Velfærdsteknologi har længe været et fokusområde på plejecentrene i Herning Kommune. Den nuværende anvendelse falder indenfor fire overordnede kategorier:

1. Bevægelses og lokationsteknologier, som blandt andet omfatter bevægelsessensorer og forskellige GPS-løsninger. Alle plejecentre anvender i dag bevægelsessensorer hos borgere, som har tendens til at stå op om natten eller er i risiko for at falde. På den måde sikres det, at borgeren får den rette hjælp med det samme. Enkelte steder afprøves desuden mere avancerede løsninger, som kan rekonstruere hændelsesforløb med henblik på at forebygge fremtidige fald. Endelig har et plejecenter også testet ”kamerakig”, der er et alternativ til fysiske tilsyn hos borgerne. Dette skal bidrage til at undgå unødige forstyrrelser af beboernes søvn. Der skal søges om tilladelse til brugen af denne løsning ved Hernings Kommunes tilsynsmyndighed. GPS-enheder og demensbrikker forebygger blandt andet at borgere utilsigtet bevæger sig væk og er en central del af indsatsen målrettet borgere med demens på plejecentrene.  

2. Pleje- og sundhedsunderstøttende teknologier, der understøtter personalets administrative sagsgange og samarbejdet på tværs af sektorer. På nogle plejecentrene afprøves f.eks. glukosemålere, hvor borgerens blodsukker måles via en sensor på armen og hvor data automatisk overføres til sygehuset til brug for koordinering af insulinbehandlingen. Plejecentrene anvender i dag også en såkaldt læge-app til kommunikation med almen praksis. Her kan personalet f.eks. sikkert dele billeder af sår og modtage lægefaglig sparring herpå.

3. Sansestimulerende og tryghedsskabende teknologier: Alle plejecentre anvender forskellige teknologiske løsninger, som understøtter beboernes sanseindtryk og bidrager til at forebygge over- eller understimulering. Dette inkluderer alt fra stole med vuggefunktion, beroligende musik, lyssystemer, som understøtter døgnrytmen samt robotkæledyr, sanseprojektioner og interaktive billeder.

4. Avancerede hjælpemidler som dels understøtter beboernes selvstændighed og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det gælder f.eks. senge, der kan sænkes til lav højde, kip/vendesystemer og hjælpemidler til skånsomt at rejse beboere efter fald. Avancerede badetoiletstole gør personlig pleje mere nænsom og elektriske lænestole understøtter, at borgerne selv kan rejse sig.

I bilag 1 er et samlet overblik over de forskellige løsninger, som anvendes på kommunens plejecentre i dag.

Øget brug af velfærdsteknologi som integreret del af indsatsen på plejecentrene

Med vedtagelse af ældrereformen i foråret 2024 er der sat fornyet fokus på velfærdsteknologi som en hel afgørende faktor i at sikre en værdig ældrepleje i fremtiden med flere ældre og mangel på arbejdskraft indenfor sundheds-og omsorgsfaget. Som led i ældrereformen har Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen netop udgivet syv konkrete anbefalinger til øget implementering af teknologi. De peger blandt andet på, at det er afgørende, at brugen af velfærdsteknologi tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. At medarbejderne og ledere skal være klædt på og trygge ved velfærdsteknogien og at udvikling og anvendelse af forskellige løsninger skal baseres på deres erfaringer og viden. Rapporten peger også på, at pårørende og civilsamfundet skal spille en mere aktiv rolle, da deres forståelse og sammenspil har en stor betydning for at gøre borgerne trygge ved velfærdsteknologien. Endelig fremhæves, at det er afgørende, at der skabes klarhed over de juridiske spilleregler særligt ift. datasikkerhed, GDPR og datadeling. Usikkerhed om reglerne kan bidrage til at bremse fortsat udbredelse af teknologi som en del af hverdagen. Anbefalingerne er vedlagt sagen som bilag 2.

Sundhed og Ældre vurderer, at der er potentiale for en endnu større udbredelse af velfærdsteknologi med et mere samlet strategisk og målrettet fokus på anvendelsen på plejecentrene. Derfor har Sundhed og Ældre senest igangsat ”Fremtidens digitale plejecentre” som en del af strategien Robust og Bæredygtig Organisation. Lind og Engholm Plejecenter fungerer her som "pioner-plejecentre", hvor medarbejdere og ledere samarbejder med blandt andet teknologileverandører, studerende fra Aarhus Universitet, pårørende og repræsentanter fra civilsamfundet om prøvehandlinger, der skal fremme anvendelsen af eksisterende og ny teknologi.