1. Frisatte kommuner ifm. velfærdsaftalen

Viborg, Langeland og Middelfart Kommuner er blandt de kommuner, der har været udvalgt og frisat i forbindelse med Velfærdsaftalen på ældreområdet fra 2021 og indtil ældrelovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025.

Slutevaluering af frisættelsen er samlet i VIVE rapport 2025 ”Kommunal Frisættelse - Virkninger af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, 2021-2024” (Rapporten er vedhæftet som bilag).

I rapporten fremgår blandt andet, at der er fire centrale elementer i velfærdsaftalerne. Et centralt element i velfærdsaftalerne er frisættelse fra statslige og kommunale regler. Herunder at skabe mulighed for et større fagligt handlerum for de ledere og medarbejdere, som er tættest på borgeren og udvikle lokale løsninger tæt på borgeren med aktiv medarbejderinddragelse.

Alle elementer, som Center for Sundhed og Omsorg vurderer lægger sig tæt op ad de bærende værdier i ældreloven.

Hovedresultaterne på ældreområdet fra VIVE viser, at kun få (ca. 10 %) af de igangsatte aktiviteter har krævet fritagelse fra statslig lovgivning. Frisættelsen har medført et mindre kvalitetsløft for borgerne samt en mindre stigning i arbejdsglæden blandt medarbejderne. Medarbejderne oplever samtidig større faglig frihed og tillid fra ledelsen, mens lederne beskriver opgaven som spændende, men kompleks. Der ses ikke en sammenhæng mellem frisættelse og medarbejdernes sygefravær eller personaleomsætning.

2. Erfaringer fra frisættelse – Viborg Kommune

Som en del af Velfærdsaftalen blev Viborg Kommune i en treårig periode sat fri fra store dele af lovgivningen og interne regler på ældreområdet. Frisættelsen blev gennemført med en bred inddragelsesproces med over 450 borgere og medarbejdere og resulterede i 45 prøvehandlinger på tværs af området. På plejehjemmene omfattede prøvehandlingerne bl.a. fortsættelse i aktivitetstilbud efter indflytning, større ro om livets afslutning, fleksibel arbejdstid og styrket samarbejde med bruger- og pårørenderåd.

Erfaringerne fra Viborg Kommune er, som VIVE rapporten også viser, at størstedelen af prøvehandlingerne ligger inde for kommunens egne fastsatte rammer og regler. De forskellige prøvehandlinger bredt på ældreområdet kan ses her: Oversigt over prøvehandlinger - Viborg Kommune.

3. Frisættelse af plejehjem i Aarhus Kommune

Med budgetforliget for 2024 besluttede Aarhus Byråd at frisætte 10 kommunale plejehjem i en 2-3-årig forsøgsperiode for at styrke udviklingen på ældreområdet gennem en bottom-up tilgang. Frisættelsen bygger på principperne om nysgerrighed, tillid og læring og omfatter temaer som arbejdsgange, velfærdsteknologi, planlægningsformer og samarbejde med civilsamfundet. Initiativet understøttes af Ældre og Omsorg med idéudvikling, implementering og evaluering, og der er afsat 6 mio. kr. til formålet.

En delevaluering fra VIVE (september 2025) viser øget borgerindflydelse, højere jobtilfredshed (74 %) og nye løsninger som mindre dokumentation og mere fleksibel arbejdstid. Der er forskel i, hvor mange aktiviteter de enkelte plejehjem har i gang sat. Erfaringerne peger på, at tydelig forvaltningsunderstøttelse og faciliterende ledelse er afgørende for succes, og at frisættelsen bør forankres bredere og ledsages af en styrket kommunikationsindsats.

Link til delevaluering og hovedresultater:

En status på lokal frisættelse – Frisættelse af 10 plejehjem i Aarhus Kommune

Hovedresultater: En status på lokal frisættelse – Frisættelse af 10 plejehjem i Aarhus Kommune

4. Mulige modeller for frisættelse af plejehjem i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune har otte plejehjem – fire kommunale (Montebello, Strandhøj, Falkenberg og Grønnehaven), tre med driftsoverenskomst (Birkebo, Kristinehøj og Hornbækhave) samt friplejehjemmet Attendo Helsingør.

De kommunale plejehjem arbejder i større og mindre grad med prøvehandlinger inden for velfærdsteknologi, samarbejde med civilsamfundet og nye planlægnings- og arbejdsformer, tilsvarende temaerne i Aarhus’ frisættelsesramme.

