I april 2025 indgik regeringen aftale med flere partier om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Formålet med reformen er at forenkle og afbureaukratisere indsatsen på beskæftigelsesområdet.

I aftalen er det nævnt, at beskæftigelsesindsatsen i fremtiden skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed, hvor kommunerne selv får en større grad af frihed til at organisere sig efter de lokale forhold. Mængden af regler og særregler bliver væsentligt reduceret, og der skal afholdes færre samtaler med borgere. Samtidig forsvinder flere af sanktionerne for de mest udsatte borgere, og de kan fritages fra indsatser. Sygemeldte, der forventes at have et fravær under 26 uger skal som udgangspunkt ikke længere have samtaler og opfølgninger i kommunen. Hovedelementerne i reformen gennemgås til udvalgsmødet.   

Aftalen indeholder seks centrale initiativer:

1. Forenkling af målgrupper
   Der sker en reduktion i antallet af særregler, og antallet af målgrupper går fra 13 til 5. Fokus er på at understøtte borgeren individuelt, og at det skal være nemmere at lave en sammenhængende indsats.
2. Individuelt tilrettelagt indsats
   Indsatsen skal tage afsæt i den enkelte borgers behov. Dette indebærer færre standardiserede krav og øget brug af faglige vurderinger i planlægningen frem for overholdelse af proceskrav og særregler. Flere borgere fritages fra samtaler og tilbud.
3. Værdigt sanktionssystem i balance
   Sanktioner skal kun bruges, hvor det giver mening og altid efter en socialfaglig vurdering. Særligt for borgere længere fra arbejdsmarkedet skal der være fokus på tillid og støtte frem for sanktioner.
4. Afskaffelse af krav om jobcentre og frihed i organiseringen
   Kravene om, at kommunerne skal samle beskæftigelsesindsatsen i et center (jobcenter) med fælles logo (jobcenterlogo) afskaffes, og kommunerne får frihed til selv at organisere indsatsen på den måde, der giver bedst mening lokalt.
   Der skal stadig være én indgang for virksomheder til kommunens virksomhedsservice og til rekruttering af arbejdskraft.
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
   Der indføres to forsøgsordninger hhv.: frit valg af aktør de første fire måneder af borgerens ledighedsperiode samt udvidelse af a-kassernes ansvar for aktivering.
6. Fra proceskrav til resultatstyring
   Kommunernes indsats skal fremover måles på resultater – fx andel i job eller uddannelse – og ikke på antal samtaler eller opfyldelse af formkrav.

Økonomi
Reformen skal samlet set reducere offentlige udgifter med 2,6 mia. kr. frem mod 2030. Det svarer til besparelser i Randers Kommune på -15,6 mio. kr. i 2026, -39,7 mio. kr. i 2027 og gradvist stigende til -55,4 mio. kr. i 2029, som skal findes på arbejdsmarkedsområdet. Det er proportionalt med Randers Kommunes andel af befolkningen på landsplan på 1,68.
En stor del af besparelserne skal findes på indsatser inden for Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO). ØVO er en samlebetegnelse for en bred vifte af aktiveringstilbud, som ikke kategoriseres som ordinær uddannelse. ØVO dækker typisk over forløb som jobsøgningstræning, individuel hjælp til jobsøgning, mestrings- og afklaringsforløb, forberedelse til job eller uddannelse samt virksomhedsrettede aktiviteter. Omkring 91 pct. af udgifterne knyttet til tilbud til målgrupper på arbejdsmarkedsområdet i Randers går til ØVO. Beskæftigelsesreformen fordrer derfor, at der tages aktiv stilling til udbuddet af indsatser. Det understreger behovet for fortsat at sikre, at de indsatser der tilbydes til de ledige, er blandt de mest (omkostnings)effektive og målrettede – både i forhold til resultater og ressourceanvendelse. Effekt er derfor et kriterium, der særligt gør sig gældende i udmøntningen af reformens intentioner. 

