Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. august 2025.

I nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2025 (forventet forbrug ved årets afslutning) sammenlignet med det korrigerede budget 2025 pr. 31. august.

De afvigelser der beskrives i sagen, er afvigelsen pr. 31. august 2025 ift. det korrigerede budget.

Driftsudgifter:

Tabel 1: Forventet regnskab 2025 – drift:

Som det fremgår af ovenstående, forventes i 2025 en samlet afvigelse vedrørende drift på -10,239 mio. kr.

Afvigelsen dækker over både områder med selvforvaltning, projekter og områder indenfor og henholdsvis udenfor rammestyring. Specifikation fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2: Forventet afvigelse 2025, drift – fordeling:

Supplerende opstilling:

Bemærkninger til afvigelserne:

Det forventede regnskab er baseret på følgende forhold og opdelt på udgiftstyper, da finansieringen er forskellig og områderne er underlagt forskellige styringsmekanismer.

Servicedriftsudgifter: Servicedriftsudgifter er også på SO17 omfattet af den kommunale serviceramme og sanktionslovgivning med kompensation via bloktilskuddet. Det forventede regnskab viser et forventet forbrug, der er 3,241 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på i alt 7,6 mio. kr. vedrørende STU - heraf er 0,4 mio. kr. servicedrift. Merforbruget skyldes en stor tilgang af nye STU elever i 2024 og 2025. Forbruget fordeles på 2 forskellige konti, hvor der på servicedrift er tale om et mindre merforbrug. Det meste af det forventede merforbrug fremgår på aftaleområdet (STU jf. LAB loven).
• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på 4,1 mio. kr. vedrørende forsorgshjem. Trods en faldende belægning i forhold til sidste år, forventes der alligevel et merforbrug på området. Det skyldes blandt andet, at Møltrup Optagelseshjem pr. 1/10-24 blev takstfinansieret, hvorfor gennemsnitsprisen pr. borger er steget.
• Mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,2 mio. kr. på øvrige servicedriftsområder.

Budgetgaranti: Det gælder for udgifter under budgetgarantien, at kommunerne under ét kompenseres krone for krone for udgifterne. Det forventede regnskab viser et forventet forbrug, der er 3,090 mio. kr. lavere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på 42,6 mio. kr. på førtidspension. Hele midtvejsreguleringen af overførselsudgifter på -44,6 mio. kr. er udmøntet på førtidspensionskontiene, hvilket er årsagen til dette merforbrug. Midtvejsreguleringen vedrører alle overførselsudgifter og ikke alene førtidspension, selvom den teknisk er placeret her. I forbindelse med vedtagelse af budgettet blev der desuden lavet en samlet budgetjustering på ca. 10 mio. kr., som er placeret på førtidspension.
• Mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 22,9 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige. Dette skyldes en aktuel forventning om 783 fuldtidspersoner på ydelsen i 2025, hvor der i budgettet var forventet 968 fuldtidspersoner.
• Mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 20,6 mio. kr. på driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, hvilket skyldes tilbageholdenhed som følge af beskæftigelsesreformen samt puljen til dækning af merforbrug på socialområdet, som er placeret under servicedrift.
• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på 12,5 mio. kr. på kontanthjælp m.v. Med kontanthjælpsreformen er det meste af forbruget vedrørende de tidligere SHO ydelser flyttet til denne funktion, hvorfor der er tale om en forskydning af forbruget derfra. Da det oprindelige budget blev vedtaget stod særloven for fordrevne fra Ukraine til at udløbe i 2025. Denne er dog efterfølgende forlænget, hvilket medfører højere forsørgelsesudgifter.
• Mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 14,7 mio. kr. på øvrige budgetgarantiområder.

Aftale (DUT): Kompensationen til kommunerne for udgifter på dette område aftales via økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det forventede regnskab viser et forventet forbrug, der er 10,088 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på 5,5 mio. kr. til sociale formål. Dette merforbrug skyldes STU, som beskrevet i afsnittet under servicedriftsudgifter.
• Merforbrug i forhold til korrigeret budget på 4,6 mio. kr. på øvrige aftaleområder.

Det samlede forventede merforbrug på 10,239 mio. kr. svarer til en afvigelse på -0,56% i forhold til det korrigerede budget.

Antal personer på offentlig forsørgelse

I nedenstående tabel fremgår antallet af offentligt forsørgede opgjort som fuldtidspersoner. Dels som forudsat ved budgetlægning og dels som forudsat i de forventede regnskaber. Tabellen illustrerer desuden den refusionsprocent, som forventes refunderet via refusionsordningen:

Anlægsudgifter:

Anlægsbudgettet på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse omfatter Blå Kors Varmestue og Herberg samt de skæve boliger. Projektet nærmer sig en afslutning, og det forventes, at det endelige anlægsregnskab kan forelægges ultimo 2025. 

Bevillingsmæssige ændringer:

Der ønskes i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. august 2025 foretaget følgende bevillingsmæssige ændringer:

• Som følge af modtaget tilsagn om tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indstilles det, at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 6,953 mio. kr. i årene fra 2025-2027 under Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse, funktion 05.68.90, stednummer 590051/profitcenter 5308020001. Tilskuddet anvendes til Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed: 

• Som følge af en ændret ressourceprioritering i Rusmiddelcentret indstilles det, at der flyttes et driftsbudget på kr. 114.000 i 2025 og kr. 199.000 i 2026 og frem fra Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse, funktion 05.38.45, stednummer 544002/profitcenter 5305030301 til Serviceområde 20 Administration, funktion 06.45.57, stednummer 657004-01/profitcenter 5305030101. Midlerne anvendes til en øget myndighedsindsats på social området.