På baggrund af beslutning om helhedsplan for specialundervisning i Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2025, er der igangsat et arbejde med en ny budgettildelingsmodel for folkeskolerne i Stevns Kommune. Tildelingsmodellen er tænkt som et ud af flere midler til at styrke arbejdet med at inkludere flere børn i skolerne i Stevns Kommune. Eksempler på andre tiltag er udarbejdelse af en ny skolepolitik, skabelse af et kompetencecenter, et styrket fokus i og på kompetenceudvikling mv.

Komponent, har bistået med ekspertviden og facilitering af workshops, møde med skolebestyrelser og deltaget på udvalgsmøder i Udvalget for Børn, Unge og Læring. Tids- og procesplan samt udvalgte bilag fra workshops og rådhusmøde er vedlagt som bilag 1-3. 

I september vedtog udvalget seks principper (bilag 4), som skal danne grund for tilblivelsen af en ny tildelingsmodel. Principperne blev forud for vedtagelsen drøftet på workshops med forvaltning og skoler, på mødet med skoleledelser og skolebestyrelser samt på et ekstraordinært udvalgsmøde. 

Principperne udtrykker en række centrale målsætninger, der gælder for det samlede skolevæsen. De danner grundlag og sætter retningen for dét tildelingsmodellen skal kunne. Dernæst bygges modellen op af en række parametre, som kommer til at udgøre de skruer, der kan justeres på for at opnå de ønskede målsætninger.  

Udvalget har senest drøftet, hvilke parametre der indgår i modellen på mødet den 2. december 2025. Udvalget kom med følgende ønsker til januar-mødet: 

• Eksemplificering af, hvilke pædagogiske muligheder der kan ligge i en trappemodel på elevtildelingen som f.eks. to-lærerordning i store klasser. 
• Et klassetildelingsbeløb på ca. 800.000 kr. svarende til dét beløb der blev tildelt før kvalitetsreformen. 
• Præsentation af en fornuftig indfasning, som gør en ny tildelingsmodel mere håndtérbar; herunder et konkret billede af, hvordan økonomien ser ud det første år af indfasningen.  

Derudover ønskede udvalget en ekstra behandling af indkomne høringssvar på mødet i april 2026, inden tildelingsmodellen - jf. tidsplanen - fremlægges til endelig godkendelse i maj 2026 med høringsperiode startende efter februar-mødet 2026.

Med workshop 3, der blev afholdt den 11. december 2025, var formålet med workshoppen at give skolerne - skoleledelser og tillidsrepræsentanter - mulighed for at validere og kvalificere de parametre, der blev drøftet i udvalget 2. december 2025. For at konkretisere de fordelingsmæssige konsekvenser af de specifikke valg af parametre var der til brug for mødet udarbejdet en række beregningseksempler med de omfordelingsmæssige konsekvenser for de tre skoler (bilag med beregningseksempler, der var opdateret med udvalgets input, er vedlagt). Skolerne udtrykte på workshoppen en række bekymringer i relation til såvel valg af specifikke parametre som de fordelingsmæssige konsekvenser, når budgetterne til almen- og specialundervisning tildeles efter nye principper og parametre. Disse fremgår af bilag 5.

På baggrund af workshop 3 anbefaler forvaltningen, at følgende parametre bliver justeret. De anbefalede justeringer forelægges for og behandles i udvalget på det senere møde: 

• Scenarier med 200.000 kr. i egenbetaling er taget ud for at imødekomme skolernes bekymring om udhuling af økonomien. Der er fortsat beregnet med scenarier med 150.000 kr. i egenbetaling for at leve op til princippet om større decentralt ansvar. Det er ikke tale om en fuld decentral model, hvor skolerne bærer hele byrden. Udgifter over 150.000 kr. pr. elev afholdes centralt. 
• Socio-økonomi vil indgå som en supplerende omfordelingsparamenter med en større vægt (tidligere 5 pct).
• Klassetildeling justeret svarende til 1:1:1 + timebank (uddybes). 
• En indfasningsmodel over tre år (uddybes). 

De bekymringer, som skolerne har i forhold til en ny tildelingsmodel, der giver skolerne et større decentralt økonomisk ansvar, er mangefacetterede, hvilket også kom til udtryk for Town Hall-mødet (bilag 3) med deltagelse af skolebestyrelser.

På workshop 3 peger skolelederne blandt andet på, at en decentralisering af det økonomiske ansvar kan bidrage til at skabe utryghed. Dette skal ses i sammenhæng med, at skolelederne i en række henseender har begrænsede handlemuligheder for at skabe rammer for, at flere elever modtager undervisning i almenundervisningen. Det gælder blandt andet fordi, at bygningsmassen i sig selv sætter en række begrænsninger for skolernes mulighed for at skabe en didaktik og pædagogik, der skaber deltagelsesmuligheder for flere elever i almenundervisningen. På baggrund af ovenstående bekymringer vil forvaltningen iværksætte en kapacitetsanalyse, hvor muligheder og begrænsninger, de fysiske rammer skaber, belyses. 

Endelig vil forvaltningen i forbindelse med udvikling af tildelingsmodellen lægge vægt på, at der udarbejdes en indfasningsmodel, der sikrer en længere overgangsperiode. 

På baggrund af drøftelserne på workshoppen 3 og de i denne sag oplistede bekymringer fra skolerne, vil styregruppen foreslå, at processen for forårets politiske drøftelse som minimum forlænges med en måned, således at en ny tildelingsmodel tidligst sendes i høring efter udvalgsmødet i marts 2026. Det vil give mere tid til at gennemføre de analyser og udvikle den indfasningsmodel, som skolerne efterspørger, og til at løse de udfordringer, som skolerne giver udtryk for.