Initiativretsforslaget

Anne Ehrenreich har stillet følgende initiativretsforslag:

Det foreslås, at beslutningen om fremtidens kloak som blev truffet af Hørsholm Kommunalbestyrelse den 25. januar 2021 genovervejes, idet beslutningen medfører, at hele kommunen skal separatkloakeres, selvom Krüger-rapporten, som lå til grund for beslutningen kun anbefalede, at 6 områder skulle separatkloakeres, mens fælleskloakken skulle opgraderes i de øvrige 4 områder.

Konkret foreslås, at Hørsholm Kommune i stedet beslutter, at følge Krüger-rapportens anbefalinger og udelukkende separatkloakerer i de seks områder som blev foreslået i rapporten, mens fælleskloakken opgraderes i de øvrige 4 områder.

Herunder følger administrationens bemærkninger.

Principbeslutningen om separatkloakering – baggrund og indhold

Hørsholm Kommunes afløbssystem skal klimatilpasses. Klimaforandringerne gør, at det regner mere i dag, end da afløbssystemet blev anlagt, og denne udvikling forventes at fortsætte. Arbejdet med klimatilpasning af afløbssystemet i Hørsholm blev startet i 2012.

Klimatilpasningen skal sikre, at afløbssystemet også om 100 år kan leve op til målsætningen for, hvor ofte regn- og spildevand må stuve op til terræn (serviceniveauet). Det betyder, at det klimatilpassede afløbssystem skal kunne håndtere en 5 eller 10 års hændelse om 100 år for hhv. separatkloakering og opgradering af fælleskloakken.

Den såkaldte Krügerrapport, som er nærmere beskrevet nedenfor, blev udarbejdet for Novafos i 2020 for at undersøge fire forskellige strategier/principper for klimatilpasning af afløbssystemet i Hørsholm. Krügerrapportens anbefalinger blev sammenfattet i et beslutningsgrundlag (bilag 1). På det grundlag traf kommunalbestyrelsen i 2021 en principbeslutning om fuld separatkloakering.

Separatkloakering har været behandlet politisk 9 gange siden 2021. Først ved valg af afløbsstrategi, dernæst rækkefølgeplan, arealreservationer og spildevandsplan m.m. Derudover er beslutningen blevet prioriteret ved budgettet i 2022-2025 og 2025-2028. Såfremt initiativretsforslaget ikke vedtages, fastholdes kommunalbestyrelsens principbeslutning om separatkloakering samt den gældende spildevandsplan fra 2024 med separatkloakering af etape 1.

Initiativretsforslaget konsekvenser (konsekvenser ved at vælge indstilling 1)

Initiativretsforslaget vil have direkte konsekvenser for klimatilpasning af etape 1, der er planlagt separatkloakeret i gældende spildevandsplan. Næste områder/etape skal politisk behandles inden igangsætning, jf. indstilling 3.

Initiativretsforslaget baserer sig på Krügerrapportens økonomiske beregninger og vil betyde, at oplandet Hørsholm C skal klimatilpasses ved opgradering af fælleskloakken i stedet for ved separatkloakering. En forudsætning for opgradering af fælleskloakken er bl.a., at der etableres et nyt fælles renseanlæg eller at Usserød Renseanlæg opdimensioneres til at kunne tage imod mere vand. Det vurderes ikke realistisk at kunne ske inden for planperioden 2024-2034, og de økonomiske beregninger i Krügerrapporten er derfor ikke retvisende for valg af opgradering af fælleskloakken i Hørsholm C.

Udarbejdelse af nyt beslutningsgrundlag

Vedtagelse af ny afløbsstrategi baseret udelukkende på økonomi (initiativretsforslaget) bør medføre udarbejdelse af et nyt beslutningsgrundlag. Dette skyldes bl.a. prisreguleringer siden 2020 og ændrede rammeforudsætninger herunder robusthedsskabende tiltag i Usserød Å, ændrede forventninger til nyt renseanlæg/renseanlæggets indløb, samt skærpede miljøkrav på baggrund af ny lovgivning og nævnspraksis.

Klimatilpasning af afløbssystemet i etape 1 forsinkes minimum 5 år

Hvis initiativretsforslaget vedtages, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag, som skal miljøvurderes, i offentlig høring og politisk godkendes. Denne process tager erfaringsmæssigt 2-3 år. Novafos’ planlægning af nye projekter i etape 1 forventes ligeledes at tage 2-4 år, alt afhængig af muligheden for at etablere underjordisk forsinkelse i området. Hertil kommer tid til ekspropriationssager.

Initiativretsforslaget vil betyde, at dimensioneringen af bassinerne på Nattergaleengen skal genbesøges, idet det nuværende projekt er baseret på fuld separatkloakering af området. Krügerrapporten forudsætter, at bassinerne på Nattergaleengen er etableret, og at området er vejvandssepareret, hvilket ikke er gældende i dag.

