Med overdragelsen af Center for Tandpleje til Børn og Ungeudvalget pr. 1. januar 2026 overtager udvalget et område, der gennemgår en markant omlægning. Med finansloven for 2022 blev det besluttet at udvide den vederlagsfri kommunale Børne- og Ungetandpleje, så ordningen nu omfatter unge op til og med 21 år. Udvidelsen trådte i kraft den 1. juli 2022 og er blevet implementeret gradvist frem til udgangen af 2025. Fra 2026 er den nye målgruppe derfor fuldt indfaset.

Udvidelsen af den vederlagsfri tandpleje til unge til og med 21 år betyder, at Odense har fået omkring 12.000 flere unge i målgruppen, så Tandplejen fra 2026 skal kunne rumme cirka 50.000 børn og unge. Den udvidede målgruppe har medført en række udfordringer, som skaber en strukturel økonomisk ubalance i tandplejen. Derudover har udvidelsen medført at tidligere kendte udfordringer som eksempelvis rekruttering er blevet yderligere forstærket.

I det følgende beskrives de vigtigste udfordringer, som Tandplejen står overfor. En mere detaljeret forklaring findes i bilag 1, hvor de enkelte elementer i sagen og handlemuligheder uddybes yderligere. Formålet med sagen er at give udvalget et samlet overblik over de strukturelle og økonomiske forhold, der udfordrer Tandplejen, og samtidig danne grundlag for den videre politiske drøftelse af en plan for, hvordan Tandplejen kan fremtidssikres, og der kan skabes mulighed for et budget i balance.

• Kapacitetsmangel og ventetider

Tandplejen befinder sig i en længere overgangsperiode, hvor der mangler klinikkapacitet. I dag har Tandplejen 41 klinikrum, selvom behovet ligger på omkring 50, hvis alle børn og unge skal behandles kommunalt. Først når det igangværende besluttede anlægsprojekt er gennemført, vil kapaciteten kunne løftes til 49 klinikrum fordelt på syv lokationer. Forsinkelser i det besluttede anlægsprojekt betyder dog, at ventelisterne til især undersøgelser et stigende og ligger aktuelt på op til 6 måneder. Det udfordrer overholdelsen af de nationale kliniske retningslinjer på området.

For at holde driften kørende har Tandplejen de seneste år været afhængig af midlertidige aftaler med privatpraktiserende tandlæger. Disse aftaler udløber ved udgangen af 2026 og kan ikke forlænges i deres nuværende form uden et EU-udbud. Hvis der ikke findes en længerevarende løsning med faste aftaler med privatpraktiserende tandlæger, risikerer kommunen en merudgift på op mod 14,7 mio. kr. i 2026 og 2027, fordi flere unge i så fald forventes at benytte fritvalgsordningen. Her kan de vælge en privat tandlæge frem for den kommunale, og behandlingerne er markant dyrere – samtidig er kommunen forpligtet til at finansiere dem. Det lægger et yderligere pres på en økonomi, der i forvejen er udfordret af både kapacitetsmangel og målgruppeudvidelse.

• Økonomisk ubalance i grundfinansieringen

De statslige midler til udvidelsen af målgruppen dækker ikke de reelle udgifter. Tandplejen er strukturelt underfinansieret med 3,5–4 mio. kr. årligt, og der forventes desuden et underskud på ca. 4,4 mio. kr. i 2025. Samtidig stiger udgifterne både på grund af målgruppeudvidelsen, fritvalgsordningen og ineffektiv drift som følge af manglende kapacitet.

• Rekruttering

Der er generelt mangel på erfarne tandlæger, som er nødvendige for at supervisere de mange nyuddannede og udenlandske ”evalueringstandlæger”. Den decentrale klinikstruktur gør det vanskeligt at udnytte personalet optimalt, og uden en erfaren tandlæge på hver lokation kan tandplejen ikke ansætte yderligere nyuddannede. Det skaber en organisatorisk sårbarhed, som begrænser både kapacitet og kvalitet.

• Udeblivelser og fritvalg presser driften yderligere

De 18–21-årige står for en uforholdsmæssigt stor andel af udeblivelserne, hvilket koster kliniktid og forværrer presset på kapaciteten. Samtidig vælger flere unge fritvalgsordningen, hvor priserne ofte ligger to til tre gange over kommunalt niveau. Udviklingen udfordrer både økonomien og understreger betydningen af stabile tider og tilstrækkelig kapacitet.

• Entreprenøraftaler under forskelligt økonomisk pres

Tandplejens samarbejder udvikler sig forskelligt. Omsorgstandplejen og Specialtandplejen forventer mindre overskud i 2025, mens Tandreguleringscenter Fyn står med et planlagt underskud på 16,3 mio. kr. i 2025. Der forventes dog balance fra 2028, når ekstraordinære betalinger ophører. Ventelisterne følges tæt.

I bilag 2 fremgår et overblik over organiseringen i Center for Tandplejen.

Et område, der kræver en langsigtet løsning

Samlet set står Tandplejen over for et krydspres af flere forandringer: en markant større målgruppe, et forsinket anlægsprojekt, en økonomisk underfinansiering, rekrutteringsudfordringer og stigende fritvalgsudgifter. På kort sigt handler indsatsen om at sikre drift i en længere overgangsperiode. På længere sigt handler det om at skabe en bæredygtig model for kapacitet, økonomi og organisering. Forvaltningen har bestilt en analyse hos BDO, som belyser både kapacitetsbehov og mulige fremtidssikrede scenarier for en bæredygtig kommunale Børn og Ungetandpleje. Den igangsatte BDO-analyse vil danne et væsentligt grundlag for udarbejdelse af en plan henover 2026 for, hvordan Tandplejen kan fremtidssikres.

På Børn- og Ungeudvalgsmødet vil udvalget få en præsentation af de aktuelle udfordringer på tandplejeområdet, med særlig fokus på de kapacitetsmæssige udfordringer, som Børn- og Ungetandplejen står overfor.