Målgrupper og indsatser
For ledige tættere på arbejdsmarkedet ændrer reformen ikke væsentligt ved eksisterende proceskrav, sanktioner og opfølgning. I stedet lægger reformen op til at fortsætte en aktiv og målrettet indsats med tydelige rådighedskrav, hurtig opfølgning og fokus på jobformidling samt virksomhedsrettede indsatser. Intentionen er dermed at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

For ledige længere væk fra arbejdsmarkedet giver reformen et større lokalpolitisk råderum, idet bl.a. en række proceskrav og sanktioner bortfalder. Det er her, at en stor del af budgetreduktionerne skal findes, og det betyder, at indsatsen i højere grad tilrettelægges individuelt med afsæt i borgerens situation og behov. Her lægges vægt på værdighed, fagligt skøn og fleksibilitet - og færre proceskrav. Reformen nedsætter kravet om antallet af samtaler for ledige længere væk fra arbejdsmarkedet, hvor minimumskravet går fra mindst 4 samtaler de første 6 måneder til mindst 1 samtale. Formålet med forslaget er at give kommunen bedre mulighed for en individuel tilrettelæggelse af den enkelte persons forløb i beskæftigelsesindsatsen, hvor samtalerne placeres ved behov. 
Intentionen i reformen om mindst én samtale med ledige længere væk fra arbejdsmarkedet skal ikke tolkes som, at der kun er økonomi til én samtale, selvom den samlede økonomiske ramme reduceres. Kommunen skal tilrettelægge det antal samtaler, der fagligt vurderes nødvendige for at understøtte den lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet. KL vurderer, at ledige i gennemsnit vil modtage 4,2 samtaler årligt, når reformen er fuld indfaset. 

Blandt sygemeldte kan der skelnes mellem borgere, der er tættere på arbejdsmarkedet og borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. I den nuværende opgørelse baseres denne inddeling dels på borgerens egen forventning til tilbagevenden til arbejde, dels på en vurdering af sygdommens karakter og forløb. Sygemeldte, der forventer at kunne genoptage arbejdet inden for 26 uger, kategoriseres som tættere på arbejdsmarkedet, mens sygemeldte med en forventet tilbagevenden senere end 26 uger placeres i kategorien længere væk.
De ændrede kontakt- og proceskrav for sygemeldte borgere betyder, at sygemeldte fra job som udgangspunkt ikke længere skal møde op til samtaler hos kommunen, hvis sygefraværet forventes at være mindre end 26 uger. Selvom det giver mulighed for at reducere indsatsen, er der et politisk handlerum til at overveje, om en mere systematisk og forebyggende indsats bør fastholdes. Udebliver en tidlig indsats, er der risiko for, at sager udvikler sig i en mere kompleks retning, og at borgeren senere placeres i kategorien "længere væk fra arbejdsmarkedet", hvor tilbagevenden til job bliver mere vanskelig og senere end 26 uger. Det kan derfor føre til en stor målgruppe på sygedagpengeområdet, hvis der ikke igangsættes en tidlig indsats. Samtidig modtager kommunen høj statslig refusion i starten af et forløb, mens udgiften overgår til fuld kommunal finansiering, hvis borgeren ikke vender tilbage til beskæftigelse. Sygedagpengeområdet er derfor et risikoområde i reformen. Fremadrettet bør indsatsstrategien for den fremtidige beskæftigelsesindsats tage højde for, hvordan kommunens ressourcer mest effektivt anvendes i forhold til de lediges afstand til arbejdsmarkedet, de politiske målsætninger og socioøkonomien i Randers Kommune.

Lovgivningens krav til fleksjob og førtidspension ændres ikke, men ressourceforløb afskaffes pr. 1. februar 2026, og rehabiliteringsteamet afskaffes pr. 1. juli 2026. De borgere der er i et eksisterende ressourceforløb, skal modtage relevante tilbud i de 1-3 år, som ressourceforløbet kan vare. 
Det forventes, at de borgere, der tidligere ville være visiteret til ressourceforløb, i størstedelen af tilfældene fortsætter på kontanthjælp. 

Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt team, der skal være sammensat med en repræsentant fra kommunens beskæftigelsesområde og en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Regionens kliniske funktion leverer ydelser til kommunerne i form af sundhedskoordinator i rehabiliteringsteamet samt udredning og vurdering af borgers helbredsforhold og funktionsevne i forhold til arbejde eller uddannelse. Rehabiliteringsteamet skal, når det er relevant for sagen, desuden inddrage andre relevante forvaltningsområder, herunder fra sundheds-, social- eller undervisningsområdet. Teamet skal i dag afgive en indstilling i en sag, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Med afskaffelsen af rehabiliteringsteamet og ressourceforløbs-målgruppen får kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge og organisere den tværfaglige indsats, så den giver bedst mening for den lokale indsats. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager, hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats. 

Betingelserne for at kunne træffe afgørelse om hhv. fleksjob og førtidspension ændres ikke i reformen. Kommunen vil fremover skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, inden der træffes afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. 

Organisering og pejlemærker
En central intention i reformen er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem arbejdsmarked-, social- og sundhedsområdet for borgere med komplekse udfordringer, som kræver en koordineret og helhedsorienteret tilgang. Dette er også et opmærksomhedspunkt i arbejdet med tværgående initiativer og indsatser målrettet borgere med udfordringer ud over ledighed.

Reformen ophæver den nuværende lovfastsatte organisering af arbejdsmarkedsindsatsen og sætter kommunerne fri til selv at definere struktur, ansvar og snitflader. Det betyder, at det landsdækkende krav til jobcenterorganisering bortfalder, og der åbnes for nye modeller, tilpasset lokale behov og ambitioner. Fra 1. februar 2026 vil det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan indsatsen organisatorisk skal forankres, dog med krav om én politisk udvalgsforankring i en overgangsperiode. I den forbindelse vedtog Byrådet den 15. december, at Jobcenter Randers fra 1. februar 2026 har ændret navn til JobRanders. 
Samtidig blev følgende pejlemærker godkendt, som skal danne grundlag for implementeringen af reformen og skabe en politisk og faglig ramme for prioritering af indsatser, samt afspejle både den nationale reformretning og de lokale forhold i Randers:

1. Individuel og inddragende indsats
   Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og motivation. Borgerne skal mødes med tillid og inddragelse, og de får medansvar for eget forløb. Uanset baggrund eller afstand til arbejdsmarkedet skal alle borgere have adgang til kontakt og støtte. Kontakten skal tilpasses individuelt og bero på en faglig vurdering, så ressourcerne bruges dér, hvor behovet er, og hvor der med indsatser hos JobRanders kan opnås gode effekter. Samtidig skal der være særligt fokus på borgere, hvor arbejdsevnen skal afklares. Afklaringen skal ske hurtigst muligt, så borgeren kan komme i ordinært job, fleksjob, uddannelse eller førtidspension. Medarbejderne skal have faglig frihed og ansvar til at tilpasse indsatsen inden for en fælles beskæftigelsesfaglig ramme, der sikrer kvalitet, retning og sammenhæng på tværs. Den faglige frihed skal bruges aktivt til at skabe individuelle, realistiske veje til job eller forsørgelse.
   Randers Kommune vil arbejde for at handle tidligt, når problematikkerne opstår. En tidlig indsats kan være med til at forebygge langvarige sager og styrke vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
   
   
2. Job eller uddannelse først
   Indsatsen skal bygge på klare beskæftigelsesmål med fokus på varig tilknytning til arbejdsmarkedet gennem job eller uddannelse. Job eller uddannelse skal ses som både mål og middel. Udgangspunktet skal være en JobFørst-tilgang, hvor selv få timer på arbejdsmarkedet kan være med til at styrke borgerens trivsel, tilknytning og progression. Der skal dog fortsat være plads til faglige undtagelser, hvor sociale eller forberedende indsatser er nødvendige.  
   
