Forvaltningen har på baggrund af de løbende budgetopfølgninger på socialområdet igangsat udarbejdelsen af yderligere initiativer på voksensocialområdet, der skal dæmme op for de fortsatte udgiftsstigninger og sikre balance i forhold til budgettet. Det er forvaltningens vurdering, at forslagene vil medføre en her og nu besparelse på socialområdet. Socialområdet forventer en ubalance på - 21 mio. kr. i 2025 jf. det forventede regnskab for 2025 i budgetopfølgning på socialområdet (socialudvalget, sag nr. 127). Forvaltningen vil i de kommende måneder fremlægge initiativer mhp. afvikling af merforbrug for 2025 samt initiativer, der kan imødegå den forventede udgiftsudvikling. Forslagene forelægges socialudvalget i takt med at de udvikles.

Byrådet besluttede på mødet den 28. april (sag nr. 82) og den 25. august (sag nr. 196) at sende forslagene 1, 3, 4, 5 og 6 i høring. Forslagene vedrører 1. Styrket opfølgning på eksterne forsorgshjem, 3. STU, 4. Reduktion af rammen til § 18, 5. Omlægning af tilbud til nye målgrupper og 6. Plejetilbud. En samlet oversigt over forslagene er vedlagt som bilag.

Forvaltningen har for alle forslagene foretaget en vurdering af det faglige og økonomiske potentiale, som udfoldet i høringsmaterialets bilag. Forslagene er selvstændige initiativer, og gennemførelsen af disse ikke gensidigt afhængige af hinanden. Det har således været muligt at indgive høringssvar vedrørende et eller flere af forslagene.

Initiativerne har været sendt i høring ved Handicaprådet, Udsatterådet og MED-udvalg på socialområdet og i offentlig høring via høringsportalen fra 15. september- 1. november 2025. Høringsbesvarelserne behandles politisk på socialudvalgsmødet den 27. november og efterfølgende på økonomiudvalget og ved byrådet. Forslag 6 vedr. plejetilbud har ligeledes været sendt i høring hos Ældrerådet og MED-udvalg på omsorgsområdet.

I det følgende opsummerer forvaltningen de 41 høringssvar, der er indkommet i høringsperioden. En oversigt over høringssvarene fremgår af opsamlingsnotatet, der er vedlagt som bilag. Forvaltningens opsummering er struktureret ud fra de 5 forslag og præsenterer de centrale pointer, som går igen på tværs af høringssvarene. En overordnet opsummering er samlet i tabel 1.

Forslag 1: Styrket opfølgning på forsorgshjem

Der er blandt høringssvarene bred støtte til forslaget forudsat, at kommunen afsætter tilstrækkelige personaleressourcer og fastholder fokus på borgerens progression og trivsel.

Forvaltningen har siden den politiske behandling den 28. april iværksat en tættere opfølgning på de enkelte borgerforløb på forsorgshjem med henblik på hurtigst muligt at afklare borgernes støttebehov i forhold til at flytte i egen bolig. Formålet er at de langvarige forsorgshjemsophold nedbringes. Den tættere opfølgning på de enkelte borgerforløb har allerede i år haft en positiv effekt. Således har der i januar til og med august 2025 være 2.262 færre døgn på eksterne forsorgshjem sammenlignet med samme periode sidste år.

Forvaltningen tager opmærksomhedspunkerne fra høringssvarene med i det videre arbejde om styrket opfølgning på eksterne forsorgshjem.

Centrale pointer fra høringen:

• Tidlig dialog: Der lægges vægt på tidlig, kontinuerlig og systematisk dialog med borger og forsorgshjem for at sikre hurtigere vej til egen bolig.
• Ressourcer: Flere understreger behov for ressourcer til at gennemføre indsatsen i praksis.
• Kvalitet i opfølgningen: Der efterlyses fokus på kvalitet i opfølgningen, herunder sammenhæng mellem myndighed og drift.

Forslag 3: STU-takst

Der er blandt høringssvarene modstand blandt høringsparterne. Der udtrykkes stor bekymring omkring en reduktions betydning for kvaliteten af STU-tilbuddet, lovmedholdeligheden samt at den samfundsøkonomiske konsekvens på længere sigt.

