Implementeringen af Hjemløsereformen fra 2022 har givet kommunen nye muligheder for at styrke indsatsen mod hjemløshed, bl.a. gennem udslusningsboliger med huslejetilskud og "Housing First-metoder", hvor borgere i hjemløshed tilbydes en permanent bolig samtidig med social og praktisk støtte til at opretholde en selvstændig bolig.

Samtidig medfører reformen en økonomisk udgift, hvis ophold på herberg ikke forkortes, da statsrefusion på ophold på herberg bortfalder efter 90 dage. I stedet kan kommunerne modtage 50% statsrefusion for særligt målrettet bostøtte (Servicelovens § 85 a) i op til to år, når borgere flytter fra herberg til egen bolig, ligesom der kan modtages refusion på midlertidige botilbud i op til et halvt år efter udskrivning fra herberg. Denne refusionsmodel understøtter en mere vedvarende indsats for at sikre en stabil boligsituation og yderligere støtte i overgangen til egen bolig.

Forvaltningen har etableret en række tiltag med henblik på at styrke indsatsen mod hjemløshed i kommunen. Der er vedvarende opmærksomhed på at de borgere, som står på Den Sociale Boliganvisningsliste, og som har ophold på herberg, tilbydes en bolig hurtigst muligt. Der er udarbejdet en procedure i forbindelse med udsættelser med henblik på at forebygge hjemløshed. Derudover er der lavet en fast track aftale med Ydelseskontoret (Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur) i forbindelse med ansøgning om tilskud til indskud ved visitering til bolig fra Den Sociale Boliganvisningsliste.

Forvaltningen oplever to væsentlige udfordringer, som forhindrer en effektiv indsats:

1. Kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025 har medført lavere ydelser for borgere med arbejdspligt, hvilket betyder, at flere ikke kan betale husleje og derfor bliver hjemløse. Muligheden for særlig støtte til denne gruppe er bortfaldet.
2. Mangel på billige boliger på under 5.000 kr. pr. måned i Lyngby-Taarbæk Kommune gør det næsten umuligt at tilbyde borgere på herberg en permanent bolig. Dette fastholder borgere i hjemløshed, og det øger kommunens udgifter til ophold på herberg.

Disse forhold forlænger ophold på herberg og øger risikoen for, at borgere fastholdes i en socialt og økonomisk udsat position samtidig med at kommunen mister statsrefusion, da denne bortfalder efter 90 dage.

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke udslusningsboliger, da disse kun kan etableres i samarbejde med almenboligorganisationer. Det betyder, at det er meget vanskeligt at henvise en borger fra herberg til en betalbar bolig gennem den sociale boliganvisning. På nuværende tidspunkt finder kommunen primært løsninger i akutte situationer ved brug af henvisning til herberg eller som midlertidig indkvartering i Akuttilbuddet.

Forvaltningen anbefaler at undersøge muligheden for udslusningsboliger efter Almenboliglovens § 63 og Servicelovens § 163 a. Udslusningsboliger er en midlertidig mærkning af en bolig og er målrettet borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for støtte til at opnå og fastholde en bolig. Udslusningsboliger kan kun etableres i samarbejde med en almenboligorganisation, hvor kommunen indgår aftale med boligorganisationen om, at et antal anviste boliger udlejes som udslusningsboliger. Det vil være boliger, som allerede indgår som en andel af de boliger, som kommunen tildeles til udlejning. Det nye er, at de får en markering som udslusningsbolig, som betyder, at kommunen kan give et huslejetilskud i en periode op til 5 år frem til, at borgeren selv har fået etableret et økonomisk grundlag til at kunne betale boligen selv fremover.

Borgeren modtager støtte i form af huslejerefusion i udslusningsperioden. Ved ophør af udslusningsperioden overtager borgeren boligen på almindelige lejevilkår. Udslusningsperioden varer som udgangspunkt to år, med mulighed for forlængelse med yderligere tre år. Der er afsat midler til huslejenedsættelser i forbindelse med Budget 2025-2028 (jf. KMB 03.10.2024 pkt. 2). Her blev der fremlagt råderumsforslag med henblik på at reducere udgifterne til krisecentre, herberger og midlertidige botilbud. Forvaltningen oplevede udfordringer med at borgere, der var klar til at flytte fra midlertidige boformer til egen bolig ikke havde mulighed for dette pga. høje udgifter til husleje i kommunen. En del af den opnåede besparelse på kortere midlertidige ophold på herberger, krisecentre og botilbud blev således afsat til huslejenedsættelse.

Forvaltningen ønsker at indlede drøftelser med de fire største almene boligselskaber i kommunen om etablering af et mindre antal udslusningsboliger, evt. som forsøgsordning. Det er muligt at udnytte det eksisterende juridiske grundlag og den økonomiske ramme til at sikre en hurtig igangsættelse. 

Løsningen skal sikre øget mulighed for at reducere ophold og opholdslængde på herberg og dermed sænke udgifterne og undgå tab af statsrefusion. Dette sikrer bedre social stabilitet for borgere, som får en realistisk vej til permanent bolig. Da der allerede er afsat midler til huslejetilskud, forventes udgifter til udslusningsboliger at kunne afholdes inden for rammen. 

Hjemløsereformen.

Forvaltningen vil indlede drøftelser med de fire største boligselskaber med henblik på at etablere udslusningsboliger.