Resume og sagens baggrund

Der blev i 2022 meddelt en accept af driftsmæssig nødvendig terrænregulering af landbrugsjord ved Vesterbygårdvej 20, 4490 Jerslev. Efter projektets afslutning er det konstateret, at der er tilkørt væsentlig mere jord, end ansøgt. 

Der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Kalundborg Kommune vurderer at den tilførte jord er driftsmæssig nødvendig eller om der er tale om opbevaring af overskudsjord, der forudsætter landzonesagsbehandling.

Såfremt det er nødvendigt med landzonesagsbehandling, skal der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes for en tilladelse eller et afslag.

Sagen skal politisk behandles, da afgørelsen har store konsekvenser for ansøger, naboer og kommunens vejforhold. Endvidere kan den have væsentlig betydning for behandling af terrænreguleringssager på andre ejendomme i kommunen.

Indstillinger

Chefen for Plan, Byg og Miljø indstiller at:

1. De foretagne terrænreguleringer i delområderne 7, 8 og 9 accepteres som nødvendige for landbrugsdriften.
2. Mindre overskridelser af de oprindelige accepter i delområderne 5 og 6 accepteres tilsvarende af hensyn til udjævning af terrænspring og mindre lavninger i delområderne.
3. Der kan meddeles landzonetilladelse til de øvrige overskridelser af accepterne i delområderne 5 og 6 efter endt naboorientering.

Behandling

Teknik- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

SCT Transport ansøgte i 2022 om at kunne terrænregulere vandlidende arealer på marker ved Vesterbygårdvej 20, 4490 Jerslev. SCT vurderede, at det var driftsmæssigt nødvendigt at terrænregulere med op til 0,5 meter. Oversigtskort over arealerne er vedlagt som Bilag 1 og de to ansøgninger er vedlagt som Bilag 2 og Bilag 3. 

Kalundborg Kommune meddelte i 2022 accept til terrænregulering af 8 fugtige arealer med op til 0,5 meter (Bilag 1 og 2). SCT terrænregulerede derefter 5 af disse lavninger.

Efter afslutning af terrænreguleringen har det vist sig, at SCT har terrænreguleret med mere end de 0,5 meter, der oprindeligt var accepteret som driftsmæssigt nødvendigt.

Planlovens regler om terrænregulering af landbrugsarealer.

Generelt gælder det, jf. planloven § 35, at der i landzone ikke må ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Det fremgår af Planklagenævnets orienteringer, at terrænreguleringer med henblik på forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke er en ændring af anvendelsen og derfor ikke kræver landzonetilladelse.

Det fremgår endvidere, at dette især gælder ved udjævning af vandlidende lavninger og visse skråninger, samt at terrænreguleringen skal være nødvendig for den fortsatte drift. Terrænreguleringer der går ud over nødvendigheden for den fortsatte drift kræver derimod landzonetilladelse.

Planklagenævnet har endvidere udtalt, at:

I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen.

Ved kommunens bedømmelse af, om terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, skal kommunen foretage en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i den konkrete ejendoms aktuelle beskaffenhed i henseende til dyrkning af afgrøder. Det er i den samlede bedømmelse sagligt at lægge vægt på den ansøgte mængde af jord, ændringer af aktuelle terrænhøjder og varigheden af jordarbejdet.

Der kan imidlertid ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet.

Planklagenævnet har i en tidligere afgørelse bemærket, at man efter planloven ikke har krav på, ved terrænregulering, at kunne omdanne et ellers ikke dyrkningsegnet areal til at opnå en ydelse, der er væsentligt ud over det, som arealet naturligt kan give, eller for den skyld opnå at kunne dyrke en specifik afgrøde, der ellers ikke ville kunne dyrkes på arealet.

Fornyet ansøgning om accept af terrænregulering som nødvendig forbedring af arealerne.

SCT har terrænreguleret delområderne 5, 6, 7, 8 og 9. I alle områder er der stedvist reguleret til koter der ligger mere end 0,5 meter over det oprindelige terræn. 

I og med at terrænreguleringerne overskrider de oprindelige accepter, har SCT indsendt en "Ansøgning om lovliggørelse af jordforbedring på landbrugsareal tilhørende Vesterbygårdvej 20, 4490 Jerslev". I ansøgningen vurderer SCT, at de terrænreguleringer, der er foretaget, er driftsmæssigt nødvendige. Ansøgningen er vedlagt som Bilag 4.

I ansøgningen oplyser SCT, at de pågældende arealer er regulerede med en gennemsnitlig højde på ca. 0,5-1,7 meter. På enkelte områder er der terrænreguleret med op til 2,25 meter mere end de 0,5 meter, der oprindeligt blev ansøgt om og accepteret. Accepterne af terrænreguleringerne (Bilag 1 og 2) opererer alene med specifikke koter, d.v.s. at en terrænregulering intetsteds må overstige 0,5 meter.

SCT begrunder ansøgningen i terrænets form og nødvendigheden af at undgå terrænspring, der dels vil være en udfordring i markarbejdet og dels vil være en udfordring for dræning af markerne. Endvidere har SCT fremsendt et notat udarbejdet af Agrovi, hvori der redegøres for arealernes dyrkningsegnethed. Det fremgår af notatet, at en forhøjelse af koterne vil være betydende for de afgrøder, der normalt dyrkes på arealet, idet rodzonen forøges og arealet bliver mindre vandlidende.

