Beskæftigelsesreformen er den største forenkling of afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Den medfører en gennemgribende kulturforandring, som skal komme borgerne, virksomhederne, medarbejderne og samfundet til gode. Aftalen bygger på anbefalinger fra en særlig ekspertgruppe, der havde til opgave at forenkle og finde besparelser i beskæftigelsesindsatsen. Aftalen indeholder seks hovedoverskrifter

Samlet set skal reformen medføre en besparelse på 2,7 milliarder kroner frem mod 2030. Implementeringen vil være stejl, hvilket betyder, at der allerede fra 2026 skal findes 1,3 milliarder kroner i besparelser.

• Forenkling af målgrupper

I stedet for de nuværende 13 målgrupper reduceres antallet til 5 målgrupper; A-dagpengemodtagere, Jobparate ledige, aktivitetsparate borgere (borgere langt fra arbejdsmarkedet), sygemeldte borgere og øvrige.

• Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, skal kun have de samtaler og tilbud, der er nødvendige og gavnlige for at komme i job. Sagsbehandlere kan undtage borgere, der kan og vil selv, fra samtaler og tilbud. Aktivitetsparate borgere skal have en målrettet indsats på baggrund af en faglig vurdering. Sagsbehandler og borger vurderer, om borgeren har brug for en indsats. Aktivitetsparate borgere og sygemeldte skal have færre samtaler end i dag. De nuværende fire samtaler inden for de første seks måneder reduceres til én. Sagsbehandler skal minimum en gang årligt tage stilling til, om borgeren får den rette indsats og ydelse. Kommunerne får mulighed for at fritage aktivitetsparate borgere fra indsatser i kortere perioder, hvis borgeren har svært at deltage i indsatsen med udbytte. Fritagelsen skal genvurderes senest efter seks måneder.

Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både den sygemeldte og arbejdsgiveren forventer, at sygefraværet er mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen.

• Færre sanktioner til de mest udsatte - tidligere sanktion til de jobparate

Sanktionering af aktivitetsparate borgere bortfalder som udgangspunkt, mens rådighedskravet for jobparate skærpes, således at jobparate som tilsidesætter rådighedsforpligtelsen skal sanktioneres med bortfald af ydelse i en måned.

• Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering

Kravet om en beskæftigelsesindsats samlet i et jobcenter afskaffes, og kommunerne kan selv beslutte, hvilken forvaltning, der skal varetage indsatsen, og om nogle målgrupper skal have en indsats i en anden forvaltning end andre. I hele den indeværende valgperiode skal drøftelser af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne forankres i ét udvalg for at sikre fokus i overgangen til den nye beskæftigelsesindsats. Med aftalens frisættelse af beskæftigelsesindsatsen skal det sikres, at virksomheder har én tydelig adgangskanal til kommunens virksomhedsservice. Kommunerne får med aftalen også bedre mulighed for at bruge kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen.

• Mere plads til a-kasser og private aktører

Som et treårigt forsøg får få udvalgte dagpengemodtagere tæt på arbejdsmarkedet mulighed for frit at vælge et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire ledighedsmåneder. Samtidigt afskaffes Jobnets monopol til arbejdet med CV og logning af ansøgninger. Der åbnes for andre selvbetjeningsløsninger i regi af kommuner og a-kasser.

• Resultatstyring i stedet for proceskrav

Fokusmålene der betyder at min 80 pct. af alle borgere med en anciennitet på 12 måneder skal have haft min fire samtaler og 70 pct. skal have haft et uddannelsestilbud, virksomhedsrettet tilbud eller have haft lønnede timer, bortfalder, pr 1. februar 2026. Til gengæld kommer der tre resultatmål; afgang til beskæftigelse og uddannelse, andel med ordinære løntimer (aktivitetsparate borgere) og andel på offentlig forsørgelse. Der vil sandsynligvis blive lagt et socioøkonomisk filter over disse målinger således, at der i målingerne tages hensyn til den enkelte kommunes rammevilkår. 

Der tilføjes derudover to tilfredshedsmålinger; en for borgere og en for virksomheder. I Stevns kommune har vi igennem de seneste 4 år arbejdet med en tilfredshedsmåling for borgere og også målt tilfredsheden hos virksomhederne via Rekruttering Køge Bugt.

Muligheder i den nye aftale

KL ser en række nye muligheder i den nye aftale. Kommunerne får i højere grad mulighed for selv at sætte dagsordenen for deres beskæftigelsesindsats, herunder om hvilke forvaltninger, der vil have ansvaret for ledige borgeres forløb. Kommunen kan også i højere grad end nu inddrage virksomheder og civilsamfund i beskæftigelsesindsatsen.