Baggrund for den Grønne Trepart

Rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL fra 13. december 2024 fastlægger, at kommunalbestyrelserne senest i december 2025 principvedtager omlægningsplanerne. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelserne skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse. Byrådet skal således med vedtagelsen alene tilslutte sig, at Randers Kommune i samspil med de 3 lokale grønne treparter (Randers Fjord, Mariagerfjord og Hjarbæk Fjord) arbejder videre med implementeringen af de projekter, som er angivet i den dynamiske omlægningsplan, der foreligger på nuværende tidspunkt.

Landbruget og DN med flere blev i den grønne trepart i juni 2024 (bilag 1) enige om, at der på landsplan skal tages 490.000 ha landbrugsjord ud af drift. 

Ved at fjerne dræning fra 140.000 ha tørverige lavbundsarealer inklusiv randarealer og plante 250.000 ha skov (heraf 100.000 ha urørt) skal CO₂-udledningen fra markerne reduceres og mere CO₂ bindes fra luften.

Dertil kommer, at kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med 13.780 ton på landsplan ved at tage højt kvælstofudledende arealer ud af drift (arealer med lav kvælstof retention). Klima- og kvælstoftiltagene skal derudover sikre, at der bliver etableret store sammenhængende naturområder i et omfang som betyder, at 20 % af DK’s areal vil have natur som hovedformål. Specielt de arealer, der har potentiale til at indgå som natur og som ligger i sammenhæng med eksisterende større naturområder er vigtige at få indarbejdet i den grønne treparts omlægningsplan.

Endeligt skal også sårbare grundvandsområder beskyttes, og et rentabelt landbrug skal være muligt på de komplementære arealer.

Udpegningen af de arealer som kan sikre, at ovenstående aftalte mål bliver tilgodeset skal fremgå af byrådenes samlede vedtagne omlægningsplaner, således at kvælstofmålet skal tilgodeses indenfor hvert vandopland, klimamålene skal tilgodeses nationalt og natur, skov og grundvandsmålene skal tilgodeses indenfor de kommende år. 

Da omlægningsindsatserne udpeget i omlægningsplanerne er baseret på frivillighed, forventede kvælstof gevinster og CO₂-afgifter, er de 3 lokale treparter forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af de nævnte mål.

Byrådets vedtagne principper for udarbejdelse af omlægningsplanen

For at alt dette skal lykkes, er det nødvendigt, at der planlægges, så de jorde, der tages ud af drift, har størst effekt på flest mulige af de parametre, som adresseres i aftalen.

Derfor har Randers byråd og efterfølgende de lokale grønne treparter til Hjarbæk Fjord, Mariager Fjord og Randers Fjord vedtaget, at udpegningen af velegnede arealer skal tage udgangspunkt i følgende overordnede principper:

• Mest effektive arealer mht. CO₂-tilbageholdelse (Tørvekort se Bilag 3).
• Mest effektive arealer mht. kvælstofreduktion (jord med lav retention) (Retentionskort se bilag 3).
• Arealer med de vigtigste og flest mulige synergieffekter mht. CO₂, kvælstof, biodiversitet og grundvand.

Dertil kommer, at Randers byråd har vedtaget, at der ønskes planlagt for udtagningen af arealer i et omfang, som betyder, at en statslig regulering på udledningen af kvælstof på bedriftsniveau kan undgås i Randers.

Omlægningsplanen og de lokale treparter

I Randers Kommune er der nedsat 3 lokale treparter, en for oplandet til hhv. Mariager Fjord, Hjarbæk Fjord og Randers Fjord. Hver lokal trepart er et samarbejdsorgan, som skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. De grønne Treparter har ingen beslutningskompetencer og er ikke myndighed, men optræder som facilitator, sparringspartner og rådgiver for byrådene.

Hver af de 3 lokale grønne treparter har i den forbindelse udarbejdet et forslag til en omlægningsplan efter ovennævnte principper for at få størst mulig effekt/synergi ud af de virkemidler (skovrejsning, lavbundsprojekter, vådområdeprojekter og naturområder), der benyttes, så alle de lovpligtige bindende mål kan opnås ved at tage mindst mulig landbrugsjord ud af drift.