   
3. En koordineret indsats
   Borgerne skal opleve sammenhæng mellem beskæftigelse og andre indsatser. For borgere med komplekse behov skal der udarbejdes én samlet plan på tværs af områder, der sikrer sammenhæng, fælles mål og koordineret støtte. Den helhedsorienterede tilgang skal sikre, at borgeren møder én samlet indsats, der understøtter vejen mod trivsel og selvforsørgelse frem for flere uafhængige systemer. Det indebærer også, at sagsbehandleren har ansvar for at videreformidle ansøgninger og forespørgsler til rette sted, så borgeren ikke selv skal finde vej i systemet. Fokus i 2026 skal være på at styrke sammenhængen mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, herunder ungeområdet.
    
4. Indsatsen baseres på effekt og viden
   Indsatsen i Randers Kommune skal baseres på data og viden om, hvad der virker for forskellige målgrupper. Styringen skal være enkel og tillidsbaseret. Kommunen skal måle på, hvad der virker for hvilke borgere og omsætte den viden til handling. Det kræver datadrevet læring, lokal målstyring og faglig refleksion, så ressourcerne bruges dér, hvor de skaber mest værdi for borgere og virksomheder. Randers Kommune skal desuden være åben for at inddrage eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen, når indsatserne er veldokumenterede og har gode succesrater i andre kommuner. Kommunen skal derudover bruge interne og eksterne investeringsmodeller til at afprøve og finansiere nye metoder, der kan hjælpe flere borgere i job og skabe både sociale og økonomiske gevinster på længere sigt.  
   
   
5. Stærke partnerskaber med virksomheder og civilsamfund
   Et stærkt og professionelt samarbejde med virksomhederne er kernen i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen skal være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner, som hjælper virksomhederne med rekruttering, opkvalificering, fastholdelse og social inklusion for at kunne levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og de lokale jobmuligheder, og fokus skal være på det gode match mellem borger og arbejdsplads – også for de borgere, der har brug for særlige hensyn. 
   Arbejdsmarkedsområdet vil styrke de professionelle partnerskaber og sikre samarbejde på tværs af virksomheder, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Indsatsen skal bygge på en fælles forståelse af, at udfordringer relateret til ledighed løses i fællesskab, og frivilligt arbejde kan være et supplement i indsatsen til at udvikle mennesker langt fra arbejdsmarkedet i retningen af beskæftigelse. Kommunen vil eksempelvis indgå i partnerskaber på ungeområdet med henblik på, at flere unge i Randers Kommune kommer i job eller uddannelse. 

Opgaverne for medarbejdere bliver med beskæftigelsesreformen mere virksomhedsvendt og kræver et stort fokus på samarbejdet med virksomhederne. Beskæftigelsesreformen stiller derfor krav til medarbejdernes beskæftigelsesfaglighed, som bliver central i udviklingen af den nye indsats på arbejdsmarkedsområdet. Som en del af reformen afsættes der derfor også midler til opkvalificering af både medarbejdere og ledere med fokus på kompetenceudvikling og understøttelse af den nye beskæftigelsesopgave. 

Beskæftigelsesreformen kræver beslutningstagen på forskellige kompetenceniveauer: Byrådet sætter f.eks. den overordnede økonomiske ramme og retning i forbindelse med vedtagelse af budgettet, mens kompetencen til at træffe beslutning om tilbudsviften er forankret i social- og arbejdsmarkedsudvalget. 

I løbet af foråret 2026 bliver udvalget præsenteret for flere sager med tilknytning til beskæftigelsesreformen. I april måned præsenteres udvalget for en sag vedrørende helhedsorienterede indsatser, en sag omhandlende den fremadrettede indsats for udsatte målgrupper samt for en sag om den fremtidige organisering efter nedlæggelse af rehabiliteringsteamet. 

Vedhæftet til sagen er den politiske aftale fra april 2025 og en oversigt over, hvornår de forskellige initiativer i beskæftigelsesreformen træder i kraft.