Den 11. november blev beskæftigelsesudvalget præsenteret for forvaltningens foreløbige forslag til pejlemærker i beskæftigelsesindsatsen (sag 105). Forvaltningen havde fremsat ni forslag, som i denne sag er skrevet sammen til fem pejlemærker. Dette er foregået ud fra udvalgets egne bemærkninger, samt inputs fra Handicaprådet, Udsatterådet, Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked (EVA) samt Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). De samlede inputs kan læses i vedhæftede bilag. De inputs, der relaterer sig til det konkrete indhold af beskæftigelsesindsatsen, vil blive taget med i det videre arbejde med beskæftigelsesreformen og udmøntningen af konkrete indsatser, når pejlemærkerne er fastlagt. 
Pejlemærkerne fastlægges foreløbigt og fremlægges igen for et nyt byråd, som vurderer dem ud fra den strategi, der fastlægges for Fremtidens Randers. 

Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen

I nedenstående gennemgås de fem forslag til pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune. 

1. Individuel og inddragende indsats

Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og motivation. Borgerne skal mødes med tillid og inddragelse, og de får medansvar for eget forløb. Uanset baggrund eller afstand til arbejdsmarkedet skal alle borgere have adgang til kontakt og støtte. Kontakten skal tilpasses individuelt og bero på en faglig vurdering, så ressourcerne bruges dér, hvor behovet er, og hvor der med jobcentrets indsatser kan opnås gode effekter. Samtidig skal der være særligt fokus på borgere, hvor arbejdsevnen skal afklares. Afklaringen skal ske hurtigst muligt, så borgeren kan komme i ordinært job, fleksjob, uddannelse eller førtidspension. Medarbejderne skal have faglig frihed og ansvar til at tilpasse indsatsen inden for en fælles beskæftigelsesfaglig ramme, der sikrer kvalitet, retning og sammenhæng på tværs. Den faglige frihed skal bruges aktivt til at skabe individuelle, realistiske veje til job eller forsørgelse.
Randers Kommune vil arbejde for at handle tidligt, når problematikkerne opstår. En tidlig indsats kan være med til at forebygge langvarige sager og styrke vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

2. Job eller uddannelse først

Indsatsen skal bygge på klare beskæftigelsesmål med fokus på varig tilknytning til arbejdsmarkedet gennem job eller uddannelse. Job eller uddannelse skal ses som både mål og middel. Udgangspunktet skal være en JobFirst-tilgang, hvor selv få timer på arbejdsmarkedet kan være med til at styrke borgerens trivsel, tilknytning og progression. Der skal dog fortsat være plads til faglige undtagelser, hvor sociale eller forberedende indsatser er nødvendige. 

3. En koordineret indsats

Borgerne skal opleve sammenhæng mellem beskæftigelse og andre indsatser. For borgere med komplekse behov skal der udarbejdes én samlet plan på tværs af områder, der sikrer sammenhæng, fælles mål og koordineret støtte. Den helhedsorienterede tilgang skal sikre, at borgeren møder én samlet indsats, der understøtter vejen mod trivsel og selvforsørgelse frem for flere uafhængige systemer. Det indebærer også, at sagsbehandleren har ansvar for at videreformidle ansøgninger og forespørgsler til rette sted, så borgeren ikke selv skal finde vej i systemet. Fokus i 2026 skal være på at styrke sammenhængen mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, herunder ungeområdet.

4. Indsatsen baseres på effekt og viden

Indsatsen i Randers Kommune skal baseres på data og viden om, hvad der virker for forskellige målgrupper. Styringen skal være enkel og tillidsbaseret. Kommunen skal måle på, hvad der virker for hvilke borgere og omsætte den viden til handling. Det kræver datadrevet læring, lokal målstyring og faglig refleksion, så ressourcerne bruges dér, hvor de skaber mest værdi for borgere og virksomheder. Randers Kommune skal desuden være åben for at inddrage eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen, når indsatserne er veldokumenterede og har gode succesrater i andre kommuner. Kommunen skal derudover bruge interne og eksterne investeringsmodeller til at afprøve og finansiere nye metoder, der kan hjælpe flere borgere i job og skabe både sociale og økonomiske gevinster på længere sigt. 