I alle tre treparter har der været enighed om at planlægge for at tage hele det mulige potentiale for lavbundsprojekter/tørvejorde i ådale + randarealer med i omlægningsplanen (Tørvekortet ses i bilag 3) ligesom alle mulige vådområder er taget med. 

Udover de nævnte landsdækkende mål for biodiversitet, lavbundsarealer og skovrejsning, har staten fastsat specifikke krav til reduktion af kvælstof i de enkelte vandområder i henhold til vandplan III. I oplandet til Mariager Fjord, Lovns Bredning og Randers Fjord, skal der derfor reduceres henholdsvis 209, 2804 og 305 ton af den udledte kvælstof til fjordene.

Lokal Trepart Randers Fjord

Oplandet til Randers Fjord er stort og kvælstofindsatskravet er på kun 305 ton. Det har derfor været nemt alene indenfor lavbundspotentialet i ådalene at planlægge for ca. 3 gange større kvælstofreduktion end kravet på de 305 ton kvælstof. Landbruget har i denne trepart derfor ønsket at vente med at indplacere skov til 2026-udgaven af omlægningsplanen, og det er hvad den grønne trepart for dette opland anbefaler (bilag 2 omlægningsplaner).

I Randers Fjord oplandet er Gudenåplanens arealudpegning efter trepartens anbefaling medtaget i omlægningsplanen. I forhold til udpegning af sammenhængende natur anbefaler den grønne trepart udpegning af arealer i Favrskov Kommune, som allerede indgår i lodsejerdialoger herom. 

Lokal Trepart Hjarbæk Fjord

På grund af det meget høje kvælstofreduktionskrav til Lovns Bredning (2804 ton) har det derimod her været helt umuligt at finde den nødvendige reduktion af kvælstofpåvirkningen til fjorden uden også at skulle planlægge for udpegninger af arealer på højjorden. Her er udpegninger af lavbundsarealerne og ådalene ikke nok.

For at fordele den nødvendige kvælstofreduktion på højjordene i oplandet til Hjarbæk fjord anbefaler den lokale trepart, at de enkelte kommuner i oplandet til Hjarbæk Fjord planlægger for udtagning af højbundsjord i et omfang, der svarer til, hvor meget lav retentionsjord (lav retention er ensbetydende med et højt tab af kvælstof fra rodzonen til havet) den enkelte kommune har, set i forhold til lavretentionsjord i hele oplandet. Det betyder, at de kommuner, der har mest lavretentionsjord skal planlægge at udtage mere jord end de kommuner, der har en lavere mængde lavretentionsjord. På denne måde skal der alt i alt tages mindst muligt landbrugsjord på højjorden ud af drift (se bilag 2 omlægningsplaner).

Efter formandsskabsmøde med Ministeren, Jeppe Bruus, er det blevet slået fast, at omlægningsplanerne altid skal tilgodese, at der er udpeget areal som sikrer, at mindst 100% af kvælstofindsatskravet for det pågældende vandopland tilgodeses. Den del af kvælstofindsatskravet, der sikres ved udpegning af areal på højjorden, kan dog udpeges som ”restudpegning”. Herved sikres i følge ministeren, at SGAV vil have særligt fokus på disse områder ved tildelingen af fremtidige statslige midler, herunder den såkaldte akutpakke.

"Rest udpegninger" omfatter derfor areal som det er mest effektivt at lade indgå for at opnå den nødvendige kvælstof reduktion og kan i fremtiden blive til skov, natur, minivådområder m.m.  

Som følge heraf er områder på højjorden med lav kvælstof retention i forslag til omlægningsplanen for Hjarbæk Fjord udpeget med betegnelsen "rest udpegning" og dækker i første omgang over potentiel skov og/eller natur for at sikre den krævede kvælstof- eller fosforreduktion og samtidig skabe områder til sammenhængende natur også. 

