Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for kommunens opgaver på social- og arbejdsmarkedsområdet. Det er et af kommunens store velfærdsområder og omfatter både myndigheds- og udfører opgaver for borgere over 18 år, som har behov for støtte til at komme i job eller uddannelse, eller som lever med fysisk eller psykisk handicap eller social udsathed. Udvalget har samtidig ansvaret for kommunens opgaver med at understøtte det lokale arbejdsmarked med relevant arbejdskraft.

Organisering af området 

Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget betjenes af Center for Social og Arbejdsmarked.

Centret arbejder ud fra kerneopgaven om at understøtte borgerens vej mod større selvstændighed, uddannelse eller beskæftigelse gennem helhedsorienterede indsatser.

Centret er organiseret, så faglige funktioner arbejder tæt sammen på tværs. Formålet er, at borgere oplever én samlet indsats – uanset om deres behov primært er beskæftigelsesrettede eller sociale.

Centret består af otte afdelinger, der hver ledes af en afdelingsleder i samarbejde med centerchefen.

Afdelinger med beskæftigelsesrettet indsats

Disse afdelinger har ansvar for visitation, vejledning, opfølgning og indsatsforløb, der skal bringe borgere tættere på job eller uddannelse:

• Uddannelsessporet
• Jobrehabiliteringssporet
• Jobsporet (inklusiv integrationsindsatsen)

Afdelinger med socialfaglig indsats

Disse afdelinger understøtter borgere med handicap, psykiske lidelser, sociale udfordringer eller behov for støtte i hverdagslivet:

• Myndighed, Handicap og Psykiatri
• Rusmiddelteamet
• Tilbud og Indsatser*

*Tilbud og Indsatser varetager de sociale botilbud, støtteindsatser samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud.

Afdeling for Tilbud og Indsatser består af fem teams:

• Bo- og Støttecenter
• Grønnehaven
• Helhedstilbuddet Siriusparken
• Socialpsykiatri
• Thorshøj-Væksthuset

Hvert team ledes af en teamleder i samarbejde med afdelingslederen.

Ydelser

Ydelser håndterer beregning og udbetaling af økonomiske ydelser og tilskud til borgere og virksomheder. Boligadministration og kontrol af sociale ydelser varetages også af Ydelser.

Sekretariatet

Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet understøtter hele centret med driftsunderstøttelse, faglig udvikling, økonomi, analyser, projektstyring og politisk betjening og sekretariatsunderstøttelse af Rådet for Socialt Udsatte, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Et samlet organisationsdiagram er vedlagt i bilag 1. Bilag 2 indeholder funktionsbeskrivelser fra hver enkelt afdeling og team.

Udvalgets ansvarsområde 

Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af opgaver på kommunens social- og arbejdsmarkedsområde, herunder opgaver vedrørende:

• Det specialiserede voksenområde (handicap og psykiatri)
• Socialpsykiatri
• Socialpædagogisk støtte
• Social udsathed
• Boligindsats for udsatte og hjemløse, herunder midlertidige boligtilbud
• Botilbud for borgere over 18 år (socialpsykiatrisk botilbud, helhedstilbud, botilbudslignende tilbud)
• Beskyttet beskæftigelse
• Aktivitets- og samværstilbud
• Væresteder
• Stof- og alkoholbehandling
• Beskæftigelsesområdet og ydelser knyttet hertil efter gældende lov, herunder den virksomhedsrettede indsats
• Uddannelses- og beskæftigelsesindsats til unge 18-29-årige samt kommunale aktive beskæftigelsestilbud til 15-17-årige (en del af den kommunale ungeindsats)
• Integrationsindsatsen, herunder modtagelse af flygtninge og indvandrere, integration på arbejdsmarkedet og Danskuddannelse
• Udbetaling af ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik
• Førtidspensioner
• Frivilligt socialt arbejde under udvalgets område, herunder midler i henhold til servicelovens § 18

Derudover samarbejder udvalget med brugerbestyrelser, råd og nævn inden for udvalgets område, herunder

• Handicaprådet
• Rådet for Socialt Udsatte
• Integrationsrådet. Integrationsrådet er pt. sat i bero. 

Udvalget modtager afrapportering på tilsyn på tilbud under Serviceloven og Sundhedsloven. Disse tilsyn varetages af Socialtilsyn Øst. Desuden modtager udvalget sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Aktuelle og kommende udviklingsopgaver 

Udvalget står over for en række større udviklingsopgaver i den kommende periode. Disse opgaver er med til at sætte retningen for, hvordan kommunen skal styrke indsatsen over for borgere på beskæftigelses- og socialområdet. Dette afsnit giver et overblik over de vigtigste aktuelle temaer, som udvalget forventes at arbejde med – herunder reformer, opfølgning på politikker og nye indsatser.

