Sagsgange og delegation af kompetencer
Byrådet er kommunens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for kommunens virksomhed. Byrådet bliver på dets møder forelagt sager, der vedrører kommunens anliggender. De fleste sager har været igennem en proces med flere led, inden de forelægges byrådet.

Forvaltningen udarbejder sager til politisk behandling. Forvaltningen har til opgave at indstille et forslag til politisk beslutning. De fleste sager starter deres politiske behandling i fagudvalgene. Fagudvalgene beskæftiger sig med afgrænsede fagområder og kan i flere sager træffe beslutning alene i udvalget. Hvilke beslutninger der kan træffes i henholdsvis byråd og udvalg, er beskrevet i kommunens kompetenceplan.

Såfremt beslutningen ikke alene kan træffes i udvalget, går sagen videre til behandling i økonomiudvalget med fagudvalgets indstilling vedlagt. Efter økonomiudvalgets behandling behandles og afsluttet sagen endeligt i byrådet. Byrådets beslutning gennemføres nu af forvaltningen.

Arbejdsdelingen mellem byrådet, fagudvalgene og forvaltningen er fastlagt i en delegerings- og kompetencefordelingsplan (kaldet kompetenceplanen). Det gælder derudover for alle udvalg såvel som kommunen som helhed, at alle beslutninger træffes inden for rammen af kommunalfuldmagten og den øvrige lovgivning.

De formelle regler for sagsgange samt byrådsmedlemmernes rettigheder og pligter er endvidere beskrevet nærmere i Håndbog for byrådsmedlemmer. Håndbogen er vedlagt denne sag som bilag.

Kompetenceplanen
Kompetenceplanen samler og fastlægger de overordnede rammer for, hvor beslutninger i kommunen skal træffes. Formålet med planen er at skabe overblik over, hvor kompetencen til at træffe beslutninger i Randers Kommune er placeret, således at politikere, embedsmænd og andre til enhver tid, via planen, kan skaffe sig oplysning om og overblik over, om en sag f.eks. skal afgøres politisk eller administrativt.

Kompetenceplanen er ikke en udtømmende regulering af kompetencen til at træffe beslutninger i Randers Kommune. De steder, hvor kompetenceplanen ikke dækker, gælder almindelige principper for, hvor beslutninger skal træffes i kommuner. Disse går kort ud på, at hvis en sag har større politisk eller økonomisk betydning for kommunen, er der en formodning for, at sagen skal behandles af byrådet. Kompetenceplanen er både udtryk for, hvordan byrådet mener kompetencen til beslutninger skal være, men også på en række områder udtryk for, hvor beslutninger efter lovgivningen skal træffes.

Det forventes at kompetenceplanen skal genbehandles af byrådet i løbet af 2026 og i den sammenhæng vil det være muligt for det nye byråd at ændre i kompetencefordelingen. Den gældende kompetenceplan er vedlagt denne sag som bilag.

Særligt om udvalgets kompetencer
Omsorgsudvalget arbejder under  flg. lovgivningsramme:

Ældreloven
Ældreloven retter sig som udgangspunkt mod personer på 67 år og derover. Loven er en del af den ældrereform, som blev vedtaget i december 2024 og udgør en ny hovedlov for ældrepleje
og -omsorg. Den har til formål at sikre:

• Selvbestemmelse for den ældre
• Tillid til medarbejdere og ledelse
• Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Et nøglebegreb i ældreloven er helhedspleje. Det handler om at kommunen skal levere praktisk bistand, personlig pleje og træning med et forebyggende og rehabiliterende sigte. Der
visiteres i pleje- og omsorgsforløb, som er fordelt på 6 forskellige forløb samt et forudgående afklaringsforløb.

Serviceloven
Loven dækker meget af det som ældreloven dækker, dog primært for borgere under 67 år. Alle indsatser tilrettelægges individuelt og med fokus på forebyggelse, rehabilitering og
vedligeholdelse, så borgeren bevarer mest mulig selvstændighed. Omsorgsområdet tilbyder blandt andet personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp efter § 83. Kommunen tilbyder
også aflastning i og udenfor hjemmet for pårørende. Det kan f.eks. være midlertidige døgnophold på Tryghedshotellet. Serviceloven handler også om genoptræning og vedligeholdelsestræning
samt rehabiliteringsforløb efter § 86.

Sundhedsloven
På omsorgsområdet ydes der efter sundhedsloven sygepleje og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg. Der arbejdes med tidlig opsporing af sygdom og funktionstab for
at sikre at borgernes sygdomme ikke eskalerer unødigt. Hertil kommer den såkaldte patientrettede forebyggelse til borgere med sygdom eller særlig risiko. Det er her kommunen har en
strategisk mulighed for at investere i sundhedsfremme og forebyggelse, som både forbedrer borgernes livskvalitet og reducerer langsigtede sundhedsudgifter

Kompetenceplanen bilag
Håndbog for byrådsmedlemmer bilag.