at medføre mindre justeringer fra år til år. Modellerne baserer sig på kendte og objektive kriterier, som løbende justeres i takt med ændringer i elevtal eller socioøkonomiske forhold. Dette giver skolerne en høj grad af stabilitet og forudsigelighed i tildelingen og dermed bedre forudsætninger for langsigtet planlægning og forebyggende indsatser. Samtidig skaber de transparente fordelingsnøgler klare økonomiske rammer, som skolerne kan anvende strategisk, fx til mere varige trivselsindsatser frem for kortvarige tiltag.

En fordeling efter elevtal [scenarie 1] giver et stabilt og forudsigeligt økonomisk råderum for alle skoler. Modellen er enkel og gennemskuelig og understøtter lokal planlægning og ejerskab over indsatserne. Selvom elevtal ændrer sig over tid som følge af demografiske bevægelser, er variationerne typisk moderate og kan håndteres gennem løbende justeringer. Fordelingen sikrer, at alle skoler har mulighed for at arbejde med trivsel – både forebyggende og indgribende – og bidrager til et fælles løft af trivslen i kommunen.

En fordeling baseret på socioøkonomisk reference [scenarie 2] understøtter en kompensatorisk tilgang, hvor ressourcer målrettes de skoler, der har de mest udfordrende vilkår. Modellen kan bidrage til større lighed i trivsel, men er samtidig mere kompleks. De socioøkonomiske indikatorer er generelt relativt stabile over tid, men kan ændre sig gradvist i takt med befolkningsudvikling og ændringer i områders sammensætning, hvilket forudsætter periodiske opdateringer af datagrundlaget. Modellen tager samtidig ikke direkte højde for skolernes størrelse, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige fordelingsmæssige udsving mellem meget små og meget store skoler.

En kombineret fordelingsmodel [scenarie 3], hvor midler fordeles ud fra både elevtal og socioøkonomi, balancerer hensynet til skolernes størrelse med hensynet til forskellige forudsætninger for at lykkes med trivselsopgaven. Modellen understøtter dermed både proportionalitet og social udligning og begynder i højere grad at tage højde for skolernes forskellige vilkår. Samtidig fastholdes en høj grad af stabilitet i tildelingen, idet både elevtal og socioøkonomiske forhold ændrer sig gradvist over tid. Modellen er mere nuanceret end en entydig fordelingsnøgle, men vurderes fortsat håndterbar og transparent i sin anvendelse.

Administrationen anbefaler scenarie 3, hvor midler fordeles ud fra en kombination af elevtal og socioøkonomi. Anbefalingen bygger på en samlet faglig vurdering af, at scenariet bedst balancerer hensynet til skolernes størrelse og deres forskellige socioøkonomiske vilkår og dermed skaber de mest hensigtsmæssige rammer for, at alle skoler kan arbejde systematisk, strategisk og langsigtet med trivsel. Scenariet vurderes også at være mest robust i forhold til variationer i skolernes elevgrundlag og forudsætninger over tid.

Evaluering og effektopfølgning

Der gennemføres en evaluering efter det første år af både fordelingen, anvendelsen og effekten af de iværksætte indsatser for midlerne i trivselspakken. Evalueringen afrapporteres til det politiske niveau med følgende proces:
 

Hver skole redegør for anvendelsen af midlerne og en beskrivelse af indsatsernes effekt, som en del af skoleudviklingssamtalerne

Administrationen sammenfatter redegørelserne og forelægger dem for §17, stk. 4-udvalget til drøftelse

Herefter forelægges materialet Institutions- og Skoleudvalget til orientering
 

Opfølgningen skal understøtte løbende læring, videndeling og eventuelle justeringer af indsatsen samt bidrage til et solidt beslutningsgrundlag for den videre politiske og administrative prioritering af trivselsarbejdet.