Med ældreloven ændres kommunens forpligtelser i forhold til at gennemføre forebyggende hjemmebesøg. 

Ældreloven definerer i §4 kommunalbestyrelsens forpligtelse i forhold til at tilvejebringe generelle forebyggende indsatser til ældre borgere i kommunen:

• § 4. Kommunalbestyrelsen skal med henblik på at understøtte en alderdom med mest mulig selvstændighed i den daglige livsførelse og evne til i videst muligt omfang at tage vare på egne behov tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen, herunder ved iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.

Ældreloven sætter således fokus på, at der skal tilvejebringes en generel forbyggende indsats til ældre i kommunen og herunder, at der skal iværksættes opsøgende indsatser til borgere, hvor der kunne være et forebyggelsespotentiale. 
Fremadrettet er kommunens forebyggelsesindsats således fritaget fra de tidligere krav om forebyggende hjemmebesøg til borgere på specifikke alderstrin. 

Der har været nedsat en arbejdsgruppe på omsorgsområdet, som har udarbejdet følgende forslag til udmøntning af generelle forebyggende indsatser til ældre jf. Ældrelovens § 4. 
Arbejdsgruppens primære fokus har været de indsatser, der i dag varetages af omsorgsområdet forebyggelseskonsulenter (Team Forebyggelse).
 
Arbejdsgruppen finder det væsentligt at overveje:

1. Målgrupper af borgere med et forebyggelsespotentiale
2. Indsatser der kan bidrage til forebyggelse hos borgeren
3. Samarbejde med andre aktører og civilsamfund

Målgrupper af borgere med et forebyggelsespotentiale
Alle ældre kan komme i livssituationer og livsbegivenheder som medfører risiko for at blive syg eller få nedsat funktionsevne. Nogle livssituationer og livsbegivenheder er midlertidige, mens andre er varige. 

Sundhedsstyrelsen har i guiden: Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne, fra 2017, identificeret 18 risikosituationer og faktorer, som giver særlig risiko for at den ældre kan få nedsat funktionsevne: 

•    Ældre der har mistet sin samlever/ægtefælle
•    Ældre, der udskrives fra sygehus 
•    Ældre, der afslutter rehabiliteringsforløb 
•    Ældre mænd, der lever alene 
•    Ældre med kort uddannelse og/eller kort erhvervserfaring 
•    Ældre med alvorligt syg samlever/ægtefælle
•    Ældre med ikke-vestlig baggrund
•    Ældre med svær sygdom 
•    Ældre med flere samtidige sygdomme 
•    Ældre med mange forskellige lægemidler 
•    Ældre med forringet ernæringstilstand 
•    Ældre der er ensomme eller socialt isolerede
•    Ældre, der er faldet 
•    Ældre med sanse- eller høretab
•    Ældre med medicin- eller alkoholmisbrug
•    Ældre der er på førtidspension
•    Ældre med hyppig brug af egen læge 
•    Pårørende til ældre, der er flyttet på plejehjem

Hos ældre kan der ofte optræde flere risikosituationer- og faktorer samtidig. Det kunne fx være en enlig ældre mand, der for nyligt er gået på pension og samtidig har en kronisk sygdom, eller en ældre mand, der for nyligt har mistet sin ægtefælle og samtidig har en forringet ernæringstilstand. 

I opsporingen af ældre med behov for generelle forebyggende indsatser, kan der med fordel fokuseres på ældre i de risikosituationer og -faktorer, der erfaringsmæssigt kan give risiko for nedsat funktionsevne.

På omsorgsområdet vil borgere i nogle af de nævnte risikogrupper allerede modtage helhedspleje og/eller sygepleje, og i disse indsatser er der allerede fokus på opsporing og forebyggelse. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at denne gruppe borgere ikke er målgruppe for forebyggende indsatser jf. Ældrelovens § 4.

Andre borgere vil ikke umiddelbart være kendte på omsorgsområdet, og de vil derfor være i målgruppen for disse forebyggende indsatser. Ældre i nogle risikogrupper kan relativt nemt identificeres som fx ældre der har mistet sin samlever/ægtefælle eller ældre hvis samlever/ægtefælle er flyttet på plejehjem.

Ældre i andre risikogrupper kan være vanskelige at opspore. Det kan fx være ældre der er ensomme eller socialt isolerede. Erfaring fra de forebyggende hjemmebesøg viser, at nogle af de ældre, der kunne have størst behov for en forebyggende indsats, kan være vanskelige at få kontakt med, da de ofte ikke har ressourcer til at respondere på et givent tilbud.

