Beslutning om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Anledning

Hvert år i forbindelse med vedtagelsen af budgettet skal kommunalbestyrelsen vælge, om kommunens indtægtsgrundlag for det kommende år skal baseres på et selvbudgetteret eller statsgaranteret grundlag. Se bilag 3 for en kort opsummering af sagsfremstilling og anbefaling.

Statsgarantien indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter kommunens skattegrundlag og folketal ud fra deres prognoser udarbejdet i foråret. Kommunen er med statsgarantien sikret sine indtægter fra indkomstskat, tilskud og udligning uafhængigt af, hvordan økonomien udvikler sig til næste år.

Selvbudgettering indebærer, at kommunen selv skønner sit skattegrundlag og folketal og budgetlægger efter dette. En selvbudgetterende kommune afregnes a conto på baggrund af det budgetterede men efterreguleres efterfølgende, når den faktiske udvikling kan endeligt opgøres tre år senere. Hvis det gik bedre end ministeriet (med statsgarantien) forventede, får man alt andet lige en gevinst. Hvis det går dårligere, tager man et tab. Selvbudgettering er attraktivt, hvis kommunen vurderer, at prognosen for folketal eller skatteindtægter, der ligger til grund for statsgarantien, er for pessimistisk. Modsat påtager kommunen sig også en risiko, hvis indtægterne viser sig at blive færre end forventet.

Valget kompliceres af, at kommunerne økonomisk set styres samlet. Hvis én kommune får en gevinst, betaler alle kommuner ved en nedjustering af bloktilskuddet. Hvis kommunen omvendt tager et tab, vinder de andre kommuner ved en opjustering af bloktilskuddet. Alle kommuner er omfatter af reguleringer af bloktilskud uafhængigt af, om de har valgt statsgaranti eller selvbudgettering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

At vælge selvbudgettering er derfor mindre risikabel, hvis andre kommuner gør det samme, fordi det samlede tab, som kommunerne kompenseres for over bloktilskuddet, dermed også forøges. Omvendt bliver gevinsten også mindre jo flere kommuner, der selvbudgetterer, da de samlede gevinster også modregnes over bloktilskuddet. Det betyder også, at det ikke er uden risiko at vælge statsgaranti, da kommunerne kollektivt skal betale for eventuelle selvbudgetterende kommuners gevinster.

Folketinget har med en lovændring i juni 2025 ændret på selvbudgetteringsordningen. Før lovændringen blev hvor selvbudgetterende kommuner efterreguleret både på den faktiske udvikling i udskrivningsgrundlag og folketal for kommunen selv og for landet som helhed. Efter lovændringer bliver selvbudgetterende kommuner kun efterreguleret på den faktiske udvikling i kommunen selv, mens udligningen bliver genberegnet ud fra forudsætninger i statsgarantien. Derudover sættes et loft over den samlede gevinst ved efterregulering på 1,5 mia. kr. for de selvbudgetterende kommuner samlet set.

Baggrunden for lovændringen er, at der de seneste to år er sket en markant opjustering af skønnet for indkomstskatter imellem statsgarantien blev offentliggjort og beslutningen om selvbudgettering skulle træffes. Dette har givet udsigt til store rabatter i udligning, fordi de højere skatteindtægter ikke blev modregnet i bloktilskuddet, som bliver fastlagt endeligt med statsgarantien. Dette fik næsten alle kommuner til at selvbudgettere i budget 2024 og 2025, for at undgå store tab, når de selvbudgetterende kommuners indtægter skulle efterreguleres.

Den nye selvbudgetteringsordning bør medføre et mere stabilt system, hvor effekten på bundlinjen ved en ændring i skatteindtægterne vil være mindre end hidtil. Derfor vil det generelt være det forbundet med færre risici at selvbudgettere fremover, og derfor gælder den tidligere tommelfingerregel om, at en gevinst på over 20 mio. kr. bør udløse selvbudgettering, heller ikke længere. Når risici i den nye ordning er bedre afdækket, vil forvaltningen komme med anbefaling til en ny tommelfingerregel.

Til sagen er vedlagt tre bilag. Bilag 1 viser selvbudgetteringsskønnet i detaljer og indeholder en række følsomhedsberegninger, bilag 2 viser en oversigt over tidligere valg mellem statsgaranti og selvbudgettering og bilag 3 indeholder et kort planchesæt om valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at der vælges statsgaranti i budget 2026. Dette skyldes, at skønt folketallet i statsgarantien er fastsat lavt i forhold til vores egen prognose, så betyder forskydninger i befolkningssammensætningen, at kommunen efter udligning vil stå tilbage med en meget beskeden gevinst.

Den nye økonomiske redegørelse for august nedjusterer desuden forventningen til udviklingen i personskatter for landet som helhed. Kommunen skønnes ikke at opleve det samme fald i beskatningsgrundlag ud fra KL’s skatte- og tilskudsmodel. Selvom kommunen heller ikke bliver efterreguleret efter udviklingen på landsplan, så vurderes det alligevel for risikabelt at selvbudgettere. Dette skyldes, at hvis enten folketal eller udskrivningsgrundlag udvikler blot en smule mere negativt end forventet, så kan selvbudgettering meget let ende med at blive et tab for kommunen.

Samtidig må det forventes med økonomisk redegørelse fra august, at det kun vil være et relativt lavt antal af kommuner, der vil have en gevinst ved at selvbudgettere, hvilket betyder, at kommunen sandsynligvis vil skulle finansiere størstedelen af et eventuelt tab alene. Forvaltningen er bekendt med, at kun få kommuner overvejer selvbudgettering. Herunder forventer kommuner som København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk at vælge statsgaranti.

Anbefalingen er uddybet i bilag 1, hvor selvbudgetteringsskønnet er gennemgået i detaljer, og hvor der fremgår en række usikkerhedsberegninger der illustrerer hvor let gevinsten kan ændres til et tab.