Halsnæs

Udmøntning af budget 2026-29 på skoleområdet

00.30.00-Ø00-39-25 -

Prompt resultater

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Sagens kerne

Med Byrådets vedtagelse af budget 2026-29 er der truffet beslutninger om tilførsel af midler til skoleområdet til henholdsvis to fagpersoner i 0.-2. klasse og til mentorordning fra folkeskole til uddannelse. Begge forslag om tilførsel af midler er først kommet i spil i forbindelse med forhandlingerne om budgettet. I sagen beskrives administrationens anbefaling til udmøntning de to nævnte forslag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender sagen.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Sagsfremstilling

To fagpersoner i 0.-2. klasse
Med budgettet for 2026-29 er der tilført 2,7 mio. kr. årligt pr. skoleår med effekt fra august 2026 til finansiering af to fagpersoner i 0.-2. klasse.
Midlerne tilføres oveni den ressource der politisk i forvejen har været afsat i 0.-2. klasse til:
  • Den almene tildeling til lærere i alle fagundervisningstimer og pædagogisk personale i alle timer til timebanken
  • Pædagoger i indskolingen ca. 5 lektioner pr. klasse om ugen
  • Styrket skolestart med en pædagog i alle timer pr. 0. klasse i 7 måneder
  • Holddeling ca. 2 lektioner pr. klasse om ugen
Den eksisterende og kommende bevilling finansierer samlet, at der er to fagpersoner i alle undervisningstimer i 0.-2. klasse.
Intentionen med ordningen er, at styrke kvaliteten af undervisningen, børnenes trivsel og ikke mindst understøtte, at flere børn kan være en del af almenmiljøet i folkeskolen. Ordningen skal øge muligheder for holddeling og differentieret undervisning, der kan være med til at sikre et konstruktivt læringsmiljø for alle elever i klassen. 
Undervisningen vil fra skoleåret 2026/27 i 0.-2. klasse således primært skulle varetages af en lærer sammen med en pædagogisk personale.
Der er en række forudsætninger, der indgår i beregningsgrundlaget for ordningen, som er væsentlige at være opmærksomme på:
  • På skoleområdet tildeles til pædagogisk personale ud fra en fordeling med 65 % pædagoger og 35 % pædagogmedhjælpere. Det gælder for den eksisterende tildeling såvel som for den nye tildeling.
  • Midlerne til de eksisterende ordninger indgår i finansieringen, således at der fortsat tildeles til to holddelingstimer med lærere pr. klasse om ugen.
  • Midlerne er tildelt med baggrund i, at det pædagogiske personale i ordningen har 1.431 børnetimer om året pr. årsværk. Det betyder, at det pædagogiske personale har et minimum af forberedelsestid til ordningen.
  • Der er udelukkende tildelt timer til pædagogisk personale i fagtimer og timebank. Der er således ikke tildelt ressource til timer til pædagogisk personale i elevpauser.
  • Der tildeles med udgangspunkt i folkeskolelovens minimumstimetal for undervisningen. Det betyder, at hvis skoler har flere undervisningstimer, så vil de ikke kunne dække de ekstra timer med to fagpersoner. Det betyder også, at hvis skoler konverterer timer fra timebanken til to fagpersonstimer, så har skolen et øget råderum til at have flere fagpersoner på skolen.
  • Der tildeles i lighed med de øvrige tildelinger til skolerne også til vikarmidler til ordningen i form af 8 % af lønsummen.
  • Midlerne er udelukkende tildelt til almenområdet. Den øgede tildeling til almenområdet betyder, at forskellen på tildelingen i 0.-2. klasse er mindsket mellem almen og specialtilbuddene.
Administrationen anbefaler, at ordningen indføres med udgangspunkt i, at der er to fagpersoner i alle fagundervisningstimer og timebankstimer. En enkelt skole har planlagt med ekstra fagtimer i indskolingen. Det anbefales, at der ikke er krav om to fagpersoner i de ekstra timer, idet der ikke er afsat finansiering hertil.
Administrationen anbefaler derudover, at skolerne vurderer behovet for vikardækning af to fagpersonsordningen ud fra en samlet prioritering, idet tildelingen ikke indeholder økonomi til det pædagogiske personale i elevpauserne.