Med afsæt i ovenstående betragtninger, foreslår arbejdsgruppen, at der skal være fokus på forebyggende indsatser til følgende målgrupper:
•    Ensomme folkepensionister uden netværk
•    Efterlevende folkepensionister
•    80-årige som ikke er kendt på omsorgsområdet
•    84-årige som ikke er kendt på omsorgsområdet
•    Pårørende hvor samlever flytter på plejecenter 
•    Folkepensionister der selv tager kontakt eller andre, der ringer med bekymring 
•    Folkepensionister – varierende målgrupper

Målgrupperne er nærmere defineret i Bilag 1.

Indsatser der kan bidrage til forebyggelse hos borgeren
Arbejdsgruppen foreslår, at de forebyggende indsatser også fremadrettet bør bestå af individuelle samtaler og/eller kollektive arrangementer, da metoderne fagligt bidrager med noget forskelligt.

Individuelle forebyggende hjemmebesøg
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2023 en evaluering af forebyggende hjemmebesøg. I evalueringen bliver især det individuelle hjemmebesøg italesat som en mulighed for at indbyde til et fortroligt rum, og flere forebyggelseskonsulenter fortæller, hvordan de oplever, at borgerne deler fortrolige og private forhold omkring deres liv. Borgerne fortæller, at det at have et menneske at tale med, som ikke er familie eller nærtstående, gør at de kan åbne sig mere op.

Evalueringen viste, at der overordnet set er fire gennemgående virksomme mekanismer i forhold til borgernes udbytte af et forebyggende hjemmebesøg:

1. Borgeren får talt om sit helbred og trivsel samt hjælp til at handle
2. Besøgene giver borgerne en samtalepartner og større tryghed i en svær livssituation
3. Borgeren får kendskab til målrettede kommunale og frivillige tilbud, som øger deres handlemuligheder
4. Et venligt ansigt giver borgeren tillid til kommunen

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det individuelle forebyggende hjemmebesøg fastholdes som metode til at være opsøgende og iværksætte indsatser til ældre, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.

Kollektive arrangementer
Kollektive arrangementer er en anden metode til at tilvejebringe forebyggelse. 
Sundhedsstyrelsens vejledning Forebyggende hjemmebesøg til ældre, fra 2020, skriver følgende om kollektive arrangementer:

1. Giver mulighed for at skabe kontakt med borgere, der normalt vil takke nej til tilbuddet, herunder især ressourcestærke ældre, som ikke mener at have behov for et individuelt besøg
2. Kan være et redskab til at opspore potentielt sårbare ældre 
3. Kan gøre det nemmere for borgere, der har deltaget i et kollektivt arrangement at tage kontakt til kommunen, såfremt behov skulle opstå på et senere tidspunkt
4. Kan være ressourcekrævende at arrangere, og at det kan være svært at opnå det ønskede fremmøde    

Der er således fagligt belæg for at fastholde og udvikle begge metoder

Skemaet i Bilag 1 beskriver nærmere, hvilke tilbud arbejdsgruppen mener, der skal gives til borgere i den specifikke målgruppe samt målet for de forebyggende indsatser.

De forebyggende indsatser kan deles op i tre hovedtyper:

• Tilbud, der skal sikre opsporing hos en bred målgruppe fx individuelle telefonsamtaler samt forebyggende hjemmebesøg med en konkret dato og tidspunkt
• Tilbud, der skal bidrage til at ramme ældre i specifikke risikogrupper som fx Ensomme folkepensionister uden netværk, Efterlevende folkepensionister og Pårørende hvor samlever flytter på plejecenter
• Tilbud til folkepensionister i nogle af de øvrige risikosituationer- og faktorer, hvor der vil være fokus på at udvikle og justere relevante forebyggende indsatser

Arbejdsgruppen foreslår, at borgere ved alle kontakter og arrangementer oplyses om, at de til enhver tid kan kontakte forebyggelseskonsulenterne, hvis de oplever faldende funktionsevne og/eller dårlig livskvalitet. Forebyggelseskonsulenterne kan på den baggrund iværksætte relevante forebyggende tiltag, rådgivning eller videreformidling af andre kontakter.

Samarbejde med andre aktører og civilsamfund
Forebyggelseskonsulenternes samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere er vigtig i forhold til at fastholde fokus på opsporing af borgere i risikogrupper. Samarbejdet er også centralt i forhold til at udvikle tilbud af forebyggende karakter både kommunalt og evt. i samarbejde med civilsamfundet.

Arbejdsgruppen peger på vigtigheden af at forebyggelseskonsulenterne også fremadrettet har et tæt samarbejde med omsorgsområdets Team Frivillighed i forhold til arbejde med og udvikle forebyggende indsatser til eksisterende og nye målgrupper.

Forebyggelseskonsulenterne skal samtidig have et godt kendskab til den kommunale organisering, og arbejdsgruppen peger på vigtigheden af at udbrede kendskabet om de forebyggende indsatser bredt på hele omsorgsområdet.

Evaluering
Arbejdsgruppen foreslår, at målgrupper, forebyggende tilbud og samarbejde med relevante aktører evalueres og justeres årligt.