Sagsgange og delegation af kompetencer
Byrådet er kommunens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Byrådet bliver på dets møder forelagt sager, der vedrører kommunens anliggender. De fleste sager har været igennem en proces med flere led, inden de forelægges byrådet.

Forvaltningen udarbejder sager til politisk behandling. Forvaltningen har til opgave at indstille et forslag til politisk beslutning. De fleste sager starter deres politiske behandling i fagudvalgene. Fagudvalgene beskæftiger sig med afgrænsede fagområder og kan i flere sager træffe beslutning alene i udvalget. Hvilke beslutninger der kan træffes i henholdsvis byråd og udvalg, er beskrevet i kommunens kompetenceplan.

Såfremt beslutningen ikke alene kan træffes i udvalget, går sagen videre til behandling i økonomiudvalget med fagudvalgets indstilling vedlagt. Efter økonomiudvalgets behandling behandles og afsluttet sagen endeligt i byrådet. Byrådets beslutning gennemføres nu af forvaltningen.

Arbejdsdelingen mellem byrådet, fagudvalgene og forvaltningen er fastlagt i en delegerings- og kompetencefordelingsplan (kaldet kompetenceplanen). Det gælder derudover for alle udvalg såvel som kommunen som helhed, at alle beslutninger træffes inden for rammen af kommunalfuldmagten og den øvrige lovgivning.

De formelle regler for sagsgange samt byrådsmedlemmernes rettigheder og pligter er endvidere beskrevet nærmere i Håndbog for byrådsmedlemmer. Håndbogen er vedlagt denne sag som bilag.

Kompetenceplanen
Kompetenceplanen samler og fastlægger de overordnede rammer for, hvor beslutninger i kommunen skal træffes. Formålet med planen er at skabe overblik over, hvor kompetencen til at træffe beslutninger i Randers Kommune er placeret, således at politikere, embedsmænd og andre til enhver tid, via planen, kan skaffe sig oplysning om og overblik over, om en sag f.eks. skal afgøres politisk eller administrativt.

Kompetenceplanen er ikke en udtømmende regulering af kompetencen til at træffe beslutninger i Randers Kommune. De steder, hvor kompetenceplanen ikke dækker, gælder almindelige principper for, hvor beslutninger skal træffes i kommuner. Disse går kort ud på, at hvis en sag har større politisk eller økonomisk betydning for kommunen, er der en formodning for, at sagen skal behandles af byrådet. Kompetenceplanen er både udtryk for, hvordan byrådet mener kompetencen til beslutninger skal være, men også på en række områder udtryk for, hvor beslutninger efter lovgivningen skal træffes.

Det forventes at kompetenceplanen skal genbehandles af byrådet i løbet af 2026 og i den sammenhæng vil det være muligt for det nye byråd at ændre i kompetencefordelingen. Den gældende kompetenceplan er vedlagt denne sag som bilag.

Særligt om udvalgets kompetencer
SIK-udvalget arbejder indenfor flg. lovgivningsramme:

Sundhedsområdet
Tandplejen - Sundhedslovens §§ 127 - 137
Den kommunale tandpleje for alle børn og unge under 22 år, omsorgstandpleje, special tandpleje og social tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelsesenheden - Sundhedslovens § 119
(Forebyggelsestilbud) Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til borgere: f.eks. nikotinstop, livsstil, fysisk aktivitet, mental sundhed

Sundhedsplejen - Sundhedslovens §§ 120-126
Vejledning, støtte og rådgivning for gravide, spædbørnsforældre og børn og unge i den undervisningspligtige alder 0-15 år.

Rehabiliteringsenheden - Sundhedslovens § 119 (Rehabiliteringstilbud), Sundhedslovens
§ 140a (vederlagsfri fysioterapi) og Sundhedslovens § 140 (genoptræning)
Almen genoptræning efter hospitalsbehandling samt rehabilitering for borgere med kroniske sygdomme

Høre- og synssamarbejde Midt Serviceloven (primært § 112 og §113), Lov om Specialundervisning for voksne, Lov om Folkeskolen §4 og 21, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt Lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Fælles samarbejdskonstruktion i Randersklyngen omkring kommunale opgaver på syns og høre området

Kultur og fritidsområdet

1. Folkeoplysningsloven
Loven sikrer støtte til frivillige foreninger og voksenundervisning med folkeoplysende formål, som fremmer demokrati, fællesskab og livslang læring gennem aktiviteter som aftenskole, spejder, idræt og debat

2. Lov om kulturaftaler med kommuner og regioner
Muliggør frivillige aftaler mellem Kulturministeriet og kommuner/regioner for at styrke kunst- og kulturlivet lokalt.

3. Museumsloven
Regulerer museers arbejde med at bevare og formidle Danmarks kultur- og naturarv. Den omfatter de statsanerkendte museer og fastlægger krav til samlinger, forskning og formidling.

4. Teaterloven
Regulerer offentlig støtte til teatre og sikrer alsidighed og kvalitet i scenekunsten. Der er ofte fokus på partnerskaber mellem kommune og stat.

5. Lov om folkebiblioteker
Folkebiblioteker i Danmark skal fremme oplysning, uddannelse og kultur ved at stille materialer som bøger, lydbøger og digitale ressourcer gratis til rådighed for alle.

6. Finansloven og udlodningsmidler
Finansloven giver af og til midler til kultur- og fritidsformål. Hertil kommer offentlige midler fra bl.a. lotterier og spil, som fordeles til almennyttige formål som kultur, idræt
og frivilligt arbejde.

Håndbog for byrådsmedlemmer bilag.