• Beskæftigelsesreformen 

Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed – og et tydeligere ansvar – for at tilrettelægge en lokal beskæftigelsesindsats. Reformen bygger på frisættelse, forenkling og værdighed og flytter fokus fra proceskrav til resultater. De nuværende 13 målgrupper bliver samlet til 5.Reformen betyder en gennemgribende forenkling af lovgivningen. Kravet om at have et jobcenter bortfalder, og kommunen får fuld frihed til at organisere indsatsen efter lokale behov. Kommunalbestyrelsen og udvalget har fortsat det fulde ansvar for indsatsen over for borgere og virksomheder – bortset fra de opgaver, der ligger i a-kasserne.

Med større frihed følger et større ansvar. Det betyder, at Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget fremover skal træffe flere og mere selvstændige beslutninger om, hvordan indsatsen tilrettelægges. Ansvarsniveauet bliver dermed højere end det, de hidtidige politiske udvalg har haft.

Beskæftigelsesreformen udmøntes i to faser og i syv forskellige lovforslag.
Første fase indeholder bl.a. et ændringslovforslag, som forventes at træde i kraft hhv. 1. februar og 1. juli 2026.

Anden fase indeholder forslaget til en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (LAB) samt ophævelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. (LOB), som forventes at træde i kraft 1. januar 2027. Anden fase indeholder også et ændringslovforslag med ændringer i sanktions- og sygedagpengesystemet, som ligeledes forventes at træde i kraft 1. januar 2027. 

I bilag 3 er en forklaring af de centrale begreber på beskæftigelsesområdet. Undervejs i notatet beskrives de lovmæssige justeringer der følger med beskæftigelsesreformen.   

• Ungeområdet

Ungeløftet, som blev implementeret i Odsherred Kommune i august 2025, er et nationalt partnerskab, der skal sikre, at flere unge mellem 15 og 29 år får fodfæste i job eller uddannelse. Det bygger på den erkendelse, at alt for mange unge står udenfor arbejdsfællesskabet – ofte med psykiske udfordringer eller komplekse sociale problemer.

Målgruppen i Ungeløftet består af alle ydelsesmodtagere i alderen 18-29 år, unge uden job, uddannelse og ydelse og unge med delvis beskæftigelse op til 18 timer om ugen.

Kommunen har med ungeløftet forpligtet sig til en specialiseret og jobfokuseret indsats, der bygger på IPS- og FSM-metoderne. Begge metoder bygger på, at den unge hurtigt hjælpes ud i et arbejdsfællesskab på vejen mod ordinært job eller uddannelse, samtidig med at der gives tæt, individuel støtte i samarbejde med virksomheden og relevante fagpersoner. For IPS-indsatsen er der samtidig et samarbejde med psykiatrien og/eller socialpsykiatrien.

Med Ungeløftet står Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget over for en opgave med at løfte kommunens samlede indsats over for unge, der står uden job eller uddannelse – herunder unge med psykiske lidelser og komplekse udfordringer.

En central del af udvalgets opgave bliver at sikre rammerne for nye og eksisterende partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, som skal bidrage til opsporing, meningsfulde fællesskaber og konkrete job- og uddannelsesmuligheder for målgruppen. Partnerskabsaftaler er et nationalt krav til Ungeløftet. 

Indsatsen er tæt forbundet med udvalgets ansvar for den kommunale ungeindsats (KUI), som retter sig mod unge under 25 år der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, at udvalget også har et medansvar for at sikre en fælles strategi i kommunens arbejde med unge på tværs af centrene for Børn, Unge og Familier samt Social og Arbejdsmarked. Formålet er at understøtte en stærk tværfaglig organisering og fælles mål, så de unge oplever en sammenhængende indsats – uanset hvilke udfordringer de står med.

• Myndighed på socialområdet – styring og faglig indsats

På socialområdet er det afdelingen for Myndighed, Handicap og Psykiatri, der varetager sagsbehandling og bevillinger efter serviceloven for voksne borgere med handicap, psykiske lidelser og sociale problemer.

Dette er et område, som er under stigende økonomisk pres. Det skyldes bl.a., at udgifterne til krisecentre og forsorgshjem er væsentligt forøget, idet der både er en stigning i antal visiterede borgere og en stigning i takstbetalingen.

Størstedelen af udgifterne på socialområdet er på borgere, der allerede er kendt i kommunen, fordi de enten har haft en foranstaltning i Børn, Unge og Familier, eller har/haft et STU-forløb, eller har modtaget Specialundervisning.