5. Stærke partnerskaber med virksomheder og civilsamfund

Et stærkt og professionelt samarbejde med virksomhederne er kernen i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen skal være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner, som hjælper virksomhederne med rekruttering, opkvalificering, fastholdelse og social inklusion for at kunne levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og de lokale jobmuligheder og fokus skal være på det gode match mellem borger og arbejdsplads – også for de borgere, der har brug for særlige hensyn. 
Arbejdsmarkedsområdet vil styrke de professionelle partnerskaber og sikre samarbejde på tværs af virksomheder, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Indsatsen skal bygge på en fælles forståelse af, at udfordringer relateret til ledighed løses i fællesskab, og frivilligt arbejde kan være et supplement i indsatsen til at udvikle mennesker langt fra arbejdsmarkedet i retningen af beskæftigelse. Kommunen vil eksempelvis indgå i partnerskaber på ungeområdet med henblik på, at flere unge i Randers Kommune kommer i job eller uddannelse.

Navngivning af Jobcenter Randers

I den nuværende lovgivning er kommunerne forpligtet til at forankre beskæftigelsesindsatsen i en særskilt enhed med fælles navn (jobcenter) og visuel identitet (jobcenterlogo) på tværs af landet. Den nye lovgivning gør det imidlertid muligt at ændre navnet pr. 1. februar 2026.
I lyset af beskæftigelsesreformen og behovet for at udvikle nye mål og pejlemærker kan et eventuelt navneskifte ses som et led i en bredere indsats for at styrke legitimitet, tillid og ejerskab til indsatsen – både blandt borgere, virksomheder og medarbejdere. En navneændring kan dermed ses som en mindre del af en bredere brandingindsats, der understøtter reformens intentioner, de politiske pejlemærker og den fremtidige strategi.

Kommunerne rundt omkring i landet løser den fremadrettede navngivning på forskellig vis. 
Eksempelvis kan det oplyses, at Københavns Kommune har besluttet at videreføre det nuværende navn. Dette på baggrund af, at jobcentret er et veletableret navn med stor genkendelighed blandt borgere og virksomheder, ligesom det vurderes, at navnet giver et klart signal om opgavens karakter. Herudover vil der være udgifter forbundet med et navneskifte. I Aarhus Kommune er det besluttet, at jobcentrets logo skal erstattes af kommunens våbenskjold, og navnet ændres til Job Aarhus med begrundelse i at holde det kort og enkelt. I Odense bliver navnet fremover Beskæftigelses og Socialforvaltningen, Odense Kommune, og kommunelogoet anvendes. Baggrunden for dette er at illustrere det samspil, der foregår i mellem social og beskæftigelse. 

Forvaltningen har følgende forslag til den fremtidige navngivning af Jobcenter Randers: 

• Jobcenter Randers
• JobRanders
• Jobhus Randers
• Jobvej Randers
• Karrierecenter Randers

Forvaltningen foreslår også, at logoet fremover bliver Randers Kommunes våbenskjold. 

Fremtidig organisering

Forvaltningen vil i første halvår af 2026 udarbejde forslag til en ny organisering, der skal understøtte samspillet mellem social- og arbejdsmarkedsområdet og dermed pejlemærkernes betydning for ydelserne til borgerne. Processen tilrettelægges med inddragelse af MED-organisationen, Udsatteråd, Handicapråd mv.

I budget 2026-2029 blev en forstærket erhvervsindsats vedtaget, hvilket indebærer, at dele af Center for Virksomhedsservice og Rekruttering flyttes til den nye erhvervsafdeling. Proces for udmøntning heraf er igangsat i et separat spor.