Baggrund

Siden den første energistrategi fra 2011 har kommunen arbejdet med energirenoveringer af de kommunale bygninger.

Udvælgelse og prioritering af projekter sker på baggrund af bygningernes energimærker, tilstandsregistreringer og tekniske viden om bygningerne og tager afsæt i Fredensborg Kommunes ”Styringsmodel for lånefinansierede energitiltag”, der er det politisk vedtagne grundlag herfor. Her er forudsætningen at projekterne har en rentabilitet på 1,1 – hvilket betyder at projektet har tjent sig selv hjem indenfor 90 pct. af den forventede levetid af projektet.

Kommunen har både i 2021 og 2022 justeret den energimodel, der bruges til at vurdere, om et energirenoveringsprojekt er rentabelt nok til at kunne gennemføres. Rentabilitetskravet er sænket, og klimaeffekterne medregnes nu også i de økonomiske beregninger i form af en skyggepris på 1500 kr. pr. ton CO2. Med justeringerne af energimodellen har kommunen forberedt sig på, at det vil komme til at koste noget at udlede CO2, når der indenfor de kommende år indføres en CO2-afgift. Den justerede energimodel afspejler også, at kommunen har høstet de lavthængende frugter i forhold til energirenovering, men fortsat ønsker at gennemføre energiprojekter. Se bilag 2 for yderlig beskrivelse af styringsmodel og rentabilitet.

Arbejdet med energioptimering af bygningerne har desuden betydet, at CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed er reduceret betragteligt. Se nedenstående figur.

Forskellen mellem de to søjler skyldes hovedsageligt, at elproduktionen er blevet mindre CO2 udledende i takt med den stigende andel af vedvarende energi i elproduktionen. De grå søjler viser de reelle udledninger, mens de blå søjler viser udledningerne med en fastholdt emissionsfaktor som i 2010. Emissionsfaktoren for elproduktion er faldet fra 0,505 ton/MWh i 2010 til 0,132 ton/MWh i 2023.

Indførelse af EU's energieffektivitetsdirektiv (EED - Energy Efficiency Directive) og bygningsdirektiv (EPBD - Energy Performance of Buildings Directive)

Der foreligger to direktiver på området. De to direktiver er tæt forbundet og indeholder ambitiøse krav til energibesparelser og renovering, især i den offentlige bygningsmasse.

EED trådte i kraft den 11. okt. 2025. I EED er der krav til energirenoveringer i offentligt ejede bygninger. I praksis betyder det, at vi, som kommune, skal udpege 3 pct. af vores bygninger til energirenovering hvert år frem mod 2030. De udpegede bygninger skal senest i 2040 være renoveret op til energimærke B eller højere.

Derudover skal den offentlige sektors samlede energiforbrug reduceres med 1,9 pct. årligt. Det betyder, at forbruget i 2030 skal være 11,4 pct. lavere end i 2024, set i forhold til forbruget i 2022.

Energimærkerne for de kommunale bygninger i Fredensborg kommune fordeler sig arealmæssigt som vist på nedenstående figur.

Stort set alle de energimærker, som har mærket A2020–C er blevet fornyet for nyligt.

Hovedparten af de energimærker, som har mærket D–F er endnu ikke blevet opdateret. De formodes at ligge betydeligt bedre når de nye energimærker bliver indberettet senest i starten af 2026.

EPBD skal sikre, at bygninger bliver mere energieffektive og bidrager til reduktion af drivhusgasser. Danmark arbejder på at implementere de seneste ændringer af direktivet, som blev vedtaget i maj 2024, og har en deadline for nationale regler i maj 2026.

Ifølge danske regler skal energimærket i 2027 minimum være F og i 2030 minimum E. Disse krav er Fredensborg Kommune allerede meget tæt på at opfylde i dag.

Status på energiprojekter 2025

I 2025 har der i alt været 21 projekter på projektlisten med et samlet budget på 26,5 mio. kr. til energiprojekter – se bilag 1.