Centrale pointer fra høringen:

• Juridisk bekymring: Bekymring for om lovens krav om individuelt tilrettelagt uddannelse med progression kan overholdes, samt den unges mulighed for at vælge mellem flere tilbud.
• Kvalitet: Den nuværende takst er under landsgennemsnittet. En øget reduktion vil medføre personalereduktion og dermed færre kompetencer og lavere kvalitet.
• Samfundsøkonomisk kortsigtet: At en reduktion vil betyde elever, der ikke kan rummes i det kommunale STU. At besparelse kan risikere at medføre øgede udgifter på sigt pga. frafald, mistrivsel og større støttebehov. Flere høringssvar pointerer, at uddannelse til unge er en langsigtet investering.
• Sammenhæng til Ungeløftet: Modstridende med kommunens ambition om at hjælpe sårbare unge mod uddannelse, job og fællesskab.
• Dialog med interne og eksterne STU-tilbud: Flere høringssvar opfordrer til, at forslaget afvises, og at der opstartes en dialog om en takstmodel, der sikrer kvalitet og valgfrihed for de unge i Randers Kommune.

Forslag 4: Reduktion af §18-pulje

Der er blandt høringssvarene modstand af en reduktion af §18-rammen. Høringssvarene fremhæver, at besparelsen vil underminere kommunens eget samarbejde og synergi med civilsamfundet på socialområdet.

Centrale pointer fra høringen:

• Supplement til kommunale indsatser: Frivillige sociale foreninger er et vigtigt supplement til det kommunale system – især ift. udsatte borgere, ensomhed, forebyggelse og inklusion. Både frivillige foreninger og kommunale høringssvar påpeger, at der ifm. de seneste års besparelser på socialområdet i højere grad henvises til frivillige indsatser i civilsamfundet.
• Modstridende med kommunens strategi: En reduktion strider mod behovet for en øget mobilisering af frivillige og civilsamfundet i øvrigt i forhold til løsning af nogle af kommunens store udfordringer (jf. beskrivelserne i Hvidbogen om Fremtidens Randers Kommune).
• Investering i socialt udsatte: §18-midler bør ses som en investering frem for en udgift – frivillige indsatser forebygger dyrere kommunale tiltag.
• Reduceret aktiviteter: En konsekvens vil være færre aktiviteter og eventuelt lukning af foreninger.
• Øg pulje: Flere parter forslår en forhøjelse af puljen til gennemsnitsniveauet for sammenlignelige kommuner.

Forslag 5: Omlægning af tilbud til nye målgrupper

Der er blandt høringssvarene forståelse for hensigten med at tilpasse tilbud, men flertallet efterlyser mere konkretisering og sikkerhed for, at omlægningen sker med tilstrækkelig planlægning, kompetenceløft og hensyntagen til nuværende borgere. Hvis Byrådet beslutter at forvaltningen skal arbejde videre med omlægning af tilbud til nye målgrupper, vil forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til det politiske udvalg, hvori de oplistede opmærksomhedspunkter er afdækket og konkretiseret. 

Centrale pointer fra høringen:

• Målgruppedefinition: Der efterlyses klarhed om målgrupper, paragraffer og faglighed, herunder om omlægningen gælder borgere fra både handicap- og psykiatriområdet.
• Kompetencematch/-løft: Der udtrykkes bekymring for, om personalet har de rette kompetencer, og det understreges af flere, at der vil være behov for efteruddannelse og opkvalificering.
• Usikkerhed blandt beboer og personale: Flytninger og ændringer kan skabe usikkerhed for både borgere og medarbejdere.
• Økonomi og tidshorisont: Der er bekymring for processen for en omlægning, herunder tomgangspladser, og for hvor lang en omlægningsproces vil være.

Forslag 6: Plejetilbud

Der er blandt høringssvarene bred enighed om behovet, men delte meninger om hvorvidt det skal være et selvstændigt tilbud, samt størrelsen af tilbuddet. Der peges på en række forhold, der bør afdækkes yderligere, eks. tydelig målgruppeafgrænsning, sikring af rette personalemæssige kompetencer, vurdering af kapacitetsbehov og økonomi samt opmærksomhed på borgernes trivsel ved flytning. Hvis Byrådet beslutter at forvaltningen skal arbejde videre med et plejetilbud, vil forvaltningen udarbejde et beslutningsoplæg til det politiske udvalg, hvori de oplistede opmærksomhedspunkter er afdækket og konkretiseret. 

Centrale pointer fra høringen:

• Målgruppedefinition: Flere råder til klar målgruppeafgrænsning – man advarer mod at blande borgere med fx demens, psykiatriske diagnoser og udviklingshæmning.
• Kompetencer: Behov for både socialpædagogiske og plejefaglige kompetencer. Opmærksomhed på at borgere igennem mange år har været vant til at blive mødt med den socialpædagogiske metode.
• Behov: Flere vurderer, at behovet overstiger de foreslåede 10 pladser. Flere nævner, at 35 borgere er i målgruppen for et plejetilbud.
• Usikkerhed blandt borgere: Flytninger og ændringer kan skabe usikkerhed blandt borgerne.
• Driftsmæssige udfordringer: Små enheder vurderes som sårbare, og flere foreslår samdrift eller integration i eksisterende tilbud.