Fortsat overløb med opblandet spildevand til Usserød Å samt områdets søer (Slotssøen, Dronningedammen, Søvang Sø m.fl.) 

De delområder, hvor separatkloakering er dyrest, er ligeledes de områder, hvor recipienten er Usserød Å. Det skyldes, at der skal etableres rensning og forsinkelse af regnvand inden udledning til åen, som er et målsat vandløb i Statens vandområdeplaner. Ved bibeholdelse af fælleskloakken i disse områder, vil åen og områdets søer (Slotssøen, Dronningedammen, Søvang sø m.fl.) fortsat udsættes for påvirkninger med opblandet spildevand, hvilket er skadeligt for den biologiske tilstand.

Oversvømmelser i forbindelse med skybrud vil fortsat ske med opblandet spildevand på terræn og i kældre i de områder, som bibeholder fælleskloakken. Dog vil oversvømmelser statistisk set ske sjældnere ved opgradering af fælleskloakken, da serviceniveauet for separatkloak og fælleskloak er henholdsvis T = 5 år og T = 10 år.

Omkostninger for private 

For borgere og grundejere i Hørsholm Kommune kan det opleves som en ulige fordeling af udgifterne til klimatilpasning af afløbssystemet. I de planlagt separatkloakerede områder vil grundejere blive pålagt udgifterne til omlægning af eget kloaksystem foruden en stigning af spildevandsafgiften som følge af de for Novafos’ øgede udgifter ifm. opgradering af fælleskloakken i andre delområder. Desuden vil borgere i etape 1, der allerede har separatkloakeret som følge af gældende spildevandsplan, have afholdt unødvendige udgifter.

Tab af grønne projekter

Ved opgradering af fælleskloakken mistes muligheden for at bibeholde regnvand i lokalområdet til gavn for de lokale vandområder. Vandet føres i stedet til renseanlægget, og kun opblandet spildevand ledes til de lokale vandområder i forbindelse med overløb. 

Ét væsentligt punkt i Hørsholm Kommunes biodiversitetsstrategi fra 2023 er, at ’Genskabe mere naturlig vandbalance i våd natur’, og her kan projektet på bl.a. Blåengen fremhæves som værende helt i tråd med denne vision. Såfremt der separatkloakeres i Hørsholm C, kan vandet blive ledt til Usserød Å og komme naturen til gavn undervejs. Vandet ledes først igennem et rensebassin og derefter igennem en række oversvømmelsesområder, som vil fremstå tørre/med pytter det meste af tiden. Der opretholdes både skolesti og mulighed for passage igennem området, og der skabes derved et spændende rekreativt område for lokale beboere og besøgende. Løsningen bidrager til øget biodiversitet, fugle-og insektliv og vil bringe området tilbage til dets oprindelige udtryk med åbent vand. 

Projektet kan ikke realiseres, såfremt der ikke separatkloakeres i Hørsholm C.

Manglende robusthed overfor fremtidige ændringer

Indenfor de seneste år er miljølovgivningen strammet op på spildevandsområdet, ligesom klagenævnsafgørelser ligeledes har strammet praksis på området. Ved at satse opgradering af fællessystemet er klimatilpasningen sårbar overfor ny lovgivning samt uforudsete klimaændringer (manglende robusthed). Dette skyldes hovedsageligt, at det er billigere at øge bassinkapaciteten i overfladiske regnvandsbassiner end i underjordiske fællesbassiner. Desuden er det nemmere at forbedring rensning at spildevandet, når regnvand og husspildevand er separeret. Valg af afløbsstrategi har således betydning for robustheden af renseanlæg.

Manglende synergier med skybrudssikring og håndtering af terrænnært grundvand 

Bibeholdelse af fællessystemet udelukker en fremtidig synergi mellem separatkloakering og mulige projekter for 1) skybrudssikring af risikoområder udpeget i klimatilpasningsplanen og 2) mulig implementering af afværgeforanstaltninger for terrænnært grundvand, som Novafos fremadrettet kan håndtere hvor der findes en samfundsøkonomisk interesse. 

Hvorvidt denne type projekter bliver en realitet er i dag usikkert. Hørsholm Kommune ikke på nuværende tidspunkt projekter til skybrudssikring af sårbare områder, og implementering af den nye lovgivning for håndtering af terrænnært grundvand pågår. 

Krügerrapporten

Krügerrapporten blev udarbejdet for Novafos i 2020 og havde til formål at undersøge økonomien bag forskellige strategier/principper for klimatilpasning af Hørsholm Kommunes afløbssystem.

Ifølge Krügerrapporten er separatkloakering den billigste klimatilpasningsløsning i 4 oplande – herunder Rungsted N - og den dyreste løsning i 2 oplande. For de resterende 4 oplande – herunder Hørsholm C - er der ikke signifikant forskel på at separatkloakere eller at opgradere fælleskloakken (forskellen er mindre end 20%, som vurderes at være indenfor analysens usikkerhed). 