En tildeling til pædagogisk personale i elevpauserne vil have en årlig omkostning på ca. 0,7 mio. kr. Når tildelingen ikke indgår, betyder det, at skolerne får en merudgift til dækning af to fagpersoner i alle undervisningstimer, idet der ikke er finansiering til arbejdstiden i de mellemliggende elevpauser (andet end medarbejdernes egen pause). Vikartildelingen til to fagpersonordningen er samtidig også på ca. 0,7 mio. kr. og vil kunne finansiere det pædagogiske personale i elevpauserne. Det vil være ensbetydende, at der ved fravær af pædagogisk personale, som udgangspunkt ikke vikardækkes. Der vil fortsat være vikardækning af lærernes undervisningstimer.
Derudover kan skolerne have en højere andel af pædagoger ansat i stillingerne end de forudsatte 65 % i tildelingen. Det kan betyde, at færre timer kan dækkes af to fagpersonsordningen. Skolerne skal dog stræbe efter, at alle timer i 0.-2. klasse varetages af to fagpersoner.
Mentorordning fra folkeskole til uddannelse
Med budgettet for 2026-29 er der tilført 0,6 mio. kr. årligt pr. skoleår med effekt fra august 2026 til mentorordning fra folkeskole til uddannelse. Hver folkeskole samt 10. klasse får tildelt 100.000 kr. årligt svarende til ca. 270 lærerarbejdstimer pr. skole. 
Intentionen med ordningen er en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse målrettet nogle af de mere sårbare elever. Helt konkret handler det om at etablere en mentorordning, hvor en trygheds- og overgangsmentor tæt knyttet til eleven i forvejen, skal hjælpe med overgangen til den nye ungdomsuddannelse. Formålet er at hjælpe den enkelte unge og samtidig understøtte, at endnu flere får en ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge, der vurderes at være i risikogruppen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan være elever med sociale udfordringer, lavt selvværd, manglende struktur i hjemmet eller fravær af støttende voksenrelationer. 
Det er afgørende, at trygheds- og overgangsmentoren er en person, som allerede har en eksisterende og stærk relation til den unge, opbygget gennem tiden i grundskolen. Det kan fx være: 
  • En lærer, som har haft eleven gennem flere år.
  • En AKT(adfærd, kontakt og trivsel)-lærer, der har arbejdet intensivt med elevens sociale og emotionelle trivsel.
  • En skolepædagog, der har været en fast og stabil voksen i elevens hverdag.
Der skal også være opmærksomhed på, at der kan være elever, der ikke har en stærk relation til en ansat på skolen, hvor der i stedet skal findes eller opbygges en anden relation i overgangen til ungdomsuddannelsen.
Trygheds- og overgangsmentoren følger den unge i den første, kritiske periode efter folkeskolen. Dette sker gennem:
  • Fortsat kontakt og opfølgning i overgangen fra 9./10. klasse til ungdomsuddannelse. 
  • Støttende samtaler og sparring med fokus på trivsel, struktur, motivation og mestring. 
  • Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og eventuelle støttesystemer omkring den unge. 
  • Brobygning mellem miljøer – skabe genkendelighed og kontinuitet mellem grundskole og nye rammer. 
  • Samarbejde med hjemmet 
Trygheds- og overgangsmentoren tilknyttes allerede den unge i slutningen af 7. eller starten af 8. klasse og følger derfra den unge i udslusningsperioden i 9. eller 10. klasse og følger dem ind i ungdomsuddannelsen i den første, kritiske periode (f.eks. 3, 6 eller 12 måneder) - fleksibel forlængelse efter behov. Mentoren kan varetage følgende opgaver:
  • Forberedende brobygningsarbejde i udskolingen – privat/socialt og i samarbejde med UU og fagteam. 
  • Individuel opfølgning på den unge i overgangen og ind i ungdomsuddannelsen. 
  • Løbende kontakt og sparring med den unge om trivsel, tilhørsforhold, fremmøde og motivation. 
  • Koordination med ungdomsuddannelsens kontaktpersoner, herunder mentorordninger, studievejledere og fastholdelsesteam. 
  • Ressourceperson for forældre, hvor relevant – særligt i tilfælde med lavt forældreengagement. 
  • Overlevering og udtrapning, når/ hvis den unge er tilstrækkeligt etableret i ny kontekst.
Administrationen anbefaler, at ordningen evalueres i løbet af 2027.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1100 af 5. september 2025.
Budget 2026-29 for Halsnæs Kommune.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Er du enig eller uenig?