Der arbejdes målrettet for at holde budgettet gennem tæt økonomiopfølgning, en ny prognosemodel, systematisk gennemgang af sager og en styrket faglig styring. Som led heri er der oprettet en social forhandler-stilling, der har fokus på forhandling af priser, kontrakter og vilkår med tilbud, så der sikres bedst mulig kvalitet og økonomi.

Dette arbejde understøttes af KKR Sjælland, som har udarbejdet et fælles strategisk grundlag for udvikling og styring af det specialiserede social- og undervisningsområde i 2025 og 2026. De fælleskommunale initiativer skal understøtte bedre kvalitet, lavere priser og øget kapacitet – særligt på botilbudsområdet. Odsherred Kommune indgår i implementeringsarbejdet sammen med de 16 andre kommuner i KKR Sjælland og vil kunne drage nytte af fælles værktøjer, modeller og løsninger efterhånden som disse udvikles.

Det vil i den kommende periode være et område og en styringsopgave, som vil kræve opmærksomhed for udvalget.

• Kommunens Handicappolitik og Udsattepolitik

Odsherred kommune har en handicappolitik, der blev udarbejdet i 2019 og en udsattepolitik der blev udarbejdet i 2017. Disse er ikke et lovkrav, og Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsudvalget har mulighed for at beslutte, om der skal igangsættes et arbejde med en ny politik for de to områder. 

De to politikker sætter en ramme for kommunens arbejde med at sikre, at borgere med fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser, samt borgere med komplekse sociale problemer kan leve og deltage i et værdigt og ligeværdigt liv.

Dette gøres med fokus på:

• Inklusion og lige muligheder, så alle kan deltage i fællesskaber og lokalsamfund på lige fod.
• Adgang til undervisning, uddannelse og beskæftigelse, med fokus på differentieret støtte og et rummeligt arbejdsmarked.
• Tidlig, helhedsorienteret og tværgående indsats, hvor kommunen, borgeren og pårørende samarbejder om fleksible og langsigtede løsninger.
• Lighed i sundhed og trivsel, understøttet af en forebyggende, habiliterende og rehabiliterende tilgang.
• Tilgængelighed i omgivelserne, så borgere med handicap kan bruge kommunens tilbud og bevæge sig frit i det offentlige rum.
• Styrkelse af inklusion og deltagelse, med fokus på anerkendelse, værdighed, tillid og håb som grundlæggende værdier.

Handicaprådet har på sit møde den 17. september 2025 anbefalet, at kommunen udarbejder en ny handicappolitik i første halvår af 2026.

I den kommende periode vil det være en opgave for udvalget at definere en retning på Socialområdet, herunder indsatsen for borgere med handicap og borgere i social udsathed. I det arbejde kan en mulig tilgang være at udarbejde en samlet strategi for socialområdet, som kan erstatte de to tidligere politikker på handicap- og udsatte området. En samlet retning kan være en fordel, fordi borgere og deres eventuelle familie ofte vil være berørt af mere end en enkelt problematik. F.eks. kan en borger både have en udfordring med en lav indkomst og en dårlig bolig, samtidig med at personen har et handicap.

Den økonomiske styringsopgave

Styringen i Center for Social og Arbejdsmarked hviler på en datadrevet tilgang, hvor der løbende følges op på udviklingen i aktivitetsdata på de forskellige fagområder under centeret. Data anvendes i økonomistyringen men også i ressourceplanlægningen på de enkelte enheder sådan, at der skabes en tæt sammenhæng mellem aktivitet og økonomi. 

Budgettet i Center for Social og Arbejdsmarked styres både gennem rammestyring og aktivitetsbaseret styring.

Områder med rammestyring har en budgetramme, hvor alle aktiviteter i udgangspunktet skal indeholdes. Det gælder bl.a. ydelsesbudgettet under Myndighed, Handicap og Psykiatri, hvor der anvendes en prognosemodel som, sammen med kendt tilgang og afgang af sager, giver et grundlag for budgetlægning og opfølgning. Desuden er de administrative områder - inklusive myndighedssagsbehandling – rammestyret. Dette gælder også Aktivitetshuset i Vig, værestederne, Det opsøgende team i Socialpsykiatrien og Rusmiddelteamet.

Områder med aktivitetsbaseret styring budgetlægges ud fra det forventede aktivitetsniveau. Det gælder egne botilbud, ydelser leveret af Tilbud og Indsatser, forsørgelsesydelser og den aktive beskæftigelsesindsats. Hvert år beregnes nye takster, og aktivitetsniveauet estimeres i forbindelse med budgetlægningen. Ved budgetopfølgningerne vurderes det løbende, om forudsætningerne holder i forhold til den faktiske udvikling.