Orientering om fondsansøgning fra Skolen på La Cours Vej

Skolen på La Cours Vej har ansøgt LSU (Lærerstandens Syge- og Ulykkesforsikringsselskabs Legat) om 50.000 kr. til et initiativ, der har fokus på at støtte nyuddannede lærere i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv og på understøttelse af den kollegiale trivsel hos den samlede medarbejdergruppe. Projektet har til formål at fastholde nyuddannede lærere ved at skabe et professionelt og trygt fællesskab, hvor der er plads til både faglig udvikling og arbejdsglæde. Projektet er samtidig tiltænkt hele arbejdspladsen, da det er afgørende, at alle medarbejdere er en del af fællesskabsaktiviteterne. Initiativet består af et eksternt oplæg om børnesyn og et kollegialt oplæg med humor, der sætter fokus på humor som en ressource i lærerarbejdet.

Skolen modtager besked om, hvorvidt ansøgningen er imødekommet ultimo oktober.

Orientering om status på juniormesterlære og etablering af bedre faglokaler i folkeskolen

Børne- og undervisningsministeren og finansministeren har den 22. september 2025 udsendt brev til kommunerne, hvor de henstiller til, at alle kommuner skal tilbyde elever i folkeskolens 8. og 9. klasse juniormesterlære. Derudover pointerer ministrene i brevet, at de ekstra bevilligede økonomiske midler til bedre faglokaler skal anvendes netop til bedre faglokaler.

Status på juniormesterlæreordningen i Frederiksberg Kommune:

Juniormesterlære er organiseret således, at de elever, der ønsker at komme i juniormesterlære, er i en virksomhed 1-2 dage om ugen. Pr. ultimo september er 12 elever tilmeldt ordningen. Eleverne er fordelt på fire skoler. Praktikstederne er virksomheder af forskellig karakter; en tech-virksomhed med kompetencer inden for AI, app-udvikling, 3D print mv., et plejecenter, Musikhøjskolen, et køkken, der laver mad til hjemløse mv. samt et autoværksted. Udvalget vil på mødet i november få fremlagt en orienteringssag om status på juniormesterlære.

Status på bedre faglokaler i Frederiksberg Kommune:

Aftale om kommunernes økonomi for 2026 beskriver, at der er givet samlet anlægsmidler på 2,6 mia. kr. til bedre faglokaler for 2025, 2026 og 2027. Kommunernes investeringer i bedre faglokaler udgør 908 mio. kr. i 2026. Finansministeren pointerer, at denne del af anlægsrammen er tiltænkt netop bedre faglokaler. Frederiksberg Kommunes andel af den samlede anlægsramme til bedre faglokaler er 40,4 mio. kr. for perioden 2025, 2026 og 2027.

Frederiksberg Kommune renoverer og moderniserer i de tre år både Søndermarkskolen (herunder nye faglokaler til fysik/kemi, biologi, håndværk og design, billedkunst og idræt) og Lindevangskolen (herunder modernisering af fysik/kemi, biologi, håndværk og design samt nye omklædningsfaciliteter i idræt og musik).

Forvaltningen har ikke en præcis opgørelse over hvor mange midler, der anvendes specifikt til modernisering hhv. renovering. Forvaltningen anslår, at mere end 40 mio. kr. anvendes til modernisering af faglokaler, om end der ikke findes en præcis opgørelse af, om midlerne anvendes til modernisering eller renovering.

Orientering om ny aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud m.v. med henblik på, at der indføres lovkrav om, at skolebestyrelser, fritidshjemmenes forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser skal fastsætte en lokal politik, der skal gøre folkeskoler og fritidstilbud mobilfrie – med mulighed for velbegrundede undtagelser

Reglerne skal gælde smartphones og andre private elektroniske enheder med adgang til internettet, dog ikke computere og tablets, der bruges i undervisningen. Med den lokale politik skal det sikres, at enhederne fortsat kan bruges i tilfælde af sundhedsmæssige hensyn og understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever med funktionsnedsættelse, fx ordblindhed, og der kan fastlægges yderligere lokale undtagelser i tilfælde af eksempelvis faglige hensyn til undervisningen eller særlige praktiske hensyn.

Der skal også indføres lovkrav om, at grundskoler mv. skal have et værktøj til indholdsfiltrering på skolens netværk, der blokerer adgang til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

På Frederiksberg er skolebestyrelsernes lokale omsætning af anbefalingerne i Frederiksbergmodellen for brug af skærme i skole, SFO og klub, godt i gang. De fleste skoler har allerede udviklet mobil- og skærmprincipper, der lever op Frederiksbergmodellen og nogle få skoler er i proces med at udarbejde lokale principper. Undervisningsudvalget fik på møde den 25. september forelagt en status for Frederiksbergmodellen på skolerne, og der følges op med en status på mødet den 24. november 2025. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er krav og forventninger i den nye aftale, som ikke allerede er indeholdt i Frederiksbergmodellen.

Orientering om proces for trygge skoler

Med budgetaftalen for 2026 er der aftalt følgende om trygge skoler: ”Problematikken og mulige indsatser ift. at forebygge voldsom adfærd og sætte tidligt og målrettet ind drøftes i foråret 2026 i regi af ”Sammen om Skolen Frederiksberg” og i forbindelse med øvrige aktiviteter på Undervisningsudvalgets område i foråret 2026.”

Forvaltningen planlægger derfor at igangsætte en proces i foråret 2026 med fokus på trygge skoler. Temaet vil blive sat på dagsordenen på møder i ”Sammen om Skolen Frederiksberg” og i Skolelaboratoriet og evt. på et temamøde Undervisningsudvalget i første halvår af 2026.

Som grundlag for drøftelserne vil der blive indsamlet eksisterende data fra APV’er og registreringer i Safetynet – et system, der blev taget i brug den 1. januar 2025. Derudover vil relevante fagpersoner blive inviteret til at dele deres erfaringer med at arbejde forebyggende og sætte tidligt ind i forhold til udfordringer med trusler og voldsom adfærd i skolerne.