Krügerrapportens beregninger er baseret på en del forudsætninger, herunder etablering af et nyt fælles renseanlæg samt etablering af bassiner på Nattergaleengen. Hvis der ikke etableres et nyt fælles renseanlæg, kræver klimatilpasning ved opgradering af fælleskloakken at Usserød Renseanlæg opdimensioneres til at kunne tage imod mere vand, og at der eksproprieres areal til anlæggelse af større underjordiske forsinkelsesbassiner. Inddrager man disse forudsætninger betyder det reelt, at separatkloakering er økonomisk mere fordelagtig, end det fremgår af rapportens hovedanalyse.

Rapportens beregninger bygger ligeledes på et udløbskrav på 1,5 l/s/ha til Usserød Å, som er hydraulisk belastet. Novafos’ nye robusthedsprojekter tillader nu 2 l/s/ha, hvilket reducerer behovet for forsinkelsesbassiner og dermed også gør separatkloakeringen billigere end angivet i Krügerrapporten.

Krügerrapporten konkluderer at: 

”Samtlige strategier vil opfylde serviceniveauet, i form af både funktionskrav til opstuvning til terræn, og overholdelse af miljøkrav. Men metoderne er vidt forskellige. Det endelige valg af afløbsstrategi skal altså foretages på baggrund af hensyntagen til både økonomi, miljø og borgere, og må derfor være en politisk beslutning.”

Den gældende spildevandsplan - klimatilpasning/separatkloakering i etape 1

I 2024 vedtog kommunalbestyrelsen den gældende spildevandsplan. Spildevandsplanen indeholder en rækkefølgeplan for klimatilpasning, hvor de to oplande, der er dyrest at separatkloakere, er lagt i sidste etape (efter 2054). 

Herudover fastlægger spildevandsplanen detaljerede rammer for separatkloakeringen i etape 1, som omfatter Hørsholm C og Rungsted Nord samt 3 såkaldte nålestiksoperationer, herunder bl.a. projektet på Nattergaleengen. 

Hørsholm C har været planlagt separatkloakeret siden tillæg 3 til spildevandsplan 2012-16, som blev vedtaget i slutningen af 2016. Dette skyldes dels, at området blev udpeget som risikoområde i Hørsholm Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014, dels et ønske om forbedring af vandkvalitet i områdets søer: Slotssøen, Dronningedammen, Søvang sø m.m. Separatkloakering er den eneste løsning, som helt fjerner overløb og oversvømmelser med opblandet spildevand til søerne. Krügerrapportens hovedanalyse viser, at separatkloakering er dyrere end opgradering af fælleskloakken. Følsomhedsanalysen viser dog, at ved flere forskellige ændringer i rapportens forudsætninger, kan det lige så godt betale sig at separere som at opgradere fælleskloakken (indenfor 20 % usikkerhedsintervallet). Etablering af regnvandsbassiner på Blåengen er en del af separatkloakeringen af Hørsholm C., og har til formål at rense og forsinke regnvandet inden udledning til Usserød Å. 

Rungsted N har været forberedt til separatkloakering siden 2016 – med frivillig separering af private grunde indtil 2024, hvor separering blev et krav. Krügerrapporten viser, at separatkloakering er den billigste løsning til klimatilpasning af afløbssystemet i Rungsted N.

Projektet på Nattergaleengen har været prioriteret siden 2014 (Risikoområde 7 i Klimatilpasningsplanen), idet det forebygger oversvømmelser med opblandet spildevand i området (specielt omkring Ørnevej) og nedstrøms i kloaksystemet. Området ved Nattergaleengen har været planlagt separatkloakeret siden 2018 - med frivillig separering af private grunde indtil 2024, hvor separering blev et krav. Krügerrapporten forudsætter, at bassinerne på Nattergaleengen allerede er etableret. Etablering af bassiner på Nattergaleengen er således ikke en følge af principbeslutningen om separatkloakering, og området er ikke del af opland Usserød Ø i rækkefølgeplanen.

Klimatilpasning i efterfølgende etaper (Etape 2-4)

Efterfølgende etaper af klimatilpasning af afløbssystemet kræver vedtagelse af en ny spildevandsplan (eller tillæg til gældende spildevandsplan) inden igangsætning. I den forbindelse vil ny viden og teknologi blive undersøgt. Desuden vil Krüger rapportens forudsætninger, herunder status på etablering at et nyt fælles renseanlæg, blive genbesøgt. 

En ny spildevandsplan (eller tillæg dertil) skal miljøvurderes og sendes i 8-ugers offentlig høring. Næste etape af klimatilpasning forventes p.t. igangsat i 2034.