Ældrereformen har i sig selv en frisættelsesdagsorden, og særligt med ældrelovens 2. bærende værdi om tillid til medarbejdere og ledere åbnes der op for en større frihedsgrad lokalt i den enkelte enhed og i samspillet mellem ledere, medarbejdere og borgere. I forbindelse med ældrelovens implementering i Helsingør Kommune skal plejehjemmene såvel som hjemmeplejen arbejde med helhedspleje og ældrelovens tre bærende værdier. En opfølgende dialog med plejehjemmene om ældreloven og helhedspleje på plejehjem forventes igangsat ultimo 2025. Det første Ældretilsyn i regi af Ældreloven viser for så vidt angår Birkebo, at Plejehjemmet i høj grad arbejder med Ældrelovens bærende værdier. I november måned er varslet et tilsvarende tilsyn på Montebello. 

4.1. Modeller

Ud fra erfaringerne fra Aarhus og Viborg Kommuner ser Center for Sundhed og Omsorg følgende mulige niveauer/modeller for frisættelse af kommunale plejehjem:

1. Lokalt/forvaltningsniveau – frisættelse fra interne regler og retningslinjer.
2. Politisk niveau – frisættelse besluttet af Omsorgs- og Sundhedsudvalget og Byrådet.
3. Nationalt niveau – frisættelse fra lovgivning og statslige krav.

Erfaringerne fra Viborg, Langeland og Middelfart viser, at de fleste udfordringer kan løses inden for niveau 1 og 2. Ved behov for afprøvning på nationalt niveau kan Aarhus Kommunes tilgang anvendes, hvor myndigheder inddrages efter behov. Uanset model er bred inddragelse af beboere, pårørende, medarbejdere og ledere samt systematisk opfølgning afgørende for fremdrift.

4.2. ”Lokalplejehjem” - mulighed for større frihed og lokal tilpasning

Med loven om lokalplejehjem fra 1. januar 2025 kan kommuner oprette Lokalplejehjem med større frihed til lokal tilpasning og inddragelse af lokalsamfundet. Plejehjemmene er kommunalt ejede, men har en selvstændig bestyrelse og drives som kommunale aktieselskaber. Kommunen står fortsat for visitation og finansiering, og der bliver mulighed for tilkøb som på friplejehjem. Der vil være større frihed til selv at vælge, hvordan plejehjemmene skal drives, ligesom der bliver mulighed for tilkøb som på de eksisterende friplejehjem.

4.2.1. Økonomisk støtte til modning og understøttelse af oprettelse af lokalplejehjem

I forbindelse med ældrereformen er der afsat 120 mio. kr. til at understøtte etableringen af lokalplejehjem i perioden 2025-2027. De første 30 mio. kr. er uddelt til otte kommuner (Greve, Odsherred, Slagelse, Faxe, Frederiksberg, Køge, Egedal og Lemvig). Puljen åbner igen i 2026 og 2027, hvor nye kommuner kan ansøge om midler til modning og opstart.

5. Pejling for frisættelse på plejehjem i Helsingør Kommune

En pejling for frisættelse kunne udover muligheden for at etablere lokalplejehjem være at arbejde med frisættelse i en bred forstand, hvor det indarbejdes ifm. implementering af ældreloven på plejehjemmene eller med en mere struktureret tilgang som i Aarhus på et lokalt/forvaltningsniveau og politisk niveau.

Helsingør Kommune har allerede i dag en tradition for, at hvert plejehjem har frihed til at forankre lokale tiltag, og før der træffes beslutning om en eventuel frisættelse af plejehjem i Helsingør Kommune, er det Center for Sundhed og Omsorgs vurdering, at formål og ambitionsniveau bør fastlægges. Ligesom det bør afklares, hvilken model og hvilke plejehjem, der ønsker at deltage samt hvilke arbejdsgange, der opleves som begrænsende og ikke kan løses inden for den nuværende organisering.

Herudover bør der alt efter den model, der evt. vælges, fastlægges ramme, varighed, inddragelsesproces og finansiering.

6. Næste skridt – Temadrøftelse

Et næste skridt kan være at afholde en fælles temadrøftelse i starten af 2026 med det nye Seniorråd, nye Omsorgs- og Sundhedsudvalg samt plejehjemslederne, hvor mulighederne for frisættelse drøftes og afsøges nærmere.