Endeligt er det anbefalingen fra den grønne trepart, at byrådene forpligtiger sig til en såkaldt ”solnedgangsklausul”, som så "opløser" alle arealudpegninger i planen ved udgangen af 2027, hvis de ikke er igangsat eller gennemført inden dette tidspunkt. Forvaltningen har ikke kunne få afklaret om en sådan klausul er indenfor den nationale aftales rammer.

Lokal Trepart Mariager Fjord

I denne trepart er udfordringerne og de anbefalede løsninger de samme som i oplandet for Hjarbæk Fjord. Den grønne trepart har derfor også valgt, at anbefale udpegning af areal, som "restudpegning" for at tydeliggøre, at disse arealer er udpeget på højjord med lav retention og kræver en særlig opmærksomhed, hvis de skal kunne komme i mål. Som med Hjarbæk Fjord er det arealer, der er udpeget til skov og øvrig natur på højjorden derfor også udpeget som " rest udpegning". Dette gælder dog alene udpegninger i Mariagerfjord kommune, idet disse udpegninger er relateret til kvælstofkravene. 

I såvel Mariagerfjord og Randers kommune er der udpeget højjord til sammenhængende natur og eller skovrejsning.

I modsætning til Hjarbæk fjord er udpegningen af områderne på højjorden til skovrejsning i Randers Kommune ikke begrundet i kvælstofindsatskravet til fjorden, idet kvælstof i vandet fra Mariagerfjord oplandet beliggende i Randers kommune, løber i den ydre del af Mariagerfjord, hvor der ikke er nogen krav til kvælstofreduktioner fra oplandet.  

Begrundelsen for at foreslå udpegning af skov/natur på højjorden i Randers kommune er derimod,

1. Det er fagligt usikkert om vandet løber til indre eller yder fjorden. Dette afklares først i løbet af 2026/2027. Skulle vandet løbe til indre fjorden vil der være et kvælstofkrav.
2. Det sikrer et vigtigt bidrag fra Randers Kommune til de nationale målsætninger for Klimareduktion og skovrejsning og efterlevelsen af Byrådets Klimaplan.
3. Det muliggør, at kvælstof reguleringen på mark niveau fra 2027 undgås i oplandet til Mariagerfjord i Randers Kommune.
4. Det sikre udpegningen af sammenhængende natur i et område med et meget højt potentiale for høj kvalitets natur med stor biodiversitet.  
5. Det sikre at kvælstof ikke fortsat belaster de meget naturrige kildevæld og rigkær i Kastbjerg Ådal. 

Som i Hjarbæk fjord er det anbefalingen fra den grønne trepart, at byrådene forpligtiger sig til en såkaldt ”solnedgangsklausul”, som så "opløser" alle arealudpegninger i planen ved udgangen af 2027, hvis de ikke er igangsat eller gennemført inden dette tidspunkt. Forvaltningen har ikke kunne få afklaret om en sådan klausul er indenfor den nationale aftales rammer.

Sammenfatning

I oplandet til Randers Fjord, anbefales lavbundsarealerne med randarealer udpeget til potentiel omlægning og Gudenåplanen er udpeget som potentielt naturområde herunder de indvundne arealer omkring Randers Fjord. Der anbefales ikke udlagt skov eller sammenhængende natur udenfor Ådalen og fjorden. 

I oplandet til Hjarbæk Fjord, anbefales Skalsådalen med randarealer udpeget til potentiel omlægning. Derudover anbefales der udlagt areal til potentiel omlægning på højjorden i form af skov og natur under betegnelsen "rest udpegning" ´for at sikre, at der fjernes nok kvælstof til Hjarbæk Fjord.  

I oplandet til Mariagerfjord Fjord, anbefales Kastbjerg Ådal med randarealer udpeget til potentiel omlægning. Derudover anbefales der udlagt areal til potentiel omlægning på højjorden i form af skov og natur for at sikre udpegning af sammenhængende natur i et område med et meget højt potentiale for høj kvalitetsnatur med stor biodiversitet herunder beskyttelse mod kvælstof af kilder og rigkær i ådalen. 

