Meddelelser

1. Udviklingsplaner for kommunens kirkegårde

Teknikudvalget godkendte den 29. oktober 2024, at forvaltningen udarbejder en langsigtet udviklingsplan for driften af kommunens to kirkegårde med fokus på at opnå budgetbalance, herunder anvendelsen af kirkegårdenes arealer. Udviklingsplanerne forventes forelagt til politisk behandling i foråret 2026.

2. Ophør af Blå Flag ved Taarbæk Havn

Taarbæk Havns bestyrelse har orienteret forvaltningen om sin beslutning om, ikke at ansøge om Blå Flag for 2026. Bestyrelsen nævner følgende årsager:

• I 2025 var Taarbæk Havn uden fast havnefoged, hvilket vanskeliggjorde efterlevelsen af kravene til Blå Flag blandt andet afholdelse af 3 natur-aktiviteter.
• Stillingen som havnefoged er blevet reduceret til deltid i vinterhalvåret og fuldtid i sommerhalvåret.
• Kun 17 havne ud af ca. 350 havne i Danmark har Blå Flag. Ingen af Taarbæk Havns nabohavne (Skovshoved, Hellerup, Vedbæk, Rungsted osv.) er en del af Blå Flag ordningen.

Flere af kravene til Blå Flag havne er i forvejen en del af havnefogedens daglige opgaver, men det administrative arbejde vil reduceres for både havnefogeden og forvaltningen ved ikke at være en del af ordningen fremover. 

Da Taarbæk Havn er en privat havn, har forvaltningen ikke mulighed for at påvirke beslutningen.

3. Parkeringspladser i Taarbæk

Ejeren af Taarbæk Strandvej 91C er blevet opmærksom på, at parkeringspladserne langs Taarbæk Strandvej 91A-C er beliggende på den private matrikel. Derfor har vejmyndigheden og byggemyndigheden undersøgt spørgsmålet med hjælp fra et landinspektørfirma. Resultatet af undersøgelsen blev, at parkeringspladserne ligger på den private ejendom, matr.nr. 2p. Den private grundejer kan indgå en aftale med kommunen, som politiet skal ansøges om samtykke til, derved kan parkeringskontrollen overdrages til kommunen. Kommunen skal stoppe parkeringskontrollen og fjerne de blå færdselstavler, hvis ejer ønsker at aftalen med kommunen ophører.

Ejeren af Taarbæk Strandvej 91C har ønsket at stoppe aftalen med kommunen. Derfor vil de blå tavler blive fjernet, og kommunens hjemmeside med kort over parkeringsrestriktioner i Taarbæk vil blive opdateret. Når de blå tavler er væk, så vil parkeringspladserne ikke længere være en del af de parkeringspladser, hvor den kommunale beboerlicens kan anvendes.

Udover at ejeren af Taarbæk Strandvej 91C inddrager de private parkeringspladser, så planlægger ejer at anlægge flere parkeringspladser inde på ejendommen. Derved tilføres der parkeringspladser til området. Beboerne, der får adgang til de private parkeringspladser, forventes i mindre grad at søge efter de resterende offentligt tilgængelige parkeringspladser i området.   

Billedet viser matrikelgrænsen rundt om matr.nr. 2p: 

4. Motorvejsrampe til Rævehøjvej og forbedret opkobling til Klampenborgvej

Den 1. december meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune Vejdirektoratet om Kommunalbestyrelsens beslutning af 13. november. Vejdirektoratet har herefter oplyst, at det vil være op til en politisk beslutning i forligskredsen bag Infrastrukturplanen, om man ønsker at etapeopdele projektet og fastholde de reserverede midler til rampens udførelse. Vejdirektoratet har ligeledes meddelt, at man ikke har stoppet dele af projektet, men at fokus i stedet er blevet rettet mod den sydlige del af projektet omkring Klampenborgvej. Vejdirektoratet oplyser, at tilbagemeldingen fra Kommunalbestyrelsen vil blive videresendt til Transportministeriet.

5. Orientering om to afgørelser fra Miljø-og Fødevareklagenævnet vedr. jordvarmeboringer

Klagenævnet har 19. december 2025 ophævet to afslag på jordvarmeboringer, som forvaltningen har meddelt i februar 2023, og henvist sagerne til fornyet behandling i forvaltningen.

De to ejendomme er Toftegærdet 21 og 18b, 2800 Lyngby (Bondebyen). Ejendommene ligger så tæt på hinanden og de ansøgte anlæg ligner hinanden meget. Klagenævnet har meddelt sort set enslydende afgørelser.  Derfor beskrives sagerne fælles.