Jf. beslutning på Plan, Trafik og Klima udvalget 3. februar 2025 sag nr. 17, Godkendelse af udmøntning af 2025 energiprojekter, har der været 6 nye projekter på projektlisten. Derudover er der videreført 15 projekter fra tidligere år – 14 energiprojekter og projektet Lovpligtig energimærkning.

Opfølgning på disse projekter viser:

• 8 projekter er afsluttet.
• 4 projekter er under udførelse og forventes afsluttet primo 2026. Herunder projekterne ”Pulje til rentable energiprojekter, der løbende identificeres i 2025” og ”Lovpligtig Energimærkning”.
• 4 projekt afventer igangsættelse af udsat anlægsprojekt, der er blevet omprioriteret til andre anlægsprojekter.
• 4 projekt afventer fjernvarmeudbygning.
• 1 projekter udgår pga. manglende rentabilitet.

Under projektet ”Pulje til rentable energiprojekter, der løbende identificeres i 2025” er der identificeret 9 projekter:

• 6 projekter er afsluttet i 2025.
• 3 projekter forventes afsluttet i 2026.

Projektet Lovpligtig energimærkning af bygninger foregår i synergi med tilstandsregistrering af bygningerne og forventes færdig primo 2026.

Af gennemførte og igangværende energiprojekter kan bl.a. nævnes:

• Teglgårdsvej 423 A og B har fået nye vinduer og efterisoleret lette facader.
• Kokkedal Skole Øst og Lundely Fritidshjem har fået efterisoleret taget.
• Granbohus på Dyrnæsvej har fået LED belysning.
• Kokkedal Skole Vest har fået optimeret automatik til varme.
• Under puljerne til ”rentable energiprojekter” er der løst 6 projekter:

-         Vilhelmsro Skole har fået udskiftet belysning til LED.

-         Fodboldklubberne på Karsemosegård, Bannebjerggård og Fredensborg Stadion har fået ny LED-banebelysning.

-         Kokkedal Skole Øst har fået efterisoleret et let facadeparti.

Energiprojekterne, der er gennemført som energiinvesteringer i 2025, har en beregnet CO2-besparelse på 50 tons/år og en beregnet renta­bilitet mellem 1,1 og 1,7 (Rentabilitet = Levetid x Besparelse / Investering). Det viser, at der også i 2025 kunne identificeres og gennemføres energiprojekter i kommunens bygninger med en rentabilitet over kravet på 1,0.

Der forventes samlet set anvendt ca. 6,8 mio. kr. til energiinvesteringer i 2025.

Det er en målsætning, at bygningernes klimaskærm og installationer energi­mæssigt opdateres hele vejen rundt, så vidt som rentabilitetskravet tillader det. Langt den overvejende del af energiprojekterne sker i samspil og synergi med andre drift- eller anlægs­projekter i bygningerne, herunder den generelle vedligeholdelse.

Økonomisk status på energiprojekter

På de projekter som er overført fra tidligere år til 2025, er der samlet set blevet faktureret 3,2 mio. kr. før 2025.

Ud fra status på igangsatte, men ikke afsluttede energiprojekter fra 2025, som forventes afsluttet i 2026, overføres der ca. 1,2 mio. kr. til 2026.

For de projekter, der afventer fjernvarme, overføres der ca. 11,4 mio. kr. til 2026 og for de øvrige projekter, der ikke er igangsat eller sat på hold i 2025 overføres der ca. 2,3 mio. kr. til 2026.

For det projekter der udgår og overskud på de afsluttede projekter forventes det, at der samlet kan overføres ca. 1,6 mio. kr., som kan anvendes til nye projekter i 2026.

Ovenstående opsummeret skematisk:

På et kommende Plan, Trafik og Klima udvalgsmøde vil sag vedr. nye projekter for 2026 blive forelagt, når det er klarlagt hvilke anlægsprojekter, der vil kunne udføres i 2026.

Ved budgetrevisionen 30.09.2025 blev budgettet for 2025 reduceret til 7,2 mio. kr. efter der blev overført 1,3 mio. kr. til 2026. Der forventes et endeligt forbruget på ca. 6,8 mio. kr. til energiprojekter i 2025. De resterende 0,4 mio. kr. overføres til 2026 til færdiggørelse af igangværende projekter.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.