Den 26. maj 2025 godkendte byrådet en prioriterings- og udmøntningsplan for modernisering af skolernes almene arealer for skoler i de første to runder ud af i alt fire runder. 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2026 har byrådet desuden besluttet, at:

"Ambitionen om at udbygge skolekapaciteten i Sydbyen og styrke den faglige indretning og modernisering af de indvendige bygningsmæssige rammer på skolerne fastholdes. Samtidigt tilpasses skoleudviklingsplanen 2 for Sydbyen som følge af ændringer i kapacitetsbehovet, det igangsatte arbejde på specialundervisningsområdet og den nationale beslutning om at nedlægge 10. klasse fra 2030. Der afsættes fortsat 42,1 mio. kr. til modernisering og udbygning af Kristrup Skole, mens anlægsbeløbet til Søndermarkskolen og Tirsdalens Skole reduceres til henholdsvis 17,5 og 5,5 mio. kr. Samtidig flyttes Tirsdalens Skole til runde 4 i den prioriterings- og udmøntningsplan for modernisering af skolernes almene arealer, som byrådet har godkendt i foråret 2025. Med den tilpassede udviklingsplan reduceres den samlede anlægsudgift til planen for Sydbyen til i alt 65,1 mio. kr."

På baggrund af ovenstående fremlægger forvaltningen i denne sag et forslag til en model for byggeprocessen og en beskrivelse af den efterfølgende implementeringsfase. 

NERDs skoleanalyse danner grundlag for hele byggeprocessen, ligesom arbejdet tager afsæt i anbefaling nr. 7 fra Børne- og Undervisningsministeriets vidensenhed (VIBUS) om fleksible læringsmiljøer. VIBUS lægger vægt på, at undervisningslokaler og fællesarealer indrettes, så de understøtter forskellige aktiviteter og deltagelsesformer i undervisningen. De fysiske rammer omfatter alt fra indretning og antal kvadratmeter til akustik, belysning og ventilation. Undervisningslokaler med en indretning, der muliggør forskellige aktiviteter og måder at deltage i undervisningen på, er et vigtigt aspekt af læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for flere elever. 

Der lægges også vægt på, at elever, medarbejdere og skolebestyrelser inddrages aktivt i udviklingsarbejdet. 

Faseplan

Nedenfor findes en oversigt over de forskellige faser i byggeprocessen:

Model for byggeprocessen - modernisering af skolernes almene arealer (runde 1 og 2) samt Søndermarkskolen

For at sikre, at NERDs skoleanalyse bliver et solidt fundament for modernisering og udbygning af skolerne i runde 1 og 2 samt for byggeriet på Søndermarkskolen, og for at sikre en god og inddragende proces på skolerne, anbefaler forvaltningen følgende model for byggeprocessen:

1. En indledende proces (fase 3), hvor der inddrages en ekstern rådgiver (arkitektfirma) med erfaring indenfor udvikling af fysiske læringsmiljøer. Rådgiveren skal sikre en god og inddragende proces på skolerne og udarbejde et dispositionsforslag for hver enkelt skole, der kan danne grundlag for den endelige projektering. 
2. En efterfølgende proces (fase 4 og 5), hvor Ejendomsservice på baggrund af skitseforslagene udarbejder endelige byggeprojekter samt udbudsmateriale til udførelse i hovedentrepriser. Denne entrepriseform giver bygherren (Randers Kommune) større styring af projektets indhold og kvalitet samtidig med, at hovedentreprenøren har ansvaret for den samlede udførelse og koordinerer underentreprenørerne. 

Fase 3–5 gennemføres som beskrevet i den vedlagte tidsplan.

Udkast til udbudsmateriale i forhold til den indledende proces med udarbejdelsen af dispositionsforslag (fase 3) for henholdsvis skolerne i runde 1 og 2 samt Søndermarkskolen er vedlagt som bilag.

Moderniseringen af skolens almene arealer - klasselokaler og fællesarealer - omfatter følgende skoler:

Runde 1 - modelskoler

• Bjerregrav Skole 
• Blicherskolen 
• Korshøjskolen 
• Vestervangsskolen

Runde 2

• Grønhøjskolen
• Rismølleskolen
• Østervangsskolen

Moderniseringen på Søndermarkskolen omfatter både en modernisering af de almene arealer samt en kapacitetsudvidelse.

Model for byggeprocessen - Modernisering og udbygning af Kristrup Skole

NERDs skoleanalyse skal også danne fundamentet for den planlagte modernisering og udbygning af Kristrup Skole, hvor der ligeledes skal sikres en god og inddragende proces på skolen. Da anlægssummen for byggeriet på Kristrup Skole er på 42,1 mio. kr., så overstiger det EU’s tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter i perioden 2026–2027 (5.404.000 € ˜ 40,5 mio. kr.). Dette medfører, at projektet skal udbydes i henhold til EU’s udbudsregler. Derfor anbefaler forvaltningen følgende model for byggeprocessen:

1. Inddragelse af en totalrådgiver i henhold til EU-udbudsreglerne, som varetager den indledende proces (fase 3), der skal sikre en god og inddragende proces på skolen.
2. Desuden varetager totalrådgiveren den efterfølgende proces (fase 4 og 5) og udarbejder et endeligt byggeprojekt og udbudsmateriale til udførelsen af byggeriet i en hovedentreprise. Denne entrepriseform giver bygherren (Randers Kommune) større styring med projektets indhold og kvalitet samtidig med, at hovedentreprenøren har ansvaret for den samlede udførelse og koordinerer underentreprenørerne. 

Fase 3–5 gennemføres som beskrevet i den vedlagte tidsplan.

Et udkast til udbudsmateriale for totalrådgivningsopgaven vil blive fremlagt til politisk behandling i april 2026.   

Undervisning i nye rammer

Når byggerierne står færdige, er det afgørende, at de nye fysiske rammer også omsættes til pædagogisk praksis (fase 6). Udvikling og modernisering af de fysiske rammer skaber nemlig ikke i sig selv et godt læringsmiljø – det opstår i samspillet mellem pædagogisk praksis, organisering og de fysiske omgivelser.

VIBUS anbefaler, at kompetenceudvikling sker praksisnært og tæt koblet til den daglige undervisning (aktionslæring).

Der er ikke afsat særskilte midler til kompetenceudvikling på dette område. Erfaringer og input fra modelskolerne anvendes derfor som grundlag for en decentral kompetenceudvikling på skolerne. Dette sker gennem kollegial sparring, fælles planlægning, observationer og refleksion over undervisningen i de nye fysiske rammer.

Ved at bruge eksisterende mødefora, teamtid og interne udviklingsdage kan skolerne skabe læring tæt på praksis. Fokus er på erfaringsudveksling, fælles afprøvning af nye metoder og løbende justeringer, så kompetenceudviklingen bliver en naturlig og integreret del af skolens hverdag.