Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for den patientrettede forebyggelse efter Sundhedsloven §119 stk. 3. Patientrettet forebyggelse adskiller sig fra borgerrettet forebyggelse efter Sundhedsloven §119 stk. 2 ved at være målrettet borgere med sygdom eller betydelig risiko for sygdom, fx borgere med KOL, hjertesygdom og diabetes. 

Opgaveflytningen giver grundlag for faglig og økonomisk bæredygtighed i forebyggelsestilbuddene til mennesker med kronisk sygdom, og det sikrer bedre incitamenter til tidlige, forebyggende indsatser. Indsatserne kan forbedre egenomsorg og livskvalitet, forebygge forværring og reducere behovet for sygehusindsats for den store gruppe af borgere med kronisk sygdom. Patientrettet forebyggelse har samtidig tæt sammenhæng til sygehus- og praksissektoren. Samtidig spiller nærhed, tilgængelige og samarbejdet mellem sundhedsvæsen og civilsamfund en afgørende rolle for velfungerende patientrettet forebyggelse.

Med lovforslag om opgaveflytning mv., som blev fremsat den 9. oktober 2025, bliver det muligt for kommuner og regioner at indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Således kan kommunerne fortsat varetage hele eller dele af driften af de opgaver, som flytter til regionerne fra 2027.

Hvad er de regionale ønsker i forhold til at indgå en horisontal samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse?

Region Syddanmark ser patientrettet forebyggelse som et område, hvor en horisontal samarbejdsaftale kan give markante forbedringer. Regionen ønsker større ensartethed på tværs af kommunerne og en mere koordineret tilgang til borgere med kroniske sygdomme, der ofte bevæger sig mellem sygehus, almen praksis og kommunale indsatser. Regionen lægger vægt på, at fælles faglige standarder, et mere systematisk henvisningsflow, bedre dataunderstøttelse og tæt samarbejde om kompetenceudvikling vil kunne bidrage til mere stabile og sammenhængende forløb for borgerne – og mindske behovet for indlæggelser. Samtidig giver det også god mening fagligt at fastholde en driftsopgaven forankret i kommunalt regi for at sikre nærhed og tilgængelighed for borgerne til tilbuddene, og at understøtte sammenhængen til den borgerrettede forebyggelse.

Dette er også i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen anbefalinger fra marts 2025, som peger på, at patientrettet og borgerrettet forebyggelse er begrebsmæssigt tæt forbundet og omfatter indholdsmæssigt i vid udstrækning sammenfaldende indsatser som fx nikotinafvænning og forebyggende samtale om alkohol. Derfor er det vigtigt, at forebyggelsestilbuddene sammentænkes på både organisatorisk- og individniveau og kan med fordel sammentænkes på tværs af ansvarsforhold i kommuner og regioner for at skabe synergi samt fagligt og organisatorisk bæredygtige og koordinerede tilbud i borgernes nærområder.

Hvad forventes en aftale at komme til at betyde for Odense Kommune? 

Med en horisontale samarbejdsaftale fastholdes driftsansvaret for patientrettet forebyggelse i kommunen, men myndighedsansvaret vil være hos regionen. For Odense Kommune forventes aftalen at bygge videre på et område, hvor kommunen allerede er godt etableret fagligt, organisatorisk og kapacitetsmæssigt. Kommunens rolle i forhold til at levere de konkrete borgernære indsatser ændres ikke, men aftalen vil introducere en ny fælles styringsramme med regionen og øge fokus på fælles kvalitetsstandarder, dokumentation og monitorering. Samtidig vil samarbejdet med OUH og de øvrige fynske kommuner blive tættere og mere struktureret, hvilket forventes at styrke kontinuiteten i borgernes forløb.
Forvaltningen vil med indgåelsen af en aftale organisere patientrettet forebyggelse i tæt sammenhæng med de borgerrettede forebyggelsesindsatser. Det betyder, at ydelser efter §119, stk. 2 (borgerrettet forebyggelse) og §119, stk. 3 (patientrettet forebyggelse) planlægges samlet, så borgerne oplever én sammenhængende indgang, fælles faglige standarder og fleksible forløb, der kan skifte intensitet efter behov. Målet er højere kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og kortere vej fra generel forebyggelse til målrettet patientstøtte.

Hvad forpligter vi os som kommune til i aftalen?

Kommunen vil grundlæggende skulle løfte de samme opgaver som i dag. Det indebærer fortsat:

• Modtage henvisninger.
• Lave afklarende samtaler.
• Tilbyde forløb (fx motion, mestring, undervisning, træning og livsstilsstøtte).
• Indberette data.
• Deltage i fælles udvikling og monitorering.

Kommunen vil fortsætte med at levere diagnosespecifikke forløb – herunder for hjerte-kar, KOL, type 2-diabetes, lænderyg og kræft – samt livsstilsrettede indsatser om bl.a. nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæring. Dertil kommer dokumentation og indberetning til nationale registre og deltagelse i fælles udviklings- og monitoreringsopgaver på tværs af Fyn.
Med aftalen indføres ligeledes frit valg, så borgere kan modtage patientrettet forebyggelse i en anden fynsk kommune end bopælskommunen, når det fagligt vurderes relevant og kapacitetsmæssigt muligt. Odense Kommune forpligter sig med aftalen til at modtage borgere fra andre fynske kommuner på lige vilkår med "egne" borgere.

Hvad forpligter OUH sig til i aftalen?

Regionen og OUH får med myndighedsansvaret et tydeligere ansvar for de overordnede rammer for området. Det betyder, at regionen skal sikre, at henvisninger sker systematisk og i overensstemmelse med fælles mål, og at kommunerne understøttes med specialistviden, kompetenceudvikling og adgang til dataværktøjer som K-PRO og FSIII. 
Regionen vil også skulle udvikle og vedligeholde fælles faglige standarder, indikatorer og retningslinjer samt føre tilsyn og kvalitetssikring. Endelig ligger det i aftalen, at regionen skal sikre den tilhørende finansiering og følge op på kapacitetsbehovet.

Hvor længe gælder aftalen?

Aftalen forventes at gælde i perioden fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2030, med mulighed for opsigelse fra begge parter med ni måneders varsel. Forvaltningen planlægger en politisk evaluering i 2028, når der er tilstrækkelig erfaring til at vurdere samarbejdets udvikling og eventuelle behov for justeringer.

Er der noget, der bør være en særlig politisk opmærksomhed på?

Forvaltningen vurderer, at aftalen vil være økonomisk bæredygtig i de første år. Der er dog forhold, der med fordel kan følges tæt i de kommende år. Det gælder særligt udviklingen på kræftområdet, hvor stigende henvisninger kan skabe pres på kapaciteten. Derudover kan nye nationale diagnosegrupper og kronikerpakkernes udrulning medføre øgede krav til både kapacitet og faglige kompetencer. Disse forhold forventes løbende behandlet som led i de årlige kapacitetsplaner i Sundhedsråd Fyn, ligesom der forventes at blive opstillet strategiske og politiske mål for området som led i den kommende nærsundhedsplan.
Indførelsen af frit valg på tværs af kommuner og en tættere samtænkning af §119-indsatserne kan øge mobiliteten og efterspørgslen i perioder; dette forventes håndteret i de årlige kapacitetsplaner og via aftalens monitorering og evt. tillægsaftaler.