Skoleområdet er et komplekst område med mange interessenter og perspektiver. Der er mange lovgivningsmæssige krav og nationale tiltag samt lokale politiske beslutninger, der skal implementeres. Desuden er der mange tilbud fra private aktører, ligesom skolerne selv iværksætter egne lokale tiltag, og hver skoles bestyrelse er bemyndiget til at træffe beslutninger om netop deres skole. De mange krav kan begrænse den enkelte skoles mulighed for at tilrettelægge skoleåret og gennemføre aktiviteter og indsatser, der vurderes at være behov for lokalt, eller som der er tradition for, og som griber ind i den enkelte medarbejders eller lærerteams tilrettelæggelse af undervisning og andre pædagogiske aktiviteter under hensyntagen til elevernes trivsel og klassens fællesskab. 

Igennem de seneste år er der bl.a. i forlængelse af et nationalt fokus på frisættelse også i Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdet med at forenkle og målrette opgaveporteføljen. Skoleudvalget godkendte den 4. juni 2024 "Handleplan for Rekruttering og Fastholdelse på Skoleområdet" (bilagt). En af indsatserne i handleplanen er "Forenkling af styring og opgaveportefølje". Som led i denne indsats blev der igangsat et arbejde med at udarbejde en oversigt over politisk og administrativt besluttede indsatser, som skolerne skal implementere i undervisningen.

Hensigten med oversigten er at 1) at skabe overblik for skolerne, samt 2) fortsat at afsøge muligheder for at lægge op til politiske drøftelser, der kan forenkle opgaveportefølje og styring og skabe mere råderum decentralt i forhold til at holde fokus på kerneopgaven. 

Undervisningen i folkeskolen er underlagt en række obligatoriske krav, såsom Fælles Mål (omfatter fagenes bindende formål, kompetenceområder og kompetencemål), standpunktskarakterer og prøver i 8. og 9. klasse. Der er indsatser, som formelt set er frivillige, såsom skolernes motionsdag og skolevalg, men ikke nødvendigvis opleves som en aktivitet, skolen kan sige nej til, ligesom den enkelte lærer ikke kan sige nej, hvis skoleledelsen beslutter at deltage. Der er obligatoriske krav i lovgivningen, såsom meddelelsesbogen, hvor kommunen og den enkelte skole træffer nogle valg i forhold til at understøtte den konkrete implementering (fx et digitalt system og krav til praksis på den enkelte skole). Der er kommunale beslutninger, såsom et inkluderende skolevæsen, der er obligatorisk, hvor der er stillet en metode til rådighed, SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer), som ikke eksplicit er obligatorisk. Herudover kan der også være indsatser, som fx Mobilfri Skole, der kan påvirke tilrettelæggelsen af undervisningen, afhængigt af de lokale forhold.

Den enkelte lærer vil således i sit arbejde blive mødt af en række krav og indsatser, som for læreren er obligatoriske og sætter grænser for lærerens muligheder for at tilrettelægge sin undervisning.

I den vedhæftede oversigt er det primære fokus på de indsatser og krav, der kan danne grundlag for en dialog om skolernes lokale råderum.  

Den 29. oktober 2025 behandlede det daværende Skoleudvalg en anmodningssag med titlen ”Krav og regler vedrørende skolen”. I sagen blev det anmodet om et samlet overblik over, hvilke krav og regler der gælder på skoleområdet – herunder hvilke der fastsættes af henholdsvis staten, Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne. Der blev endvidere anmodet en belysning af det arbejde, der aktuelt pågår – både i kommunen og som led i den kommende skolereform – for at forenkle og reducere krav og regler på skoleområdet. 

Sagen blev godkendt, idet udvalget noterede sig, at emnerne naturligt indgår i forberedelsen af det nye udvalg, og da arbejdet allerede er i gang i forvaltningen.

For at skabe overblik over politisk og administrativt besluttede indsatser (for en oversigt se bilag), der skal implementeres i undervisningen, har forvaltningen udarbejdet et skema, der skal beskrive samtlige indsatser. For hver indsats eller krav til skolens undervisning er beskrevet:

1. Hvorvidt kravet/indsatsen er obligatorisk eller valgfri
2. Kravets/indsatsens tema (fx "trivsel", "evaluering")
3. Det formelle/officielle formål med indsatsen/kravet som angivet i loven, strategien, mv.
4. Om kravet/indsatsen er besluttet nationalt eller lokalt samt hvilken myndighed, der har besluttet det
5. Hvilken lov/politik/strategi, som kravet/indsatsen er indskrevet i
6. Hvilke(t) klassetrin, der er omfattet af kravet/indsatsen
7. Om kravet/indsatsen gælder alle eller nogle elever
8. Hvilket skoleår kravet/indsatsen er indført i  
9. Om der til kravet/indsatsen er knyttet en/et obligatorisk metode/redskab

Det vil således være muligt at anvende skemaet til at finde fx alle indsatser, der vedrører 8. klassetrin.   

Skemaet har været drøftet med skolelederkredsen og Center for Uddannelse og Pædagogiks MED-udvalg. Skolelederne og de faglige repræsentanter har bidraget til at kvalitetssikre indholdet i skemaet. 

Af de indsatser/krav, som er indført i skemaet, stammer 61% fra national lovgivning, mens 39% er vedtaget lokalt.   

Den videre proces for drøftelse af muligheder for lokal frisættelse:

Børne- og Uddannelsesudvalget mødes jf. styrelsesvedtægten to gange om året med repræsentanter for skolebestyrelserne, skolelederne, repræsentanter for de faglige organisationer og elevrepræsentanter. Forvaltningen vurderer, at det vil være oplagt at drøfte mulighederne for frisættelse af skolerne og den enkelte ansatte/det enkelte lærerteam ved denne lejlighed. 

Forud for dette møde kan emnet drøftes i skolernes lokale MED-udvalg og i skolebestyrelserne med fokus på hvilke krav/indsatser, der opleves særligt meningsfyldte og hvilke, der opleves som særligt uhensigtsmæssigt begrænsende for det faglige råderum eller i mindre grad positivt bidragende til læring og trivsel i skolen.  

Forslaget til planen skal ses i sammenhæng med sag på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde om plan for dialogmøder i 2026.

"Handleplan for Rekruttering og Fastholdelse på Skoleområdet". Handleplanen er en del af udmøntningen af Lyngby-Taarbæk Kommunes overordnede "Rekrutterings-, fastholdelses- og uddannelsesstrategi 2022-2027". 

Med Folkeskolens Kvalitetsprogram afskaffes en række centrale krav i folkeskoleloven. Ændringerne i folkeskoleloven gælder fra skoleåret 2025/26. Fra skoleåret 2025/26 giver folkeskolens kvalitetsprogram nye muligheder for lokal bestemmelse på skolerne og nye rettigheder for skolebestyrelserne.

Såfremt forvaltningens indstilling følges, vil forvaltningen udsende udvalgets beslutning og dennes sags bilag til skolebestyrelserne og skolernes lokale MED-udvalg samt sætte emnet på dagsordenen til forårets Skoledialog.