Forvaltningen har meddelt afslag baseret på følgende hovedpunkter:

• Indenfor korte afstande fra ejendommene findes 3 kortlagte ejendomme. Kommunen har vurderet, at forureningerne ligger opstrøms for de ansøgte boringer, idet der generelt er en østlig strømningsretning i det terrænnære grundvand

• Baseret på overordnede geologiske modeller vurderes lerlaget, der beskytter det primære magasin, at være tyndt i området. Forseglingen omkring slangerne i boringen skal slutte tæt til formationen og erstatte det fjernede ler. Når det beskyttende lerlag er tyndt, er magasinet dårligere beskyttet, og selv små fejl i støbningen kan medføre en utæthed på et kritisk punkt.

• Ejendommene ligger inden for grundvandsdannende opland og indvindingsopland, og området er nitratfølsomt, der svarer til en begrænset geologisk beskyttelse af grundvandsmagasinet.

Klagenævnet har i sin behandling alene taget stilling til, om afgørelsen er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Klagen rummer flere klagepunkter, men nævnet har jf. lovgivningen ret til kun at behandle de væsentligste forhold. 

Klagenævnet finder, at kommunen ikke har foretaget en konkret vurdering af om de ansøgte anlæg kan medføre en konkret forureningsrisiko som følge af de kortlagte ejendomme i området. Klagenævnet fremhæver bl.a. at kommunen alene har foretaget en generel vurdering af forureningsrisikoen baseret på grundvandsmagasinets sårbarhed. Den udførte risikovurdering vurderes ikke at belyse, hvordan de konkret ansøgte anlæg kan udgøre en risiko for grundvandsmagasinet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at kommunen har henvist til, at det hverken kan afvises eller bekræftes, at forureningen fra en specifik ejendom, vil sprede sig til de ansøgte jordvarmeboringer.

Forvaltningen tager afgørelserne til efterretning og vil i begyndelsen af 2026 foretage en ny sagsbehandling.

Forvaltningen vurderer, at afgørelserne ikke giver anledning til at ændre kommunens procedure for behandling af jordvarmeboringer. Forvaltningen noterer sig dog, at forvaltningens afgørelser, inden for proceduren, skal redegøre endnu mere detaljeret for risikovurderingerne, der indgår i afgørelserne. De to grundejere er via klagenævnet blevet orienteret om afgørelserne.

6. Indstilling til KL’s klimapris

Forvaltningen ønsker at indstille projektet ”Affaldsdetektiver” til KL’s klimapris. Klimaprisen gives til lokale løsninger på globale problemer, som er relevante for andre kommuner. KL ønsker med prisen at hylde, indsamle og udbrede viden om indsatserne lykkes med.

Affaldsdetektiverne er et praksisnært undervisningsforløb målrettet indskolingen og mellemtrinet på folkeskoler. Kommunen sender et “detektivhold” ud til skolen, som sammen med eleverne dissekerer klassens og skolens affald for at finde ”skurke” – dvs. forkert sorteret affald. Desuden laves sorteringsøvelser med forskelligt affald, som relateres til f.eks. en ”forbrydertavle”. Øvelserne foretages et centralt sted i skolegården, som spærres af med affaldscontainere og afspærringsbånd for maksimal synlighed. Formålet er at skabe tidlige vaner og øget bevidsthed om korrekt affaldssortering.

Konceptet har været afprøvet på 3 skoler, hvor der har været god effekt: Eleverne bliver mere opmærksomme på deres affald og motiveres til korrekt sortering. Konceptet er simpelt, kræver få materialer og er nemt at skalere til flere skoler og overføre til andre kommuner.

Affaldsdetektiverne har hurtigt opnået opmærksomhed på de lokale skoler, hvor interessen for at få besøg har spredt sig. Lyngby-Taarbæk Forsyning har som ansvarlig for den lokale affaldsindsamling bidraget til idéudvikling og gennemførelse af besøgene. Elever, lærere og ledelse på skolerne er involveret før, under og efter selve besøget. Som et kommunalt initieret projekt integreret i DK2020-klimaplanen sikres organisatorisk opbakning og dokumentation.

7. Status på oprensning af søer

Den 3. og 4. december 2025 blev to beskyttede søer i Hvidegårdsparken og Furesøparken oprenset af hensyn til næringsstoffer, flora og fauna. Intentionen var en delvis oprensning samt en begrænset rydning af randbevoksningen. På grund af en uklar kommunikation mellem forvaltningen og entreprenøren på opgaven blev der desværre gennemført en fuldstændig oprensning, hvor alt sediment og plantemateriale er fjernet. Dette gav anledning til borgerindlæg om naturgenopretning i lokale Facebookgrupper, som forvaltningen besvarede inden jul.