22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Sagens kerne</h3> <span class='ukendt'><div>Med Byrådets vedtagelse af budget 2026-29 er der truffet beslutninger om tilførsel af midler til skoleområdet til henholdsvis to fagpersoner i 0.-2. klasse og til mentorordning fra folkeskole til uddannelse. Begge forslag om tilførsel af midler er først kommet i spil i forbindelse med forhandlingerne om budgettet. I sagen beskrives administrationens anbefaling til udmøntning de to nævnte forslag.</div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div>Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender sagen.</div></span> <h3>Beslutningskompetence</h3> <span><div>Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.</div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div>To fagpersoner i 0.-2. klasse<br>Med budgettet for 2026-29 er der tilført 2,7 mio. kr. årligt pr. skoleår med effekt fra august 2026 til finansiering af to fagpersoner i 0.-2. klasse.</div><div>Midlerne tilføres oveni den ressource der politisk i forvejen har været afsat i 0.-2. klasse til:</div><ul><li>Den almene tildeling til lærere i alle fagundervisningstimer og pædagogisk personale i alle timer til timebanken</li><li>Pædagoger i indskolingen ca. 5 lektioner pr. klasse om ugen</li><li>Styrket skolestart med en pædagog i alle timer pr. 0. klasse i 7 måneder</li><li>Holddeling ca. 2 lektioner pr. klasse om ugen</li></ul><div>Den eksisterende og kommende bevilling finansierer samlet, at der er to fagpersoner i alle undervisningstimer i 0.-2. klasse.</div><div>Intentionen med ordningen er, at styrke kvaliteten af undervisningen, børnenes trivsel og ikke mindst understøtte, at flere børn kan være en del af almenmiljøet i folkeskolen. Ordningen skal øge muligheder for holddeling og differentieret undervisning, der kan være med til at sikre et konstruktivt læringsmiljø for alle elever i klassen. <br>Undervisningen vil fra skoleåret 2026/27 i 0.-2. klasse således primært skulle varetages af en lærer sammen med en pædagogisk personale.</div><div>Der er en række forudsætninger, der indgår i beregningsgrundlaget for ordningen, som er væsentlige at være opmærksomme på:</div><ul><li>På skoleområdet tildeles til pædagogisk personale ud fra en fordeling med 65 % pædagoger og 35 % pædagogmedhjælpere. Det gælder for den eksisterende tildeling såvel som for den nye tildeling.</li><li>Midlerne til de eksisterende ordninger indgår i finansieringen, således at der fortsat tildeles til to holddelingstimer med lærere pr. klasse om ugen.</li><li>Midlerne er tildelt med baggrund i, at det pædagogiske personale i ordningen har 1.431 børnetimer om året pr. årsværk. Det betyder, at det pædagogiske personale har et minimum af forberedelsestid til ordningen.</li><li>Der er udelukkende tildelt timer til pædagogisk personale i fagtimer og timebank. Der er således ikke tildelt ressource til timer til pædagogisk personale i elevpauser.</li><li>Der tildeles med udgangspunkt i folkeskolelovens minimumstimetal for undervisningen. Det betyder, at hvis skoler har flere undervisningstimer, så vil de ikke kunne dække de ekstra timer med to fagpersoner. Det betyder også, at hvis skoler konverterer timer fra timebanken til to fagpersonstimer, så har skolen et øget råderum til at have flere fagpersoner på skolen.</li><li>Der tildeles i lighed med de øvrige tildelinger til skolerne også til vikarmidler til ordningen i form af 8 % af lønsummen.</li><li>Midlerne er udelukkende tildelt til almenområdet. Den øgede tildeling til almenområdet betyder, at forskellen på tildelingen i 0.-2. klasse er mindsket mellem almen og specialtilbuddene.</li></ul><div>Administrationen anbefaler, at ordningen indføres med udgangspunkt i, at der er to fagpersoner i alle fagundervisningstimer og timebankstimer. En enkelt skole har planlagt med ekstra fagtimer i indskolingen. Det anbefales, at der ikke er krav om to fagpersoner i de ekstra timer, idet der ikke er afsat finansiering hertil.</div><div>Administrationen anbefaler derudover, at skolerne vurderer behovet for vikardækning af to fagpersonsordningen ud fra en samlet prioritering, idet tildelingen ikke indeholder økonomi til det pædagogiske personale i elevpauserne.</div><div>En tildeling til pædagogisk personale i elevpauserne vil have en årlig omkostning på ca. 0,7 mio. kr. Når tildelingen ikke indgår, betyder det, at skolerne får en merudgift til dækning af to fagpersoner i alle undervisningstimer, idet der ikke er finansiering til arbejdstiden i de mellemliggende elevpauser (andet end medarbejdernes egen pause). Vikartildelingen til to fagpersonordningen er samtidig også på ca. 0,7 mio. kr. og vil kunne finansiere det pædagogiske personale i elevpauserne. Det vil være ensbetydende, at der ved fravær af pædagogisk personale, som udgangspunkt ikke vikardækkes. Der vil fortsat være vikardækning af lærernes undervisningstimer.