Center for Sundhed og Omsorg har igangsat en kortlægning af kritiske funktioner, sårbarheder og trusler, som skal kvalificere planlægningen og håndteringen af krisesituationer ved længerevarende nedbrud af kritisk infrastruktur, det være sig, strøm, vand, varme og telefonnet.

Der er i kortlægningen af kritisk infrastruktur udarbejdet en sårbarhedsanalyse med særligt fokus på kriseparathed og beredskab ift. forsyning af mad og drikke i tre døgn, for sårbare borgere i eget hjem og på plejehjem.

Med henblik på at bidrage til større klarhed og bedre rammer for kommuners og regioners beredskabsplanlægning særligt ift. sårbare borgere, så det danske samfund er så robust og forberedt som muligt, er der på nationalt niveau udarbejdet en række anbefalinger til at understøtte beredskabsplanlægningen for sårbare borgere i landets kommuner og regioner (jf. bilag). Med sårbare borgere defineres i denne sammenhæng som borgere, der modtager kritisk hjælp fra kommunen og/eller regionen. Beredskabsplanerne gennemgås med henblik på at sikre, at der tages højde for de nationale anbefalinger. 

Konkret anbefales det at:

• Beredskabsplaner opdateres med fokus på at sikre, at kritiske services til sårbare borgere kan opretholdes i op til tre døgn.
• Der udarbejdes en plan for kommunikation i krisesituationer – både ift. sårbare borgere og deres pårørende og internt mellem relevante aktører.
• Der skabes et overblik over sårbare borgere, hvilken hjælp de har brug for og en model for prioritering af de mest sårbare borgere
• Faciliteter og procedurer robustgøres til håndtering af forsyningsafbrydelser i op til tre døgn – særligt med fokus på strømafbrydelser.
• Der udarbejdes en plan for håndtering af sårbare borgere med behov for kritiske apparater.
• Leverandører af kritiske services til sårbare borgere har de nødvendige planer for at videreføre disse i en krisesituation. Det anbefales desuden, at kommuner og regioner går i dialog med private virksomheder om beredskabsaftaler og sikring af forsyninger af kritiske fornødenheder i krisesituationer mv.
• Samarbejdet med frivillige og civilsamfundsorganisationer styrkes
• Der gennemføres øvelser af beredskabsplanerne for sårbare borgere – gerne på tværs af kommune, region og stat.

Sårbarhed og håndtering:

Der findes ikke en entydig definition af ”sårbare borgere”. Anbefalingerne nævnt ovenfor fokuserer på borgere, der modtager kritisk hjælp fra kommunen for at kunne klare hverdagen. Planlægningen har til formål at sikre, at de mest sårbare borgere som udgangspunkt fortsat kan modtage kritisk hjælp under en krise med fokus på at undgå tab af menneskeliv eller voldsom fysisk eller psykisk overlast. Der kan således forventeligt være ikke-kritiske funktioner, som ikke kan opretholdes under en krise.

• Beredskabet forholder sig derfor til de mest sårbare borgere, som kan være:
• Borgere på plejehjem
• Borgere i eget hjem med eldrevet livsvigtigt eller kritisk medicinsk udstyr.
• Borgere i eget hjem, som er afhængige af hjælp fra kommunen og/eller regionen pga. nedsat funktionsevne af fysisk eller psykisk karakter.
• Borgere i eget hjem, der modtager kritisk hjælp i form af fx syge/hjemmepleje eller madlevering.

Planlægning med afsæt i anbefalingerne vil dermed umiddelbart ikke omfatte sårbare borgere i eget hjem, hvor hjælp fra kommunen eller regionen ikke er kritisk inden for en tidshorisont på op til tre døgn. Det kan fx dreje sig om sårbare borgere, der modtager hjælp til almindelig rengøring mv.

Som nævnt er det en vigtig del af planlægningen at identificere de borgere, der vil være omfattet af ovenstående. Denne kortlægning skal hjælpe til at prioritere de mest kritiske indsatser i tilfælde af en krise.

