Sagen har været i KL med følgende sagsfremstilling og fået KL`s bestyrelses opbakning:

Formål

Formålet med at indgå en nationalt dækkende gensidig assistanceaftale er, at skabe robusthed, der dækker hele landet. De seneste år har budt på markante samfundsændringer, herunder klimaforandringer, geopolitisk uro, pandemier og digitalisering. Disse faktorer har skabt et endnu mere komplekst og dynamisk risikobillede, som kræver en fleksibel og fremadskuende tilgang til beredskabsplanlægning.

Øget samarbejde på tværs af alle kommuner

I en krisesituation vil aftalen betyde, at samtlige kommunale redningsberedskaber arbejder sammen om at dele og fordele rette ressourcer (viden, materiel og mandskab), men under samtidig hensyntagen til at bevare tilstrækkeligt beredskabs for hele landet. Man kan sammenligne det med, at en krisesituation gør Danmark til èt samlet udrykningsområde, hvor man under ledelse af den for krisehændelsen ansvarlige indsatsledelse sørger for at kunne tilføre alle relevante ressourcer i form af fx ledelsesstøtte, specielmateriel, afløsningsmandskab mv., uanset hvor i landet det mest hensigtsmæssigt kan findes i forhold til situationen. Samtidig opretholdes hensynet til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig svækkelse af beredskabet andre steder i landet.

Styringen af assistancefordelingen vil ske dels gennem samarbejdende vagtcentraler for beredskaberne, dels ved brug af de fælles datasystemer for ressourcer (RBIS og Nationalt Realtidsoverblik), der kan tilgås af alle redningsberedskaber.

Uændret ansvarsfordeling

En gensidig samarbejdsaftale ændrer ikke på ansvaret for en indsats, der til stadighed vil være hos det beredskab, i hvis område hændelsen indtræffer. Dækker en hændelse flere beredskaber (fx stormflod/oversvømmelse), vil aftalen betyde, at koordinering og samarbejde sker endnu mere effektivt, idet ikke berørte beredskaber med det samme kan benyttes til at robustgøre indsatsen og forskyde materiel og mandskab.

En gensidig samarbejdsaftale ændrer heller ikke på muligheden for at indsætte ressourcer fra det statslige redningsberedskab til assistance under den kommunale indsatsledelse.

Udgangspunktet for den gensidige kommunale assistance er, at der er vederlagsfri, idet den alene tænkes benyttet ved større og atypiske hændelser, hvorved belastningen over tid må forventes at blive nogenlunde ligeligt fordelt hen over landet – alle beredskaber kan få en stor opgave med et særligt risikoobjekt, en længerevarende naturbrand eller en større oversvømmelse ved stormflod, skybrud eller opstigende grundvand.

Der eksisterer allerede en fast praksis om at etablere samarbejder mellem naboberedskaber. Vi har i dag en aftale med naboberedskaberne i politikredsen, som I godkendte på kommissionsmødet den 13. marts 2024. Sådanne aftaler vil være uændrede. Nu løftes denne praksis til at dække hele landet i de helt særlige situationer, hvor dette skaber bedre indsatstaktiske forudsætninger.  Måtte der imidlertid – enten som følge af en særligt stor hændelse eller ved flere kontinuerlige hændelser sammen sted – opstå økonomisk skævvridning, er det aftaleparkernes ret at anmode om dette særskilt behandlet. Det samme gælder isoleret for særligt dyrt specielmateriel.

Udvidet samarbejde med Hovedstadens Beredskab vagtcentral

Ved indgåelse af aftalen vil det kræve at vagtcentralen hos HBR har mulighed for at disponere styrker på tværs af kommuner/beredskaber som betjenes herfra. Dette vil ske automatisk ud fra bl.a. historiske hændelser, herunder opbygning af ressourcer, samt samtidigt tilstrækkeligt beredskab, som så alt efter omfanget evt. efterfølgende opstartsfasen koordineres i regi af den lokale beredskabsstab (LBS) eller den nationale operative stab (NOST).

Kompetencen til det videre forløb ønskes lagt over til beredskabschefen.