</div><div>Derudover kan skolerne have en højere andel af pædagoger ansat i stillingerne end de forudsatte 65 % i tildelingen. Det kan betyde, at færre timer kan dækkes af to fagpersonsordningen. Skolerne skal dog stræbe efter, at alle timer i 0.-2. klasse varetages af to fagpersoner.</div><div>Mentorordning fra folkeskole til uddannelse<br>Med budgettet for 2026-29 er der tilført 0,6 mio. kr. årligt pr. skoleår med effekt fra august 2026 til mentorordning fra folkeskole til uddannelse. Hver folkeskole samt 10. klasse får tildelt 100.000 kr. årligt svarende til ca. 270 lærerarbejdstimer pr. skole. </div><div>Intentionen med ordningen er en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse målrettet nogle af de mere sårbare elever. Helt konkret handler det om at etablere en mentorordning, hvor en trygheds- og overgangsmentor tæt knyttet til eleven i forvejen, skal hjælpe med overgangen til den nye ungdomsuddannelse. Formålet er at hjælpe den enkelte unge og samtidig understøtte, at endnu flere får en ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge, der vurderes at være i risikogruppen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan være elever med sociale udfordringer, lavt selvværd, manglende struktur i hjemmet eller fravær af støttende voksenrelationer. </div><div>Det er afgørende, at trygheds- og overgangsmentoren er en person, som allerede har en eksisterende og stærk relation til den unge, opbygget gennem tiden i grundskolen. Det kan fx være: </div><ul><li>En lærer, som har haft eleven gennem flere år.</li><li>En AKT(adfærd, kontakt og trivsel)-lærer, der har arbejdet intensivt med elevens sociale og emotionelle trivsel.</li><li>En skolepædagog, der har været en fast og stabil voksen i elevens hverdag.</li></ul><div>Der skal også være opmærksomhed på, at der kan være elever, der ikke har en stærk relation til en ansat på skolen, hvor der i stedet skal findes eller opbygges en anden relation i overgangen til ungdomsuddannelsen.</div><div>Trygheds- og overgangsmentoren følger den unge i den første, kritiske periode efter folkeskolen. Dette sker gennem:</div><ul><li>Fortsat kontakt og opfølgning i overgangen fra 9./10. klasse til ungdomsuddannelse. </li><li>Støttende samtaler og sparring med fokus på trivsel, struktur, motivation og mestring. </li><li>Tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og eventuelle støttesystemer omkring den unge. </li><li>Brobygning mellem miljøer – skabe genkendelighed og kontinuitet mellem grundskole og nye rammer. </li><li>Samarbejde med hjemmet </li></ul><div>Trygheds- og overgangsmentoren tilknyttes allerede den unge i slutningen af 7. eller starten af 8. klasse og følger derfra den unge i udslusningsperioden i 9. eller 10. klasse og følger dem ind i ungdomsuddannelsen i den første, kritiske periode (f.eks. 3, 6 eller 12 måneder) - fleksibel forlængelse efter behov. Mentoren kan varetage følgende opgaver:</div><ul><li>Forberedende brobygningsarbejde i udskolingen – privat/socialt og i samarbejde med UU og fagteam. </li><li>Individuel opfølgning på den unge i overgangen og ind i ungdomsuddannelsen. </li><li>Løbende kontakt og sparring med den unge om trivsel, tilhørsforhold, fremmøde og motivation. </li><li>Koordination med ungdomsuddannelsens kontaktpersoner, herunder mentorordninger, studievejledere og fastholdelsesteam. </li><li>Ressourceperson for forældre, hvor relevant – særligt i tilfælde med lavt forældreengagement. </li><li>Overlevering og udtrapning, når/ hvis den unge er tilstrækkeligt etableret i ny kontekst.</li></ul><div>Administrationen anbefaler, at ordningen evalueres i løbet af 2027.</div></span> <h3>Lov- og plangrundlag</h3> <span class='ukendt'><div>Folkeskoleloven nummer 1100 af 5. september 2025.</div><div>Budget 2026-29 for Halsnæs Kommune.</div></span> <div><h3>Økonomi</h3> <span class='oekonomi'><div>Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.</div></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsorden.halsnaes.dk/Vis/Pdf/bilag/0c9fd31d-3119-4e92-9527-9ab17d4d0b3d"
      • DocumentId "0c9fd31d-3119-4e92-9527-9ab17d4d0b3d"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "00.30.00-Ø00-39-25"
  • Navn "Udmøntning af budget 2026-29 på skoleområdet"
  • Punktnummer "11"
  • Bilag 0 items
    1. Documents null
    2. Id "2868b587-51b8-4633-9d29-6a6be85295a2"
    3. IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    4. CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    5. AgendaUid "037f4043-9946-4b6d-8c40-5fc547859f62"
    6. Number "11"
    7. Sorting 11
    8. IsOpen false
    9. CaseNumber "00.30.00-Ø00-39-25"
    10. SourceId null
    11. Caption "Udmøntning af budget 2026-29 på skoleområdet"
    12. CasePresentationUid null
    13. ExternalAgendaItemAttendees 0 items