I Helsingør Kommune er der ca. 560 borgere på kommunens 8 plejehjem, 342 borgere der får leveret mad hjemme via kommunal madservice, desuden er der 268 borgere, der får hjælp af hjemmeplejen til tilberedning/anretning af måltider, men ingen madservice, som også vil have brug for hjælp til at indkøbe og opbevare forsyninger af mad og drikke til tre døgn.

1. Borgere i eget hjem med kommunal madservice

Kommunen har en særlig forpligtelse for borgere, der får leveret madservice. Kommunen udarbejder en informationsfolder, hvor vi opfordrer borgeren og dennes pårørende til, at der indkøbes drikkevand og konserves/andet mad. Kommunen fortsætter, i et kriseberedskabsperspektiv, med at levere ét dagligt måltid gennem den eksisterende madordning. Der vil i samarbejde med leverandøren blive arbejdet med muligheden for at levere holdbare måltider (f.eks. portionspakkede retter til opbevaring), som sikrer minimum én daglig servering pr. borger i op til tre døgn.

2. Borgere, der får hjælp til tilberedning/anretning af måltider, men ingen madservice

Hjemmeboende borgere, som hjemmeplejen vurderer, ikke er i stand til at tage vare på sig selv i forbindelse med kriseparathed, vil blive tilbudt hjælp til indkøb af ”prepping-pakker” hos madleverandør og levering hos borgeren. Ligeledes vil borgeren, der ikke er i stand til at skaffe det anbefalede materiel have mulighed for at låne en (begrænset) mængde fx en lommelygte, radioer eller lignende.

Forsyningen garanterer, at der er ”vand i hanerne” til mindst 48 timer i tilfælde af strømnedbrud.

3. Borgere på plejehjem

Her sikres det, at plejehjemmene til enhver tid har tilstrækkelige forsyninger af mad og drikke til minimum 3 døgn. Dette omfatter både almindelige og specialtilpassede diæter. Ansvaret for forsyningsberedskabet er forankret lokalt på de enkelte institutioner og indgår fremadrettet som en del af deres operative beredskabsplan. Fryserne på kommunens plejehjem vil altid skulle indeholde mad til mindst 2 døgn. Der er leveret drikkevandsflasker til samtlige plejehjem svarende til tre døgns forbrug. Der er en opmærksomhed vedrørende holdbarheden af drikkevandsflaskerne.

Der er udarbejdet en sårbarhedsanalyse af hele området for Sundhed og Omsorg, dækkende følgende punkter:

• Nødkald
• Borger GPS
• Tilkald af ambulance
• Ilt
• Ernæringspumper
• Lift
• Trykaflastende madrasser
• Elevator
• Senge
• Produktion af mad
• Drikkevand
• Tilgang af journaler NEXUS
• Kørelister – hjemmeplejen NEXUS
• Lys
• Brandalarmer
• Varme
• Dørlåse
• Nøgler via adgangskort
• Brændstof
• Bærbare PCère
• Dialyse
• Medicin
• Vask af borgere

Kortlægningen af de kritiske funktioner og den angivne håndtering i tilfælde af nedbrud af kritisk infrastruktur er indarbejdet i indsatskort (action card) i Beredskabsplanen for Center for Sundhed og Omsorg (niveau II) og vil desuden indgå i opdateringen af beredskabsplaner for de decentrale enheder (niveau III). 

En del af den rettidige omhu og kriseparathed indebærer, at der planlægges og gennemføres øvelser, der skal sikre, at medarbejdere og ledere er klar over roller og ansvarsområder, samt hvordan de skal håndtere en hændelse eller risiko, der berører driften ved Center for Sundhed og Omsorg.

Omsorgs- og Sundhedsudvalget vil løbende blive orienteret om status for beredskabet for Sundhed og Omsorg.