Med de enkelte omlægningsplaner vedlægges et følgebrev fra de lokale treparter (bilag 4-6)

Omlægningsplanen skal opdateres løbende

Omlægningsplanen er en mulighedsplan, der baserer sig på anbefalinger fra de 3 grønne treparter som Randers byråd har deltaget i, angiver, hvor det giver de største samfundsgevinster at udtage landbrugsjord og lave projekter med lavbund, vådområder, skovrejsning og sammenhængende natur m.m.

Det er frivilligt for lodsejerne at deltage i de planlagte skitseprojekter i omlægningsplanen. Derfor er det også en dynamisk plan, som kan og vil ændre sig over tid.

I de fleste kommuner såvel som i Randers er der endnu kun nogle få steder taget stilling til, hvor der kan være biodiversitetsprojekter i omlægningsplanen. Udpegning af de endelige områder til skovrejsning af hensyn til grundvandsbeskyttelse afventer nye kort fra staten, der viser områder med grundvandsdannelse, og landbruget ønsker generelt i treparterne at vente med at planlægge for naturområder til en ny udgave af planen i 2026.

Omlægningsplanen forventes derfor udvidet/ændret i 2026/27.

Som konsekvens heraf vil bl.a. de nuværende udpegede skovrejsningsområder i kommuneplanen, som svarer til de politisk besluttede 9000 ha klimaskov, blive ændret i 2026 i den kommende kommuneplan for det åbne land, så den afspejler og understøtter den gældende omlægningsplan, dette afventer dog den af styrelse krævede landskabsanalyse. 

Omlægningsplanen er udarbejdet i IT-platformen MARS og består af projekter, som kan være på forskellige stadier – fra skitser til igangværende og afsluttede projekter (Bilag 1).

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fagligt verificeret omlægningsplanen for alle 3 omlægningsplaner. 

Lodsejerinvolvering

Randers Kommune har i maj 2025 afholdt 4 lodsejermøder om den grønne trepart. Det var til møderne muligt at stille spørgsmål og bidrage med forslag til potentielle projekter. Der var god tilslutning med ca. 100 fremmødte til hvert møde og interesse for sagen også fra lodsejere, der gerne ville sælge jord. Der har været udsendt et brev via E-Boks til lodsejere med yderligere information om den grønne trepart, kontaktinformationer mm. Derudover informeres de lodsejere som bliver berørt af forslaget til de 3 omlægningsplaner via E-boks.

I forbindelse med konkrete forundersøgelser af skitseprojekterne vil lodsejerne blive personligt kontaktet, som det er sket med alle de tidligere vand- og naturprojekter.

Den videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publicerer sekretariatskommunen omlægningsplanen i MARS, så den bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen. Sideløbende arbejder forvaltningen i samarbejde med lodsejerne med at udvikle projekterne i omlægningsplanen frem mod realisering. Herunder øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen.

Såfremt omlægningsplanernes udpegede arealer til kvælstofbinding ikke er igangsat omlagt inden udgangen af 2027, vil landbruget i disse oplande opleve en statslig regulering på markniveau gældende for alle arealer med landbrugsproduktion. Tilsvarende vil landbruget blive pålagt en CO₂ afgift i første omgang relateret til lavbundsarealer og senere fra 2030 også husdyrproduktionen. En afgift som vil afspejle landbruget deltagelse i de foreslåede projekter i omlægningsplanen med klimagevinster. 

Endeligt skal det understreges, at såfremt Byrådet har forslag til ændringer af de anbefalede omlægningsplaner vil dette skulle forelægges de grønne treparter i 2026 mhp en fornyet forhandling om indholdet i omlægningsplanerne. Først når der er opnået enighed i de grønne treparter om de ønskede ændringer kan disse ændringer indarbejdes i omlægningsplanerne. Byrådet kan dog altid i forhold til de kommuneplan relaterede temaer vedtage ændringer uden at dette skal aftales i den grønne trepart. Omlægningsplanerne er således målrettet statslige tilskud og afløser ikke kommuneplanlægningen. De 2 planer skal understøtte hinanden for at der kan ske den i den grønne trepart anbefalede omlægning. Se bilag " Svar fra Ministeriet for Grøn Trepart vedr. byrådets mulighed for at ændre en omlægningsplan"