Dansk Industri gennemfører årligt undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed, hvor virksomhederne vurderer deres kommune, og kommunen samtidig måles på statistiske indikatorer. Formålet er at skabe et billede af rammevilkårene for erhvervslivet. Brøndby Kommune placerer sig som nr. 57 af 91 målte kommuner, hvilket er 28 pladser højere end i 2024. Undersøgelsen blev offentliggjort den 4. september 2025 og forelægges her til orientering.

 

Sagen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Staben for Politik og Organisation indstiller,

Brøndby Kommune indtager i 2025 en samlet placering som nr. 57 ud af 91 kommuner i Lokal Erhvervsvenlighed. Det er en markant forbedring i forhold til 2024, hvor kommunen var nr. 85, og det svarer nu til niveauet i årene 2018-2022. Brøndby Kommune placerer sig dermed i midterfeltet blandt landets kommuner og på niveau med flere øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Grundet mindre ændringer i undersøgelsens metode, kan årets resultat dog ikke læses som en direkte fortsættelse af tidligere års placeringer.

 

I år har 81 virksomheder med arbejdssted i Brøndby Kommune deltaget. Sammenlagt repræsenterer de minimum 6.072 arbejdspladser i kommunen. Det er ikke et krav for at deltage i undersøgelsen, at virksomhederne har haft kontakt med administrationen, eller på anden måde har erfaring med de adspurgte områder i kommunen.

 

Indikatorerne der måles på er samlet i fire hovedkategorier, som er følgende:

 

Indikatorerne bygger enten på virksomheders besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse eller på offentligt tilgængelige statistiske data. Den samlede placering beregnes som et gennemsnit af kommunens placeringer i de fire kategorier, som vægter lige meget med 25 procent hver.

 

Alle kommuner indgår i undersøgelsen, bortset fra Fanø, Samsø, Langeland, Ærø, Vallensbæk og Dragør, hvor det ikke har været muligt at opnå et tilstrækkeligt antal virksomhedsbesvarelser.

 

Nedenfor gives en gennemgang af Brøndby Kommunes placering i de fire kategorier og de forhold, der kan være relevante at have opmærksomhed på i den videre indsats. Kategorierne omfatter flere forskellige indikatorer, og der kan inden for hver kategori være betydelige variationer mellem de enkelte målinger. Ved hver kategori sammenlignes placeringen med de øvrige vestegnskommuner for perspektiv. Et mere detaljeret datagrundlag fremgår af bilaget.

 

Denne hovedkategori indeholder alene indikatorer fra spørgeskemaet og altså ingen statistiske indikatorer. Brøndby Kommune placerer sig som nr. 63 i kategorien og som næstsidst blandt vestegnskommunerne. Ud over den samlede vurdering af erhvervsvenligheden omfatter kategorien også kommunens formidling af relevant information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervsliv og kommune, både på administrativt og politisk niveau.

 

I denne hovedkategori ligger hovedstadskommunerne typisk højt. Brøndby Kommune er placeret som nr. 15 og ligger i midten blandt de øvrige vestegnskommuner. Det er særligt den høje nettoindpendling, 5G-dækningen og andelen af erhvervsbygninger, der opvarmes med fjernvarme/varmepumpe, som trækker kommunen op i kategorien. På den negative side trækker bredbåndsdækningen og andelen af kommunale bygninger med energimærke D-G ned. Virksomhederne er især positivt stemt over kommunens indsats for at sikre god mobilitet.

 

Med pladsen som nr. 67 er dette kategorien, hvor Brøndby Kommune placerer sig lavest. Kommunen ligger dog på niveau med de fleste vestegnskommuner. På tre indikatorer ligger kommunen i top på landsplan: det høje antal arbejdspladser i kommunen, de unges hurtige overgang videre i uddannelsessystemet efter endt studentereksamen samt karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i forhold til den socioøkonomiske reference. På den negative side trækker den lave andel af 25-64-årige med en uddannelse ud over grundskolen og forskellen mellem forventet og faktisk andel borgere på offentlig forsørgelse ned.

 

Trods en forbedring af byggesagsbehandlingstiderne er der flere indikatorer, der medfører placeringen som nr. 62 i kategorien. Brøndby Kommune ligger et stykke efter de fleste vestegnskommuner her. Det er især i virksomhedernes opfattelser, at Brøndby Kommune ligger efter de andre vestegnskommuner, mens kommunen på de statistiske indikatorer overordnet set ligger på niveau. Dog skiller Brøndby Kommune sig ud ift. de samlede promiller for dækningsafgift og grundskyld.

 

Analysen peger på, at dialogen med virksomhederne og opfattelsen af kommunen bør have fokus. Siden sommeren 2025 udsender kommunen et erhvervsnyhedsbrev, som pt. når ca. 1.600 virksomheder, og der er planlagt en række dialogmøder i 2026. Endvidere påbegyndes i 2026 arbejdet med en ny erhvervspolitik, da den nuværende udløber i 2027 efter sin fireårige periode.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Ingen konsekvenser for grøn omstilling.

Indstillingen anbefales.

Indstillingen tiltrædes.