SCT har endvidere i løbet af sagen redegjort for arbejdets gennemførelse, herunder udfordringer med dybe lag af tørvejord og lignende samt gennemførelse af dræningsarbejder.

Administrationens vurdering af ansøgningen.

Kalundborg Kommunes oprindelige accept af de ønskede terrænreguleringer er alene en konstatering af, at arbejderne ikke kræver en landzonetilladelse. Accepterne kan derfor ikke sidestilles med egentlige tilladelser. Ved efterfølgende gennemgang af det udførte arbejde er kommunen forpligtet til at vurdere, om det faktiske arbejde kan accepteres som nødvendigt for landbrugsdriften.

De angivne 0,5 meter svarer til de angivne koter i det oprindelige projektmateriale og hvad der almindeligvis accepteres af terrænreguleringer, idet større terrænreguleringer normalt vil kræve en nøjere vurdering.

Arealerne i området er generelt kuperede med store og små lavninger og toppe. På vedlagte Bilag 5 er illustreret landskabsformerne, hvor de regulerede delområder ligger. Bilaget viser, at også arealerne syd for delområderne er ret kuperede.

Det er rimeligt, at terrænreguleringer skal tilpasses det omgivende landskab, så der ikke opstår uhensigtsmæssige terrænspring, også selvom det kan betyde, at terrænreguleringerne enkelte steder overstiger 0,5 meter.

Derimod findes det ikke godtgjort, at den generelle hævning af terrænet er begrundet i nødvendig drift. Det anfægtes ikke, at terrænreguleringen i det omfang kan have en betydning for udbytte og muligt afgrødevalg, men jf. Planklagenævnets praksis er dette ikke ubetinget en del af et nødvendigt driftsmæssigt tiltag.

I den oprindelige accept er det anerkendt, at området er vandlidende i en eller anden grad. Dette støttes primært på luftfotos gennem årene, hvor mørke pletter på markerne almindeligvis indikerer dykningsmæssige udfordringer på grund af vand. Det er i det nye materiale antaget, men ikke entydigt godtgjort, at det større jordlag vil have en positiv effekt i forhold til dræning og mindske problemerne med vand. Det er komplekst at afdække og redegøre for hydrologiske forhold og erfaringsmæssigt er der ikke en direkte sammenhæng imellem terrænreguleringer og vandforhold efterfølgende.

Sammenfattende er det administrationens vurdering, at terrænreguleringer, der sikrer harmoniske overgange i landskabet, er driftsmæssige nødvendige.

I delområderne 5 og 6 er der foretaget store terrænreguleringer udover 0,5 meter, hvor det ikke vurderes at være godtgjort, at disse er nødvendige for driften, uagtet de kan have en indflydelse på høstudbyttet. Der er dog enkelte små, men markante, lavninger i delområde 6, hvor en større regulering kan være nødvendig, men den generelle hævning af terrænet i de to delområder vurderes altså at ligge ud over det driftsmæssige nødvendige.

Delområderne 7, 8 og 9 er mindre og terrænreguleringerne her af mindre omfang, hvorfor det er administrationens vurdering, at disse terrænreguleringer er nødvendige for driften.

Det videre forløb.

Hvis kommunen vurderer, at den ekstra terrænregulering, der er foretaget, er driftsmæssig nødvendig, vil den ikke kræve en landzonetilladelse. Hvis terrænreguleringen blot giver et forbedret udbytte, men ikke er driftsmæssig nødvendig, så vil den forudsætte en landzonetilladelse.

I det konkrete tilfælde er det administrationens vurdering, at terrænreguleringerne i områderne 5 og 6, udover mindre tilpasninger, ligger udover det driftsmæssige nødvendige og derfor enten kræver en lovliggørende landzonetilladelse eller at jorden fjernes. At regulere jorden ud på andre arealer, vil også kræve en landzonetilladelse, medmindre det godtgøres, at den regulering er driftsmæssig nødvendig.

For en landzonetilladelse taler en værdispildsbetragtning samt påvirkning af vejforhold og naboer, såfremt den ekstra jord skal graves op og bortkøres.

Imod en landzonetilladelse taler den præcedensvirkning, som afgørelsen kan få for andre ejendomme, hvis der er sket en terrænregulering ud over den accept, som kommunen har meddelt. Planklagenævnet har endvidere udtalt vedr. terrænregulering, at overskudsjord fra anlægsprojekter ikke bør fordeles på landbrugsjord gennem landzonetilladelser.

Administrationens anbefaling.

Det anbefales, at terrænreguleringer i delområderne 7, 8 og 9, samt mindre terrænreguleringer i delområderne 5 og 6 accepteres som driftsmæssige nødvendige.

Det anbefales endvidere, at der kan meddeles landzonetilladelse til de øvrige overskridelser af de oprindelige accepter i områderne 5 og 6. Der lægges i anbefalingen vægt på, at gener for omgivelserne og værdispild ikke står mål med effekten af at fjerne den jord, der kræver landzonetilladelse.

Det vurderes endvidere, at det vil være vanskeligt og ressourcekrævende at genskabe markerne, svarende til de terrænreguleringer der oprindeligt var givet accept af, ligesom det vurderes, at den foretagne terrænregulering ikke er afgørende for oplevelsen af markerne, ikke har medført ødelæggelse af beskyttet natur og ikke vil påvirke afstrømningen af overfladevand i forhold til omgivende ejendomme.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.