Baggrund

Tværfagligt samarbejde

Det tværfaglige samarbejde er organiseret inden for hjemmeplejens eksisterende møderamme, hvor de øvrige faggrupper nu også er deltagere. Tidligere holdt hjemmeplejen (inkl. sygeplejen) et triageringsmøde 2 gange 30 minutter ugentligt (et møde, hvor medarbejderne ud fra et prioriteringsværktøj gennemgår borgernes helbredstilstand). Disse møder er omdannet til de tværfaglige møder.

På de tværfaglige møder anvendes triagering som et fælles vurderingsredskab med henblik på at identificere borgere med størst behov for sygepleje, hjælp og støtte. Med deltagelse af flere fagligheder er formålet at understøtte en målrettet hjælp og støtte ud fra et helhedsperspektiv, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold inddrages. Det tværfaglige samarbejde skal bidrage til, at der træffes koordinerede beslutninger om den videre hjælp og støtte med udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og ønsker. Der er udviklet et koncept for dagsordener til de tværfaglige møder samt en beskrivelse af blandt andet deltagernes roller og ansvar.

Samtidig kræver det at arbejde i teams en ny måde at samarbejde på og nye tilgange til opgaveløsningen. Det handler bl.a. om tydelig kommunikation, selvledelse, fleksibel rollefordeling, konflikthåndtering, klare rammer og spilleregler og psykologisk tryghed. At arbejde henimod at blive selvstyrende er en kulturændring for medarbejderne.

Faglig ledelse

Helhedspleje kræver også en anden form for ledelse end tidligere. Lederne skal bl.a. kunne veksle mellem at være facilitatorer og at kunne give konkret faglig sparring, stille refleksive spørgsmål og understøtte perspektivskifte. Dvs. andre ledelsesmetoder end de traditionelle. Der er ikke afsat særskilt tid til udviklingen af de faste teams i hjemmeplejen, herunder til understøttelse af ledernes nye rolle.

Det tidligere Ældre- og Omsorgsudvalg behandlede på sit møde 27. november forslag om anvendelse af midlerne til kvalitetsudvikling af ældreplejen, herunder to forslag om styrkelse af helhedsplejen. Nedenfor uddybes de to forslag:

Mere tid til at styrke det tværfaglige samarbejde og udvikling af faste teams - 1 time ekstra ugentligt pr. team til triagering og 1 time hver 14. dag til udvikling af de selvstyrende teams i 2026

Erfaringerne fra de første måneder med de tværfaglige møder er, at tiden er knap, når medarbejderne både skal nå at triagere - dvs. gennemgå og beslutte eventuelle særlige opmærksomheder eller øjeblikkelige indsatser for borgere, der er  "røde eller gule", og samtidig nå at drøfte fx behov for rehabiliterende indsatser, og dermed sikre helhedsperspektivet på borgeren. Ved at give mere tid til triage, så det tværfaglige perspektiv kan få mere plads på det tværfaglige møde, vil der være bedre mulighed for at understøtte helhedsplejens forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, og for at understøtte koordineringen og eventuelle justeringer af forløbet på baggrund af de tværfaglige vurderinger. Mere tid til det tværfaglige samarbejde vil have stor betydning - ikke mindst i implementeringsfasen. 

Ved at skabe tid til at fokusere særskilt på udviklingen af teams vil det give endnu bedre forudsætninger for at skabe større kontinuitet, stabilitet og tryghed for borgerne samt forbedre arbejdsmiljø og trivsel for medarbejderne.

Styrkelse af den faglige ledelse - Faglig ledelsessupervision for tre grupper (en gruppe for ledere i helhedsplejen og to grupper for ledere fra plejehjemmene) 8 gange á to timer pr. gruppe i løbet af 2026.

Lederne efterspørger et rum, hvor de kan reflektere i fællesskab og få faglig sparring og supervision på områder, hvor de er udfordrede eller gerne vil blive bedre. Det er f.eks. hvordan de leder selvstyrende teams, hvordan de bedre fagligt kan understøtte medarbejderne i at håndtere borgere med uforståelig adfærd mv. Faglig ledelsessupervision vil kunne understøtte dette behov.

Helhedspleje er en central del af Ældreloven, hvis formål er at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Forslagene understøtter både lovens formål og Lyngby-Taarbæk Kommunes Strategi for ældres velfærd. Her er der bl.a. fokus på selvbestemmelse og høj kvalitet i behandling og pleje, og herunder bl.a. samarbejde og deling af relevant viden på tværs.

Hvis forslagene besluttes, vil forvaltningen hurtigst muligt udarbejde nyt koncept for møderne og mødeplan, samt planlægge ledelsessupervision.