Den tiltænkte pleje af søen krævede, efter forvaltningens vurdering, ikke en dispensation fra gældende regler (Naturbeskyttelseslovens §3). Den faktisk gennemførte oprensning ville dog have krævet en dispensation. Forvaltningen arbejder derfor på en lovliggørelse af forholdene og undersøger hvilke eventuelle indsatser, der kan bidrage til søernes reetablering.

Forvaltningen har modtaget en række aktindsigter og pressehenvendelser om sagen. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om de svar, der udarbejdes fra forvaltningens side.

For yderligere information henvises til svar på spørgsmål fra John Tefke (C) og Cecilie Lindahl (B) af 22. december 2025: 

• Svar på spørgsmål fra John Tefke (C)
• Svar på spørgsmål fra Cecilie Lindahl (B)

8. Vestforbrænding og CIP trækker sig fra udbud om CO₂-fangst og lagring

Vestforbrænding oplyste i en pressemeddelelse den 22.december 2025, at de har besluttet at trække sig fra det igangværende statslige udbud omkring CCS, (CO₂ fangst). Vestforbrænding traf dermed den samme beslutning som 8 af de andre prækvalificerede ansøgere. 

Vestforbrænding oplyser i pressemeddelelsen, at økonomien i deres projekt for CO₂ fangst med de nuværende rammer i udbuddet ikke kan hænge sammen, men at de ser frem til at fortsætte dialogen med staten om rammerne for et eventuelt nyt udbud. 

9. Proces for endelig godkendelse af oplagsplads til fjernvarmematerialer ved Furesøparken

Teknik-, Byplan- og Økonomiudvalget anbefalede henholdsvis den 25. november 2025, den 26. november 2025 og den 4. december 2025 at 3 arealer, herunder en græsplæne ved Furesøparken, kunne udlejes til M. J. Eriksson til brug som oplagsplads i forbindelse med udrulning af fjernvarme. Forvaltningen kan orientere at ibrugtagning af arealet til oplagsplads vil kræve, at der meddeles dispensation fra gældende lokalplan samt søbeskyttelses- og skovbeskyttelseslinje samt at der vil skulle foretages naboorientering inden der træffes afgørelse med hensyn til dispensation fra lokalplanen. Endvidere skal de nævnte dispensationer behandles politisk. Forvaltningen afventer pt. at modtage en fyldestgørende ansøgning fra M.J. Eriksson ved udgangen af januar 2026.

10. Offentlig høring over anlægslov for Ring 4 Nord – BRT 400S-busbaner

Transportministeren har ultimo december 2025 sendt anlægslov om udvidelsen af Ring 4 Nord i høring. Lovudkastet omfatter muligheden for samtidig at etablere busbaner på den del af strækningen, hvor vejprojektet er sammenfaldende med det undersøgte forløb for en BRT på 400S-buslinjen mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen (cirka 3 km). BRT-busbanerne er indarbejdet i høringsudkastet for at muliggøre en koordineret gennemførelse med vejudvidelsen.

Infrastrukturplan 2035 forligskredsen for kollektiv trafik vil efter høringen tage endelig stilling til, om staten skal anlægge og finansiere busbanerne samtidig med vejudvidelsen på den konkrete strækning. 

Anlægsloven gælder kun vejstrækningen vest for Hillerødmotorvejen og den har således ingen påvirkning på vejstrækninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Teknik- og Miljøudvalget har i 2021 besluttet, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke skal deltage i et eventuelt BRT-projekt for buslinje 400S og at der således ikke skal etableres BRT-trace mellem kommunegrænsen til Gladsaxe og Lyngby Station. Baggrunden herfor er, at projektet uundgåeligt vil begrænse fremkommeligheden og trafikafviklingen langs 400S’ linjeføring i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bus 400S skal dog fortsat have endestation på Lyngby Station.

I Miljøkonsekvensvurderingen for BRT-busbaner på 400S i Ring 4 korridoren, som var i høring frem til december 2025, står ”Efter ønske fra Lyngby-Taarbæk Kommune, undersøges der ikke for etablering af BRT i denne kommunes andel af strækningen.”  

Idet lovforslaget til anlægslov om udvidelse af Ring 4 ikke omhandler vejstrækninger i Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer forvaltningen ikke, at der skal fremsendes bemærkninger til lovforslaget.